Den mest almindelige og mest aggressive form for kræft i hjernen kaldes glioblastom. Dette er en af de kræftsygdomme, som er allersværest at behandle og dødeligheden er derfor høj.
»Gennemsnitligt overlever patienter, som får glioblastom kun i 15 måneder efter diagnosen,« siger Hrvoje Miletic, lektor ved Universitetet i Bergen.
En del af årsagen til den lave overlevelsesrate er, at almindelig kræftbehandling, som kemoterapi og stråling, fungerer dårligt. Denne behandling angriber celler, der deler sig hurtigt, som kræftceller normalt gør.
Mange kræftceller i hjernen deler sig derimod langsomt og er derfor kun lidt modtagelige for sådan en behandling.
»Der skal derfor nye metoder til for at bedre udsigterne for vores patienter,« siger Hrvoje Miletic.
Genterapi med selvmordsgen fra herpesvirus
Hrvoje Miletic og hans kolleger i Bergen har udviklet en ny genterapi, som de mener, er vældigt lovende.
»Dette er en ny og eksperimental metode til behandling af glioblastom,« siger Hrvoje Miletic.
»Vi bruger et selvmordsgen, som kaldes HSV-1tk, som vi sørger for kommer ind i kræftcellerne. Dette gen kommer fra herpesvirus, og indeholder opskriften på at producere et enzym, som kan omdanne ufarlige stoffer til giftige stoffer som dræber kræftceller,« forklarer han.
Selvmordsgenet leveres ind i kræftcellerne ved at bruge et virus som transportmiddel. Det virus, som forskerne i Bergen har valgt at bruge som transport, kaldet et lentivirus.
\ Fakta
Gener og genterapi Gener: Gener er arvestof som indeholder opskriften på, hvordan proteiner i vores celler skal sættes sammen. Proteinerne har specifikke opgaver og bestemmer dermed cellernes funktioner. Hvilke gener, der er aktive og sørger for at lave protein, bestemmer derfor cellens funktion. Vores DNA er sat sammen af cirka 20-25.000 gener. Genterapi: Genterapi er behandling af arvestoffet, hvor et gen tilføres kræftcellerne. Dette gen laver et protein, for eksempel et enzym, og det er selve proteinet, som har behandlingseffekt på kræftcellerne.
»Lentivirus går ind i både celler, som deler sig, og de celler, der ikke deler sig. De er derfor optimale til at levere gener til kræftceller, som ikke deler sig specielt meget,« forklarer Hrvoje Miletic.
For at undgå infektion af normale hjerneceller har forskerne forandret lentivirusset. De har overført nogle af egenskaberne fra et virus, som mere specifikt angriber kræftceller.
Lentivirusset sørger altså for, at selvmordsgenet kommer ind i kræftcellerne uden at normale hjerneceller påvirkes. Når genet er på plads, begynder det at producere et enzym. Dette enzym omdanner det ufarlige stof Ganciclovir til en giftig form.
»Patienterne, som skal behandles, får derfor først genterapi, før de derefter behandles med Ganciclovir. Når Glanciclovir så omdannes til den giftige form på grund af genterapien, håber vi det knækker nakken på kræftcellerne,« siger Hrvoje Miletic.
Ny og bedre dyremodel for hjernekræft
»I forskningen er det sådan, at vi skal teste mulige nye behandlinger på dyr, før vi kan teste dem på patienter,« siger Hrvoje Miletic.
Sådanne forsøg på dyr kaldes en dyremodel, altså en model af hjernekræft hos dyr.
»Så er det vigtigt, at den dyremodel vi bruger, er så lig en menneskelig patient, som muligt, så vi på den måde får god erfaring med hvilken virkning, og også bivirkning, den nye behandling har,« siger han.
I glioblastomforskningen har forskerne imidlertid slidt med, at de har haft for dårlige dyremodeller, som ikke genspejler virkeligheden godt nok. Det har ført til, at nye behandlinger, som har været testet i disse modeller, har givet misvisende resultater.
Det, der har set ud som meget effektiv medicin, er endt op med at blive store skuffelser, når de er blevet testet på patienter.
Ny behandling for glioblastom har dermed hørt til sjældenhederne de sidste årtier.
»Nu har vi udviklet en ny dyremodel her i Bergen, som har vist sig at genspejle patientvirkeligheden ganske godt,« siger Hrvoje Miletic.
Den nye genterapi har været testet i denne nye dyremodel med vældig gode resultater.
»Det gør, at vi er rimelig optimistiske med tanke på effekt hos patienter med glioblastom,« siger Hrvoje Miletic.
Formaliteterne mangler
Nu gør forskerne i Bergen de sidste forberedelser, før de kan starte et klinisk studie af den nye behandling.
Der er nemlig mange formelle ting, som skal være på plads, før man kan starte med afprøvning af ny behandling på patienter.
Forskerne skal først gennemføre de sidste tests for at kortlægge potentielle bivirkninger, før de skal i gang med produktion af selve genterapiproduktet, som skal produceres efter specielle retningslinjer for at være af høj nok kvalitet, så det kan gives til mennesker.
»Men vi regner med, at vi kan starte et klinisk studie og behandle patienter her i bergen i løbet af to til tre år,« siger Hrvoje Miletic.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
