Forskere leverer hård kritik af hypet døds-studie
Et nyt studie om hjerneskanning af en døende mand overdriver resultaterne voldsomt ifølge tre danske forskere. Forfatterne bag studiet afviser kritikken.
EEG døende patient

»Studiet er ikke imponerende og har fået en megahype, som resultaterne ikke kan stå på mål med,« siger  Daniel Kondziella, som er neurolog og forsker i nærdødsoplevelser. (Illustration: Caroline Overskov)

»Studiet er ikke imponerende og har fået en megahype, som resultaterne ikke kan stå på mål med,« siger  Daniel Kondziella, som er neurolog og forsker i nærdødsoplevelser. (Illustration: Caroline Overskov)

Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Samlet evidens
  • Særlige bemærkninger

Studiet får hård kritik, og flere forskere stiller uafhængigt af hinanden spørgsmålstegn ved, om reviewerprocessen har været grundig nok.

Evidensbarometeret vægter kvalitetsstemplet forskning og straffer det modsatte.

Derfor er det afgørende for barometerpilens udfald, om et studie er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift og peer reviewed – det vil sige blåstemplet af uvildige fagfæller.

En række andre eksempler vil derimod få Evidensbarometerets pil til at lande på rød.

Det kan være rapporter fra ministerier, interesseorganisationer eller endda universiteter, hvis der ikke er tale om peer reviewed forskning.

Anekdotebårne historier, blogs eller meldinger fra selvudnævnte eksperter vil også få bundkarakter.

Case-studie: Beskrivelse af enkelte tilfælde. Casestudier kan bruges til at få øje på mønstre, så forskere kan opstille en hypotese. Mønstre, afdækket i casestudier, skal testes med andre metoder, før man kan tale om evidens.  

Når man vurderer, om der er evidens for, at en behandling virker, eller at noget gør os syge eller sunde, tester man det med en videnskabelig metode.

Grafikken viser, at forskellige metoder giver forskellige grader evidens. Jo højere, metoden befinder sig, des stærkere er evidensen som hovedregel. Metoden er afgørende for bedømmelsen af studiet.

Mere: 

Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne

Hvad er videnskabelig evidens?

5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning (video på YouTube)

Nye videnskabelige studier skal ses i forhold til de tidligere. Ét enkelt forskningsresultat kan ikke vælte årtiers forskning og viden – evidens – af pinden.

Hvis studiet viser noget radikalt anderledes end anden forskning, skal du være på mærkerne. Er studiet meget bedre lavet end andre? Eller strider konklusionen mod hidtidig evidens uden synderlig god grund?

Mange forskellige typer studier, der peger i samme retning, eller et særligt solidt studie, giver som udgangspunkt stærk evidens. I modsat fald er evidensen svagere.

Læs mere i Videnskab.dk’s manifest: Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser.

Pilen ved dette studie står i rødt, fordi flere forskere uafhængigt af hinanden kritiserer, at studiet er blevet udgivet. 
Det gør de, fordi forskerne i studiet formulerer sig, så man får indtryk af, at det er første gang, man har målt EEG på et døende menneske. Forskerne bag studiet undlader også at henvise til flere andre studier, hvor man tidligere har målt EEG på en døende. Desuden bruger de deres EEG-målinger til at spekulere i, at manden måske har haft en nærdødsoplevelse, inden han døde, men den teori hviler på et alt for tyndt videnskabeligt grundlag, vurderer de forskere, der har læst studiet for Videnskab.dk.

Her kan du se den tjekliste, Videnskab.dk’s journalister bruger til at undersøge studier om sundhed.

Studiet giver svag evidens

Læs mere

»For første gang: Forskere opklarer, hvad der sker i hjernen, når vi dør«

Sådan lyder overskriften på en artikel i Illustreret Videnskab, der handler om et nyt studie, der ifølge det internationale forskerhold bag indeholder banebrydende nye målinger.

Forskerne var i gang med at lave såkaldte EEG-målinger, der registrerer hjernens elektriske impulser, på en 87-årig mand med epilepsi, da han pludselig fik et hjerteanfald og døde.

Den uventede hændelse lod »forskerne måle aktiviteten i en døende menneskehjerne for første gang nogensinde,« forlyder det i pressemeddelelsen fra tidsskriftet bag studiet, Frontiers in Aging Neuroscience.

900 sekunders hjerneaktivitet blev fanget omkring dødstidspunktet. Og budskabet om de angiveligt unikke målinger er blevet samlet op af adskillige medier.

Problemet er bare, at det langt fra er første gang, forskere har målt hjerneaktiviteten hos et menneske, imens vedkommende gik bort.

Brainstorm - Videnskab.dk's hjerneredaktion - kender til 14 danske og internationale medier, der skriver, at studiet rummer de første målinger hjerneaktivitet hos et døende menneske. Heriblandt de danske medier Illustreret Videnskab og Dagens.dk, samt de britiske aviser The Daily Mail og The Independent.

Illustreret Videnskab og Dagens.dk har fået forelagt kritikken. Du kan læse Illustreret Videnskabs svar i boksen under artiklen. Dagens.dk er ikke vendt tilbage. 

Døds-målingerne er ikke revolutionerende

Der er lavet en del andre studier, hvor forskere har lavet EEG-målinger af hjernen på et menneske, der er ved at dø.

»Det er ikke virkelig nyt. Det her studie har været omgærdet af en ekstrem hype, som virker noget uheldig,« siger neurolog Daniel Kondziella, som blandt andet har forsket i nærdødsoplevelser og har læst det nye studie for Brainstorm.

Noget af det første, han bed mærke i, var, at forskerne ikke nævner flere andre studier, hvor man har målt menneskers hjerneaktivitet i dødsøjeblikket. Forskerne skriver derimod, at »her rapporterer vi, hvad der, så vidt vi ved, er den første kontinuerlige EEG-optagelse af den menneskelige hjerne i overgangsfasen til døden.« 

»Forskerne har for eksempel ikke citeret et stort studie i Lancet Neurology fra 2013, hvor man beskrev 16 patienter, der døde i en epilepsi-overvågningsenhed med EEG på. Der findes også andre eksempler,« siger Daniel Kondziella, der er overlæge og klinisk forskningslektor ved Neurocentret på Rigshospitalet.

Studiets medforfatter: Vores målinger er bedre

Flere af de videnskabelige artikler, Daniel Kondziella efterlyser på kildelisten, er unødvendige at nævne i det nye studie om den 87-årige patient, mener dets medforfatter Ajmal Zemmar, som har fået forelagt kritikken.

I det nye studie bruger Zemmar og hans kollegaer elektroder, der dækker hele kraniet. 

Det giver en grundigere måling af hjernens elektriske signaler på dødstidspunktet og gør det nye studie usammenligneligt med den tidligere forskning på området, mener han. 

»Da vi skrev vores artikel, havde vi undersøgt det (hvorvidt artiklen var den første, der undersøgte aktiviteten i den døende menneskehjerne så grundigt, red.), og så vidt vi vidste, fandtes der ikke andre beskrivelser, der viser de samme målinger af menneskehjernen fra levende til død,« skriver Ajmal Zemmar, der er lektor ved Department of Neurosurgery på University of Louisville i USA.

I sit svar på kritikken forholder Zemmar sig ikke direkte til spørgsmålet om, hvorfor han og hans medforfattere flere steder i artiklen har formuleret sig, som om det er første gang, forskere laver EEG-målinger på et døende menneske.

Denne artikel er en del af 'Brainstorm'


'Brainstorm' er Videnskab.dk’s projekt om hjernen.

I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.

I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.

Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Sælger særlig målemetode som nyskabende

Daniel Konziella fastholder, at det giver mening at nævne den tidligere forskning på området i det nye studie. 

Studiet fra 2017, som Kondziella henviser til, bruger også elektroder på hele kraniet, så argumentet om, at det nye studie er usammenligneligt med tidligere studier, holder ikke, lyder det.

I det nye studie henvises der ganske vist til enkelte tidligere studier - ikke dem, Kondziella nævner - hvor forskere har målt EEG på døende. Zemmar og hans kollegaer formulerer sig dog på en måde, så læseren let kan overse, at der tidligere har været lavet EEG på døende mennesker, vurderer Daniel Kondziella.

Han får opbakning af Hatice Tankisi, der er neurofysiolog og arbejder med EEG på patienter med alvorlige hovedskader, som også har læst det nye studie for Brainstorm.

Hun mener, at forskerne bag det nye studie overdriver, hvor banebrydende den nye metode er:

»Forskergruppen skriver, de er de første, som har målt den form for hjerneaktivitet, men mange andre har gjort det før,« lyder det fra Hatice Tankisi.

Støtter hjernebølgerne i 87-årig patient nærdøds-beretninger?

I det nye studie har forskerne opdaget et mønster af rytmiske hjernebølger omkring den 87-årige mands dødstidspunkt. 

»Lige før og efter hjertet holdt op med at arbejde, så vi ændringer i bestemte bånd af neurale bølger, såkaldte gamma-bølger, men også i andre såsom delta, theta, alpha og beta-bølger,« siger studiets medforfatter Ajmal Zemmar fra Department of Neurosurgery på University of Louisville i pressemeddelelsen om studiet.

Zemmar og de andre forfattere vurderer, at hjernebølgerne minder om dem, man kan måle i folk, der mediterer, drømmer og har flashbacks. På den baggrund udleder de, at deres målinger støtter en teori om, at livet passerer revy for vores indre blik, inden vi dør.

Fænomenet, hvor livet passerer revy, stammer fra beretninger om nærdødsoplevelser, som både er beskrevet i og udenfor videnskabelige studier. Derfor hævder forskerne, at deres studie bakker op om, at nærdødsoplevelser er virkelige og har en hjernemæssig forklaring. 

Uvildige forskere: Studie giver nul evidens for nærdødsoplevelser

Men den døende mands hjernebølger kan ikke bruges til at sige noget om nærdødsoplevelser, lyder det enstemmigt fra de danske forskere, som har læst studiet for Brainstorm.

»Der er af gode grunde ingen evidens for, at den 87-årige patient rent faktisk har haft en nærdødsoplevelse. Når der ikke foreligger en rapport, der beskriver, at patienten har oplevet at gå gennem en tunnel, se et stærkt lys, møde gamle slægtninge eller se livet passere revy, er det meget søgt at koble hans hjerneaktivitet til nærdødsoplevelser,« siger Daniel Kondziella.

Hans vurdering bliver støttet af en anden forsker, der beskæftiger sig med nærdødsoplevelser:

»Definitorisk har personen ikke haft en nærdødsoplevelse, da han ikke har overlevet – og forfatterne kan derfor heller ikke påberåbe sig, at deres fund peger på, at patienten må have set sit liv passere revy. Det er naturligvis en interessant hypotese, men den bliver meget svær at efterprøve,« siger Tobias Kvist Stripp, som er læge og ph.d.-studerende på Syddansk Universitet.

Det bør nævnes, at forskningen i nærdødsoplevelser er meget usikker. 

Rigtig mange af de ‘nærdødsoplevelser’, der er beskrevet i videnskabelig litteratur, har slet ikke fundet sted, mens personerne var i reel livsfare, eller mens hjernen var påvirket så meget, at den var ved at svigte, lyder det fra Daniel Kondziella og Tobias Kvist Stripp.

»Om der i så fald ville have været lignende hjerneaktivitet i disse nærdøds-lignende oplevelser står hen i det uvisse,« siger sidstnævnte.

Forsker svarer på kritik

Ajmal Zemmar er blevet forelagt kritikken af koblingen til nærdødsoplevelser. Han mener, at han og hans kollegaer formulerer sig tilstrækkeligt forsigtigt om deres resultater.

»Vi siger ikke, at den døende menneskehjerne gennemgår en nærdødsoplevelse, som hjernebølgerne er ansvarlige for. Vi opstiller en hypotese om, at dette kan være tilfældet, og at bølgerne kan være ansvarlige baseret på tidligere evidens i litteraturen,« siger han, og fortsætter:

»I interviews lægger vi altid vægt på, at man ikke kan generalisere vores fund og bør være forsigtig, fordi der kun er en caseperson,« siger han.

Nærdødsoplevelser
  • Nærdødsoplevelser kan opstå i forbindelse med hjertestop, septisk chok eller ulykker.
  • Det viser et studie med 632 beretninger om nærdødsoplevelser, som Brainstorm tidligere har fortalt om i en artikel og et podcast-afsnit, du kan få fat i her.
  • Nærdødsoplevelser kan sommetider også opstå i voldelige situationer, eksempelvis under mordforsøg, seksuelle overgreb og røverier, men også under angreb fra store dyr.

Kilder: 'The evolutionary origin of near-death experiences: a systematic investigation', Brain Communications (2021). DOI: 10.1093/braincomms/fcab132

Ganske rigtigt udtaler Zemmar i flere af de journalistiske artikler om studiet, Brainstorm har fundet, at målingerne kun er foretaget på en enkelt patient, og at man derfor må være forsigtig i sin tolkning af resultaterne. 

Både Hatice Tankisi, Tobias Kvist Stripp og Daniel Kondziella mener dog, at formuleringerne i det nye studie er for store i slaget, når videnskaben bag resultaterne er så usikker.

For eksempel lyder det i studiets abstract, at: »[...] vores data tilvejebringer den første evidens fra den døende menneskehjerne i en ikke-eksperimentel, ægte akutpleje-situation og taler for, at menneskehjernen rummer evnen til at skabe koordineret aktivitet i nærdødsperioden (det vil sige, at hjernen skaber en nærdødsoplevelse, red.).«

Spekulativt at bringe nærdødsoplevelser i spil

Hele hypotesen om, at manden kan have haft en nærdødsoplevelse, er meget tvivlsom, mener Hatice Tankisi.

»Forskerne prøver også at bruge deres målinger af gamma-bølger til at sige noget om nærdødsoplevelser, men det er meget spekulativt,« siger Hatice Tankisi, som er klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Hvad er det, der gør, at man ikke kan bruge gamma-bølger målt via EEG til at udlede, at vi mennesker oplever nærdødsoplevelser?

»Fordi der ikke er beviser for, at gammabølger er tegn på nærdødsoplevelser. I klinisk sammenhæng udleder vi slet ikke noget af gamma-bølger, for de er meget svære at måle, så vi tror ikke på, at de kan vise noget,« siger hun.

Normalt måler læger kun på alpha, beta og theta-bølger, selvom også de er svære at måle, så når forskere kaster sig ud i at tolke på gamma-bølger, som kun er målt i en enkelt patient, bliver det for usikkert, lyder det. 

»Hvis jeg havde fagfællebedømt den her artikel, ville jeg ikke være positivt indstillet. Jeg ser ikke resultaterne som troværdige og mener, forskerne skulle have været meget mere forsigtige i deres formuleringer,« siger Hatice Tankisi.

Hvad viser vores hjernebølger?
  • Vi har forskellige slags hjernebølger: Alfa, beta, theta og delta. Signalerne har forskellige rytmer, men skaber samlet et overordnet EEG-signal
  • Forskere måler hjernebølger ved hjælp af EEG: Elektroder, der sættes på kraniet, hvor de registrerer hjernebølgerne. 
  • Forskerne kan blandt andet bruge hjernebølgerne til at vurdere, hvilket søvnstadie vi befinder os i, baseret på, hvilken rytme der er dominerende.
  • Alfa-bølger er for eksempel dominerende, når vi slapper af og har lukkede øjne. Delta har en meget lav frekvens med få gentagelser i sekundet. Delta dominerer, når vi sover dybest.
  • Gamma er en højfrekvens-rytme, der er meget svær at måle, fordi den kræver meget konstante analyser. Samtidig ved forskerne ikke præcis, hvad gamma-bølgerne betyder

Kilder: Louise Piilgaard, ph.d.-studerende ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet og Hatice Tankisi

Nærdødsoplevelser har altid fascineret mennesker

At 14 medier har skrevet om det nye studie, uden at nævne dets store usikkerheder, kommer ikke så meget bag på Daniel Kondziella.

For nærdødsoplevelser er et fænomen, der altid har og altid vil interessere mennesker.

»Nærdødsoplevelser har haft indvirkning på religion, kultur, litteratur og kunst, hvor oplevelserne er blevet ophøjet og har fået en spirituel klang. De rører rigtig mange og har været omdrejningspunkt for dyb fascination i årtusinder,« siger han.

Fascinationens bagside er imidlertid, at den kan tiltrække mediernes opmærksomhed, selv når resultaterne hviler på et tyndt videnskabeligt grundlag.

Derfor er det vigtigt, at både forskere og journalister behandler emnet seriøst - ikke blot som fascinations-stof, mener Daniel Kondziella.

Når Hatice Tankisi læser rubrikker som: »For første gang: Forskere opklarer, hvad der sker i hjernen, når vi dør« mener hun ikke, at det er dækkende for resultatet:

»Det ville være noget andet, hvis der var mere robuste resultater, som hvilede på undersøgelser af en større gruppe patienter. Jeg savner også mere forsigtighed i formuleringerne i stedet for spekulationer,« siger hun. 

Illustreret Videnskab svarer på kritik

Vi bringer nyheden om den konkrete undersøgelse, fordi undersøgelsen er udgivet i det videnskabelige tidsskrift ‘Frontiers in aging Neuroscience’. Dermed har den været igennem peer review - og vi sætter vores lid til, at fagfællebedømmelsen er den mest valide godkendelse, vi kan få af den forskning, der bliver udgivet.

De tre danske forskere, I har talt med, retter kritik af, at det ikke er første gang, forskere måler, hvad der sker i hjernen på et menneske, der er ved at dø. 

Og netop det uddyber vi også i vores artikel. Vi skriver, at det ikke er første gang, forskere har lavet EEG-målinger af menneskehjernen i overgangen mellem liv og død, men at det er første gang, forskerne har haft mulighed for at måle det så detaljeret, som det er tilfældet her. 

Når det er sagt, kunne den pointe sagtens have været uddybet eller underbygget med en kilde. Vi har nu sat kilden på. 

Samtidig kunne rubrikken også have været mere præcis, så den i stedet for at hedde ‘For første gang’ hed ‘For første gang i detaljer’

De forskere, I har talt med, mener ikke, at den døende mands hjernebølger kan bruges til at sige noget om nærdødsoplevelser, og at hypotesen derfor er søgt. 

Vi skriver, at de to hjernebølger »ifølge forskerne«, »kan afsløre«, og at »det måske får den døende til at se en samling af livets bedste øjeblikke passere forbi«. 

Derudover bringer vi også et citat fra forskernes undersøgelse, hvor de skriver, at »det er spændende at spekulere i, at aktiviteten kan være et sidste glimt af livet«. 

Vi mener derfor, vi har taget forbehold i artiklen.

- Nanna Vium, journalist, Illustreret Videnskab

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk