»Hamrende svært« at ændre børns kostvaner, konkluderer forsker efter intensivt forsøg

Hånden op, hvis du som barn har modtaget råd og viden om kostvaner.

Hånden op igen, hvis du som barn fulgte alle de råd (vær lige ærlig).

Røg hånden op første gang og ned anden gang?

Så afspejler du (groft sagt) resultatet af et studie, som har undersøgt effekten af et fem dage langt madkursus til børn, kaldet MADlejr.

Studiet viste nemlig ingen forandring i børnenes kostvaner før og efter madkurset. Det kommer dog ikke som en overraskelse for studiets projektleder fra DTU Food, Gitte Ravn-Haren.

»Vi ved jo godt, at det hamrende svært at ændre sine kostvaner.«

MADlejr, som er udviklet af Arla Fonden, skal kort sagt gøre børn i 6. og 7. klasse klogere på mad og i sidste ende påvirke dem til at følge de officielle kostråd.

Det er en lejrskole på fem dage, der blandt andet byder på bondegårdsbesøg og indsamling af mad i naturen.

Initiativet er dog ikke nok til at ændre de deltagende børns kostvaner betydeligt, viser studiet, som er delvist finansieret af Arla Fonden.

I studiet bad forskerne en gruppe børn om at registrere deres kostindtag både før og efter, at de deltog i MADlejr.

Forskerne sammenlignede madindtaget med en såkaldt ‘kontrolgruppe’ af børn, som også registrerede deres kost, men ikke kom på MADlejr.

Da forskerne sammenlignede børnenes registrerede madvaner, så de ikke nogen signifkant forskel på, om de havde deltaget i kurset eller ej.

Et vigtig tiltag

Nå, men det var så det. Ud med MADlejr.

Eller hvad?

Alice Grønhøj er lektor i forbrugeradfærd og har læst studiet for Videnskab.dk. Hun mener ikke, at den manglende effekt betyder, at man fluks bør lægge initiativer som MADlejr i graven.

»Den slags tiltag er nødvendige i forhold til sundhed og bæredygtighed,« siger Alice Grønhøj, som er lektor ved Aarhus Universitet og blandt andet beskæftiget sig med sundhed og ernæring samt børn og unge som forbrugere.

Hun kan sagtens se fidusen i at gøre kostvaner til en del af børns dannelse.

»Vi har før set eksempler på, at børn bringer det, som de lærer i madkundskab hjem til deres forældre, så jeg tænker ikke, at man på baggrund af det her studie skal droppe tiltag som madkurser på nogen måde.«

Både Alice Grønhøj og Gitte Ravn-Haren er dog enige om, at en lejrskole-uge ikke kan gøre det alene.

Børn skifter ikke kostvaner på en uge

Én af Gitte Ravn-Harens hovedpointer er, at forskning i stigende grad peger på, at vaneændringer kræver mere end et fem dage langt kursus.

»Vi snakker faktisk om en indsats på seks måneder. Børn kan selvfølgelig ikke være på madlejr i et halvt år, men man kan måske have øget fokus på sundere kost og madkompetencer.«

Lad os nu lege samme leg som i starten. Tænk på de kostråd, du fik som barn. Hånden op, hvis du har sendt en tanke til de kostråd, nu hvor du er blevet ældre.

Røg hånden op? Så er du et eksempel på en måske-effekt, som Gitte Ravn-Haren og de andre forskere lufter i den videnskabelige artikel:

Bare fordi kostrådene ikke har effekt nu, kan det være, at børnene hiver dem frem fra gemmerne, når de engang skal til selv at stå for indkøb og madlavning.

Den tanke er Alice Grønhøj ikke helt afvisende overfor:

»Man ved jo, at det, som man møder i barndommen, lagrer sig. Så det er ikke utænkeligt at madkurset sætter spor senere hen, men det kan man kun gætte på.«

Senere i livet vil børnene nemlig være mindre afhængige af en anden vigtig spiller, som ikke er med på lejren: Forældrene.

Forældre er en barriere - men også et svar

»Jeg tror ikke, at der sker så meget ved børns kostændringer, hvis du ikke har familie med. Det er jo tit forældrene, der køber ind og laver maden,« siger Gitte Ravn-Haren.

Den pointe fremhæver lektor Alice Grønhøj også.

»Det er i høj grad forældre, som har kontrol over, hvad børn har mulighed for at spise. Det kan for eksempel være vanskeligt at skære ned på kødforbruget, hvis det, der bliver serveret til aftensmad, er kød,« siger Alice Grønhøj.

Hun forklarer, at forældre kan støtte deres børn til at spise sundt og bæredygtigt ved at gøre tingene tilgængelige i huset og gå foran som det gode eksempel.

Derfor ser begge forskere et stærkt potentiale i at inddrage forældre i mad-initiativer for børn.

»Man ser tydeligere en adfærdsændring, når man har tiltag på flere arenaer, end hvis man bare gør én ting. Det kan være, at man har noget, som foregår i skolen, og noget, som foregår i hjemmet,« siger projektleder Gitte Ravn-Haren.

»Der er også nogle steder, hvor man inddrager skolen og ændrer på kantinens mad.«

At gøre, at vide, at sanse

På ét punkt fik børnene fra studiet noget med hjem fra MADlejr. Og endda i en grad, så forskerne kunne se en betydelig forskel på dem, der havde deltaget i kurset og dem, som ikke havde.

Det faglige ord er ‘Food Literacy' (madkompetencer) og dækker over fem områder:

• 'At vide' handler eksempelvis om at forstå sammenhængen mellem kost og sundhed
• 'At gøre' handler for eksempel om at vælge råvarer og lave mad med forskellige teknikker
• 'At sanse' handler blandt andet om at smage mad til og have lyst til at smage ny mad
• 'At drage omsorg' handler for eksempel om at lave mad til andre
• 'At tage stilling og ansvar' handler om at tage stilling og handle som borger for at løse fødevarerelaterede problemer i samfundet

Sådan forklarer Nanna Wurr Stjernqvist, som er én af de forskere, der har undersøgt, hvordan og hvor meget MADlejr påvirker børnenes madkompetencer. Det er de tre øverste punkter, som forskerne kan se forskel på i dataen.

»Det kommer til udtryk, når de eksperimenterer med smag og ingredienser eller prøver nye ting, der er lidt skræmmende og lykkedes med det, såsom at filetere en fisk, selvom det er lidt ‘nøjer’,« forklarer Nanna Wurr Stjernqvist, som er postdoc på Steno Diabetes Center.

»Man kan også se at børnene har fået stærkere madkompetencer, når de stolt præsenterer maden for hinanden, smager ny mad og fortæller, at det sjoveste er at lave mad sammen.«

Forskerne tror, at styrkede madkompetencer hos børnene kan føre til sundere mad - og måltidsvaner, som følger med ind i voksenlivet. Men det er stadig blot en teori.

»Det er stadig uklart, hvilken betydning madkompetance-indsatser har for børn og unges kostvaner på lang sigt. Vi mangler flere studier til at undersøge sammenhængene grundigere.«

I forlængelse af det resultat, kan projektleder Gitte Ravn-Haren også lokke med, at forskerne lige nu er i gang med at undersøge, om man kan få nye indsigter ved at sammenkoble data på børnenes madindtag med dataen på ‘food literacy’.

»Det ville nok være naivt at tro, at man ved at sende nogen på madlejr i en uge kan ændre deres kost, men det kunne godt være, at dem, der har rykket sig mest på madkompetence også er dem, som har rykket sig mest på madindtag. Det ved vi ikke endnu, men vi er ved at kigge på det.«

Netop den type overvejelser, er noget, som Alice Grønhøj har efterspurgt i studiet. Det kan du læse mere om i faktaboksen nedenfor.