Hvert år bruger vi danskere over en milliard kroner på vitaminer og kosttilskud.
Og mange af os supplerer vores morgenrutine med en vitaminpille eller to, uden at vide om vi egentlig er i underskud af de næringsstoffer, pillerne indeholder.
I medierne optræder der dagligt mennesker, som påstår, at vi kan supplere det, vi spiser og drikker, med det ene eller andet middel mod alskens dårligdomme og blive mere sunde.
Men hvordan navigerer vi i alle de 'gode' råd - og hvordan laver man selv god sundhedsformidling om kosttilskud og vitaminer og undgår de mange myter?
Det undersøger værterne Marie Barse og Ida Donkin i tredje og sidste afsnit af podcastserien Sund Formidling, mens de guider dig, kære sundhedsformidler, så du fremover kan formidle endnu bedre og skarpere.
Gæsterne i dette afsnit er professor Susanne Bügel fra Københavns Universitet og professor Anja Olsen fra Aarhus Universitet. De forsker begge i vitaminer og kosttilskud.
Du er (nok) allerede dækket ind
De to forskere forklarer, at vi alle sammen har et normal-niveau for, hvor store mængder af de forskellige næringsstoffer, vores kroppe har brug for, så de kan fungere optimalt.
Ligger niveauet for lavt, er det en god idé at gøre noget for at komme op på normalen. Men langt de fleste får dækket deres behov for vitaminer og næringsstoffer gennem kosten.
Og så er det ikke sundt at få endnu mere.
Alle ekstra vitaminer og næringsstoffer, som tilføres, er i bedste fald overflødige og i værste fald usunde, hvis vi får meget store mængder af eksempelvis et vitamin.
Usund formidling
Et meget aktuelt eksempel er D-vitamin. Under corona-pandemien er salget af D-vitamin steget.
Det skyldes sandsynligvis, at flere medier har skrevet om forskning, som har vist et sammenfald mellem mangel på D-vitamin og højere risiko for at blive syg med COVID-19.
Men studierne har ikke undersøgt, om ekstra D-vitamin beskytter mod COVID-19, hvis ens D-vitaminniveau er normalt.
Alligevel har nogle af de overskrifter, som har floreret i medierne muligvis fået nogle af os til at tro, at forskningen viser, at D-vitamin kan være et værn mod virussen, selvom der i virkeligheden ikke er evidens for det.
Og det er et problem, for mange mennesker læser først og fremmest overskrifter og husker dem, når de skal træffe beslutninger i deres dagligdag.
Dækker overskriften indholdet?
Derfor understreger Susane Bügel, at man som sundhedsformidler altid skal sikre sig, at der er sammenhæng mellem den overskrift, man laver, og det indholdet egentlig fortæller.
Ellers risikerer man nemlig indirekte at bidrage til misinformation.
Det er blot et af de gode råd, du får i Sund Formidlings guide til sundhedsformidlere.
Du kan få de andre og høre flere myter og misforståelser om kosttilskud og vitaminer i det sidste afsnit af Sund Formidling.
Og vil du virkelig give din egen sundhedsformidling et ordentligt eftersyn, anbefaler vi dig selvfølgelig også at give de to første afsnit et lyt.
\ Sådan håndterer Videnskab.dk sponseret indhold
Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling leverer mod betaling kommunikations- og formidlingsydelser til forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, som arbejder med forskning. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.
Indhold som produceres i sådan en sammenhæng, eller som kurateres og kvalitetssikres af Center for Faglig Formidling, kan blive bragt på Videnskab.dk. Når det sker, opmærkes det tydeligt som sponseret indhold, så der ikke er tvivl om afsenderen.
Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille sponseret indhold fra den uafhængige journalistik.
Redaktionen på Videnskab.dk leverer uafhængig journalistik, som ikke påvirkes af økonomiske interesser af nogen art.
Arbejdet med sponseret indhold udføres af medarbejdere, der er tilknyttet Center for Faglig Formidling, hvis medarbejdere har stor erfaring med videnskabsformidling til den brede offentlighed.
Disse medarbejdere kan også udføre arbejde for Videnskab.dk’s redaktion. Det foregår i givet fald efter interne retningslinjer, som sikrer, at de pågældende ikke skriver journalistiske artikler om forskning fra de samme fonde og forskningsinstitutioner, de har udarbejdet formidlingsartikler og kommunikationsmateriale om.
