Forskere på sporet af spændende corona-hypotese: Hårdt ramte patienter mangler K-vitamin

Høj alder, overvægt, dårligt immunforsvar og kronisk sygdom. Det er nogle af de ting, der går igen, hos de folk, der rammes særligt hårdt eller i sidste ende dør af COVID-19.

Nu kan endnu en faktor måske føjes til listen:

Et lavt niveau af K-vitamin, der blandt andet findes i de grønneste grøntsager som spinat, broccoli og grønkål, kobles nu til særligt hårde COVID-tilfælde og -dødelighed.

Det viste et hollandsk studie allerede i august, og de resultater er nu blevet bekræftet af et dansk forskerhold i en undersøgelse, der indtil videre er bragt i på en preprint-server, hvilket vil sige, at studiet ikke er blevet peer reviewed (se faktaboks).

»COVID-19 er en sygdom med enorme forskelle. Nogle har hostet to gange og blevet raske, mens andre er døde af det. Der er noget uforklarligt i den, og derfor er vi på udkig efter faktorer, der kan forklare den,« starter ​førsteforfatter til det danske studie, overlæge og professor Allan Linneberg.

»Her tænker vi, at K-vitamin er én af mange faktorer. Vi har fundet en stærk sammenhæng, og det er meget lidt sandsynligt, at resultaterne er tilfældige,« forklarer Allan Linneberg, der er forsker ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital.

»Vildt interessante fund«

Begge studier finder det, man kalder for en korrelation (en statistisk sammenhæng), mellem K-vitamin og hårde COVID-forløb og COVID-dødelighed, men forskerne ved endnu ikke, hvad årsagen kan være.

Læs mere om forskellen på statistiske sammenhæng og årsagssammenhæng i artiklen ‘Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?’

Der er endnu ingen beviser for, at K-vitamin kan forebygge eller mildne COVID-19, men studierne peger på en hypotese, der er værd at forfølge.

»Det er et vildt interessante fund,« lyder det fra Susanne Gjedsted Bügel, professor MSO i klinisk og forebyggende ernæring på Københavns Universitet, der ikke har været involveret i nogen af studierne.

»Lige da jeg læste det, tænkte jeg, at det lød som en mærkelig kobling med K-vitamin og COVID-19. Men de underliggende hypoteser giver god mening,« tilføjer hun.

Hypoteserne vender vi tilbage til, for vi skal lige komme ind på, hvad forskerne helt konkret har fundet.

Forskel springer i øjnene

Begge studier er såkaldte observationsstudier. Det vil sige studier, hvor forskerne kigger på data fra patienter i en database og sammenligner dem med kontrolgrupper. Her ser de efter sammenhænge, der springer i øjnene.

Og i begge studier kan det altså ses, at de patienter, der indlægges med COVID-19 og i sidste ende dør, har markant lavere niveauer af K-vitamin, end kontrolgruppen har.

I det danske studie har de eksempelvis set på forløbet hos 138 COVID-patienter, der har været indlagt på Hvidovre Hospital fra april til juni, og en kontrolgruppe på 140 ‘normale’ mennesker.

COVID-patienternes niveau af K-vitamin var i gennemsnit halvt så højt som kontrolgruppens. Samtidig viste det sig, at de 43 COVID-patienter, der gik bort, i gennemsnit også havde væsentligt lavere niveau af K-vitamin end de 95 patienter, der overlevede.

»Forskellene er virkeligt signifikante. Jeg har selv været overrasket over, hvor tydeligt det er,« siger overlæge Allan Linneberg, der vurderer, at sammenhængen står særligt stærkt, når to studier peger i samme retning.

I det hollandske studie så forskerne på 135 indlagte COVID-patienter og en kontrolgruppe på 184. Her havde de indlagte med COVID-19 i gennemsnit næsten tre gange så lavt et niveau af K-vitamin end kontrolgruppen.

Samme mønster kunne ses hos COVID-patienter med alvorlige forløb sammenlignet med COVID-patienter med mindre alvorlige forløb. Dem med et alvorligt forløb havde i gennemsnit næsten halvt så lave niveauer af K-vitamin.

»Det er virkelig nogle iøjnefaldende forskelle i niveauerne (af K-vitamin, red.), og derfor er det også vildt interessant at undersøge nærmere, hvad årsagen kan være,« lyder det fra Susanne Gjedsted Bügel.

K-vitaminerne kan beskytte lungerne mod sygdom

Årsagerne til de store forskelle i niveauer af K-vitamin hos patienterne er der endnu ingen beviselig forklaring på. Men der er hypoteser.

Det er kendt, at ældre og overvægtige, der altså begge er i risikogruppen for coronavirus, generelt har lavere niveauer af K-vitamin. Så det kan være, at de hårdest ramte COVID-patienter mangler K-vitamin, fordi de er gamle eller overvægtige.

»Men det gør det ikke mindre interessant. For det kan være, at K-vitamin er en afgørende faktor, der gør de grupper mere sårbare overfor COVID-19,« forklarer Allan Linneberg.

Både den hollandske og danske forskningsgruppe mener, at K-vitaminerne kan beskytte de elastiske fibre i lungevævet, der ellers beskadiges af COVID-19. Derfor kan lave niveauer af K-vitamin lede til hårdere sygdomsforløb.

»Mangel på K-vitamin kan forklare, at det gør lungerne dårligere under sygdom. Man kan så spørge sig selv, om manglen på K-vitamin er udløst af sygdom, eller om patienterne havde lave niveauer i forvejen,« påpeger Allan Linneberg.

»Det ved vi ikke, og derfor skal der også forskes mere i det,« tilføjer han.

Susanne Gjedsted Bügel kalder hypotesen for »plausibel« og bakker op om Allan Linnebergs forbehold:

»Vi ved, at COVID-19 går ind og ødelægger lungevævet, og det kan også være, at patienterne, der blev alvorligt syge, brugte mere K-vitamin, fordi lungevævet skulle repareres,« siger hun og fortsætter:

»Derfor kan de godt have haft et passende niveau af K-vitamin, inden de blev ramt af sygdommen. Det er en vigtig nuance at have med, og derfor er det også afgørende at lave nye studier, der ser på folk før og efter et COVID-forløb.«

Nogle er dårligere til at flytte rundt på K-vitamin

En anden forklaring kan være, at nogle mennesker fra naturens side simpelthen er dårligere disponeret til at transportere K-vitaminet rundt i kroppen, så den kan gøre gavn.

For eksempel kan der måles høje værdier af jern i kroppen, når vi har en virusinfektion. Det skyldes dog ikke, at vi har mere jern i kroppen, men blot, at den jern, der findes i kroppens øvrige celler, bevæger sig ud i blodplasmaet og derfor kan måles.

Vi ved ikke, hvordan K-vitamin opfører sig under infektion, og derfor kan forskernes resultater også være et udtryk for, hvordan K-vitaminet flyttes rundt i kroppen under infektion, forklarer Susanne Gjedsted Bügel:

»Kroppen bruger først og fremmest K-vitaminet til leveren, og når leveren har fået sin dosis, bruger den vitaminet i resten af kroppen. Nogle er dog langsommere til at transportere K-vitaminet rundt i kroppen. Det kan jo være nogle dem, der også rammes hårdt af COVID-19,« forklarer hun og tilføjer, at vi stadig ved forbavsende lidt om K-vitamin:

»Vi ved eksempelvis ikke, hvad referenceniveauet for K-vitamin, det vil sige et sundt og balanceret niveau, er,« siger hun.

Sådan opnås evidens på området

Hvis et højt niveau af K-vitamin rent faktisk kan forebygge COVID-19, ville det være et kæmpe gennembrud, da det ville være en ekstrem billig og let behandling.

Men der er stadig et stykke vej fra plausible hypoteser til evidens på området, forklarer overlæge Christian Gluud. Han leder Copenhagen Trial Unit, Center for klinisk interventionsforskning, på Rigshospitalet, der laver overbliksstudier på medicinske områder.

Copenhagen Trial Unit laver løbende systematiske gennemgange af behandlinger mod COVID-19, og her har de heller ikke fundet nogen studier, der viser, at K-vitamin kan bruges mod COVID-19.

Der mangler såkaldte lodtrækningsforsøg på området. Det vil sige forsøg, hvor man deler testpersoner op i tilfældige grupper og undersøger, hvordan deres niveau af K-vitamin reagerer, hvis nogle af testpersonerne bliver syge med COVID-19.

Når der er lavet flere af den slags lodtrækningsforsøg, vil man kunne sammenligne dem i overbliksstudier og opnå en mere sikker viden på området.

»Spørgsmålet er, om det kommer til at ske. Jeg kan forestille mig, at det ville være en udfordring at gennemføre flere af den slags studier med COVID-patienter,« vurderer Susanne Gjedsted Bügel.

Understreger vigtigheden af K-vitamin

Lige nu må vi altså nøjes med spændende hypoteser, men mangelfuld evidens.

Derfor anbefaler Allan Linneberg heller ikke, at du propper dig med K-vitamin i håbet om at skærme dig selv for et voldsomt COVID-forløb.

»Man bør indtage den anbefalede dosis af K-vitaminer hver dag (1 mikrogram per kilo af ens kropsvægt, red.) og forsøger at følge kostrådene om især frugt og grønt. Jeg vil ikke anbefale, at man tager over, fordi vi har fundet denne hypotese, men det er af mange grunde vigtigt, at få dækket sit behov for K-vitamin,« siger han og tilføjer:

»Tager du blodfortyndende medicin, bør du tale med din læge, før du omlægger din kost eller tager ekstra K-vitamin.«

Susanne Gjedsted Bügel er også påpasselig med at anbefale K-vitaminer på baggrund af de nye studie, men helt generelt mener hun, at vi godt kan indtage flere K-vitaminer, end hvad der anbefales i dag.

»I dag anbefales den dosis K-vitaminer, der dækker leverens behov, men K-vitaminer bruges til mange andre ting i kroppen. De er sunde for knogler og karvæggene, så derfor mener jeg godt, at man kan spise over det anbefalede niveau,« siger hun.

Susanne Gjedsted Bügel står eksempelvis bag forskning, der viser, at folk sagtens kan klare at få op til 500 mikrogram K-vitamin uden at tage skade.

»Lederen af den hollandske forskergruppe, som udelukkende laver K-vitaminforskning, Cees Vermeer, anbefaler mere end 1.000 mikrogram K-vitamin om dagen,« fortæller Susanne Gjedsted Bügel.

Der findes heller ingen studier, der har vist, at man kan få for meget K-vitamin.