Fysisk hårdt arbejde erstatter ikke motion i fritiden, indikerer studie

Er du håndværker, rører du dig formentlig en del i løbet af din arbejdsdag. Derfor er en tur i løbeskoene eller fitnesscentret måske det sidste, du behøver efter fyraften. Og dog. For ny dansk forskning peger på, at det er du muligvis nødt til.

Fysiske anstrengelser på jobbet tæller desværre ikke på samme måde som motion i fritiden, hvis du gerne vil beskytte dig selv mod livsstilssygdom.

»Selvom du er tømrer, snedker eller murer med et fysisk krævende arbejde, har det ikke den samme beskyttende effekt for udviklingen af type 2-diabetes, som hvis du er fysisk aktiv i din fritid,« fortæller ph.d.-studerende Anna Stage, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Hun er førsteforfatter til det nye studie, som altså peger på, at selvom du får sved på panden på jobbet, så går det ikke at ramme sofaen i fritiden, for den kombination er forbundet med øget risiko ifølge studiet.

Godt, der kommer fokus på det, lyder det fra klinisk professor og forskningschef Niels Jessen fra Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center Aarhus. Han forsker i type-2 diabetes.

»Studiet viser, at sammenhængen mellem fysisk aktivitet og forebyggelse af sygdomme ikke er så simpel, som man måske kan forledes til at tro. Fysisk aktivitet spiller sammen med mange andre faktorer,« siger professoren, der har gransket studiet, som er publiceret i American Journal of Preventive Medicine.

Han bemærker dog, at studiet har nogle begrænsninger, som vi vender tilbage til senere i artiklen.

Kendt paradoks

Forskerne har valgt at kigge på sammenhængen mellem fysisk aktivitet i arbejdstiden og diabetes på grund af et i forvejen kendt fænomen, nemlig ’The Physical Activity Health Paradox’ – på dansk ’fysisk aktivitet-sundhedsparadokset’.

Det refererer til den modsatrettede sammenhæng mellem fysisk aktivitet på jobbet og i fritiden og risikoen for hjerte-kar-sygdom. Her har forskere allerede vist, at et fysisk krævende arbejde ikke er nok til at beskytte mod hjerte-kar-sygdom, hvis man ikke også dyrker motion i fritiden.

Om den sammenhæng også gælder for type 2-diabetes er netop, hvad den danske forskergruppe nu har undersøgt.

Konklusionen er: Fysisk aktivitet i fritiden med moderat til højintensitet beskytter mod risikoen for type 2-diabetes, uanset hvor fysisk du er på dit arbejde. Hvorimod fysisk hårdt arbejde alene ikke har de samme gavnlige effekter.

»Det tyder på, at paradokset også kan eksistere for type 2-diabetes,« lyder det fra studiets førsteforfatter Anna Stage.

Lyst og puls tæller

Hvorfor hårdt fysisk arbejde ikke tæller rigtigt som motion er et godt spørgsmål, som studiet ikke svarer på. Men forskerne bag har et bud.

Anna Stage forklarer, at der formentlig er en vigtig forskel på ’motion’ på jobbet og i fritiden. Fysisk krævende arbejde kan nemlig have en række negative konsekvenser som følge af gentagne løft, stående arbejde, stress og ingen pauser.

»Det kan føre til en kronisk belastning af kredsløbet og en systemisk inflammation, der kan øge risikoen for metaboliske sygdomme som type 2-diabetes,« forklarer hun.

Derimod er motion i fritiden forbundet med mere lyst, frivillighed og har ofte en social komponent, ligesom motion i fritiden ofte indebærer høj puls og også pauser, der giver tid til restitution.

Den høje puls stimulerer kardiovaskulære og metaboliske systemer (hjerte-kar og omsætning af næringsstoffer) på en måde, som forbedrer insulinfølsomhed og kroppens omsætning af glukose (sukker) i blodet.

»Begge dele er centrale for at reducere risikoen for type 2-diabetes,« forklarer Anna Stage.

Professor påpeger: Studiet mangler relevante faktorer

Selvom professor og diabetesforsker Niels Jessen er glad for, at studiet sætter fokus på, at fysisk aktivitet på arbejdet ikke er det samme som motion i fritiden og derfor ikke har de samme sundhedsfordele, så mener han ikke, at studiet beviser, at fysisk aktivitet på jobbet ikke tæller.

Han peger på, at de data, studiet benytter sig af, er selvrapporterede. Når folk selv skal vurdere, hvor meget de spiser, sover, arbejder eller motionerer, rammer de tit skævt.

»Hvis en tømrer har kravlet rundt på et tag hele dagen, synes han måske selv, at han har haft en hård dag. Ofte tror vi, at vi har spist sundere eller været mere fysisk aktive, end vi har,« påpeger Niels Jessen.

Dermed har det fysisk hårde arbejde, som studiet tager for gode varer, måske slet ikke været så krævende, som deltagerne selv har vurderet det til.

Dertil kommer, at studiet godt nok har justeret for faktorer som køn, alder, rygning og alkohol men ikke deltagernes kost, som også er en kendt risikofaktor for type 2-diabetes, påpeger Niels Jessen. En begrænsning, som forskerne bag også selv erkender i studiet.

Niels Jessen peger på, at forskning i fremtiden kan få gavn af, at vi alle i dag går rundt med ’wearables’ – smartphones og smartwatches – som måler vores aktivitetsniveau langt mere præcist end vores egne sjusserier.

»Men desværre er det kun techvirksomhederne, der indsamler vores data. Vi er ikke gode nok til at bruge det i forskning, hvor det ville styrke studier som dette,« siger han.

Skal Sundhedsstyrelsens anbefalinger ændres?

Forskerne bag studiet peger på, at deres resultater kan bruges til at overveje de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet – både de danske, som kommer fra Sundhedsstyrelsen, og dem, der kommer fra WHO.

Ingen af dem skelner mellem fysisk aktivitet i fritiden og på arbejde. I Danmark hedder anbefalingerne: 30 minutters fysisk aktivitet med moderat intensitet hver dag.

»Vores studie prikker lidt til anbefalingerne. Man kunne overveje, om det skulle være mere klart, at det er vigtigt at være fysisk aktiv i fritiden. Gerne på et moderat til højintenst niveau. Uanset om man har et fysisk krævende eller stillesiddende arbejde,« lyder det fra studiets førsteforfatter Anna Stage.

Professor Niels Jessen mener dog ikke, at studiet rokker ved Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Snarere folks egne opfattelser af, hvornår de arbejder hårdt.

»Man kan godt føle, at man har haft en superhård og stresset dag, hvor man egentlig bare har ligget på et tag eller gået hen til printeren og tilbage igen. Det er nok mere vores egen opfattelse, der skal svare til virkeligheden,« mener han.