»For første gang: Forskere opklarer, hvad der sker i hjernen, når vi dør«
Sådan lyder overskriften på en artikel i Illustreret Videnskab, der handler om et nyt studie, der ifølge det internationale forskerhold bag indeholder banebrydende nye målinger.
Forskerne var i gang med at lave såkaldte EEG-målinger, der registrerer hjernens elektriske impulser, på en 87-årig mand med epilepsi, da han pludselig fik et hjerteanfald og døde.
Den uventede hændelse lod »forskerne måle aktiviteten i en døende menneskehjerne for første gang nogensinde,« forlyder det i pressemeddelelsen fra tidsskriftet bag studiet, Frontiers in Aging Neuroscience.
900 sekunders hjerneaktivitet blev fanget omkring dødstidspunktet. Og budskabet om de angiveligt unikke målinger er blevet samlet op af adskillige medier.
Problemet er bare, at det langt fra er første gang, forskere har målt hjerneaktiviteten hos et menneske, imens vedkommende gik bort.
Brainstorm – Videnskab.dk’s hjerneredaktion – kender til 14 danske og internationale medier, der skriver, at studiet rummer de første målinger hjerneaktivitet hos et døende menneske. Heriblandt de danske medier Illustreret Videnskab og Dagens.dk, samt de britiske aviser The Daily Mail og The Independent.
Illustreret Videnskab og Dagens.dk har fået forelagt kritikken. Du kan læse Illustreret Videnskabs svar i boksen under artiklen. Dagens.dk er ikke vendt tilbage.
Døds-målingerne er ikke revolutionerende
Der er lavet en del andre studier, hvor forskere har lavet EEG-målinger af hjernen på et menneske, der er ved at dø.
»Det er ikke virkelig nyt. Det her studie har været omgærdet af en ekstrem hype, som virker noget uheldig,« siger neurolog Daniel Kondziella, som blandt andet har forsket i nærdødsoplevelser og har læst det nye studie for Brainstorm.
Noget af det første, han bed mærke i, var, at forskerne ikke nævner flere andre studier, hvor man har målt menneskers hjerneaktivitet i dødsøjeblikket. Forskerne skriver derimod, at »her rapporterer vi, hvad der, så vidt vi ved, er den første kontinuerlige EEG-optagelse af den menneskelige hjerne i overgangsfasen til døden.«
»Forskerne har for eksempel ikke citeret et stort studie i Lancet Neurology fra 2013, hvor man beskrev 16 patienter, der døde i en epilepsi-overvågningsenhed med EEG på. Der findes også andre eksempler,« siger Daniel Kondziella, der er overlæge og klinisk forskningslektor ved Neurocentret på Rigshospitalet.
- I 2017 lavede et andet hold forskere også EEG-målinger af fire canadiske terminalpatienter, mens deres respirator blev slukket
- I et studie fra 2018 har forskere målt hjernens elektriske signaler i ni patienter med svære hjerneskader, der fik slukket deres respirator
- Og et case-studie fra 2018 indeholder beskrivelser af en 57-årig hjernedød kvinde, der fik slukket sin respirator, mens forskere overvågede hjernens elektriske impulser
\ Læs mere
\ Kilder
\ Illustreret Videnskab svarer på kritik
Vi bringer nyheden om den konkrete undersøgelse, fordi undersøgelsen er udgivet i det videnskabelige tidsskrift ‘Frontiers in aging Neuroscience’. Dermed har den været igennem peer review – og vi sætter vores lid til, at fagfællebedømmelsen er den mest valide godkendelse, vi kan få af den forskning, der bliver udgivet.
De tre danske forskere, I har talt med, retter kritik af, at det ikke er første gang, forskere måler, hvad der sker i hjernen på et menneske, der er ved at dø.
Og netop det uddyber vi også i vores artikel. Vi skriver, at det ikke er første gang, forskere har lavet EEG-målinger af menneskehjernen i overgangen mellem liv og død, men at det er første gang, forskerne har haft mulighed for at måle det så detaljeret, som det er tilfældet her.
Når det er sagt, kunne den pointe sagtens have været uddybet eller underbygget med en kilde. Vi har nu sat kilden på.
Samtidig kunne rubrikken også have været mere præcis, så den i stedet for at hedde ‘For første gang’ hed ‘For første gang i detaljer’
De forskere, I har talt med, mener ikke, at den døende mands hjernebølger kan bruges til at sige noget om nærdødsoplevelser, og at hypotesen derfor er søgt.
Vi skriver, at de to hjernebølger »ifølge forskerne«, »kan afsløre«, og at »det måske får den døende til at se en samling af livets bedste øjeblikke passere forbi«.
Derudover bringer vi også et citat fra forskernes undersøgelse, hvor de skriver, at »det er spændende at spekulere i, at aktiviteten kan være et sidste glimt af livet«.
Vi mener derfor, vi har taget forbehold i artiklen.
– Nanna Vium, journalist, Illustreret Videnskab
Læs også: Mange har mystiske drømme, før de dør
Læs også: Nærdødsoplevelser: Hvorfor lever bevidstheden, når kroppen er ved at dø?
