Fysisk anstrengelse kan være udmattende for personer med senfølger efter COVID-19.
Mange oplever, at de bliver mere udmattede, får ondt i musklerne, kæmper med at koncentrere sig og huske ting i timerne eller dagene efterfølgende.
Men hvad er egentlig grunden til, at de reagerer sådan? Hollandske forskere mener, at de er kommet lidt tættere på et svar.
De har taget prøver fra 25 patienter med COVID-19-senfølger og 21 raske personer både før og efter træning på ergometercykler.
Biologisk forklaring
Det, de fandt inde i muskelvævet, peger i én bestemt retning, mener forskerne bag det lille studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.
Nemlig at udmattelsen har en biologisk forklaring.
Professor emeritus og seniorforsker ved Stavanger Universitetshospital Roald Omdal er enig.
»Det er umuligt at bortforklare det biologiske fænomen, som vi ser her. Det er ikke noget, folk kan bilde sig selv ind, eller forklare ved at anlægge en psykologisk synsvinkel,« siger han.
Musklerne producerede mindre energi
Selvom der er tale om et lille studie, mener Roald Omdal, at resultaterne er klare.
Musklerne hos patienterne med COVID-19-senfølger skiller sig ud. De havde en anden sammensætning af muskelfibre end hos de raske deltagere.
Og efter træningssessionen var musklerne endnu mere svækkede.
De producerede simpelthen mindre energi end de raske personer. Især mitokondrierne, ofte kaldet cellernes energifabrik, virkede dårligere end normalt.
»Musklerne har brug for energi for at arbejde,« siger en af forskerne bag undersøgelsen, Michèle van Vugt, i en pressemeddelelse.
Norske patienter bliver opfordret til at træne
Betyder det så, at personer med COVID-19-senfølger skal være forsigtige med at træne?
Ja, lyder det fra Michèle van Vugt. Traditionel genoptræning og fysioterapi risikerer at virke mod hensigten, siger hun.
Men på et behandlingssted i Norge har forskerne en helt anden oplevelse.
Her lærer norske patienter med COVID-19-senfølger at presse sig selv til at være mere fysisk aktive. Efter tre dage tager de hjem og bliver så fulgt telefonisk.
Breder konklusionen for meget ud
Resultaterne af genoptræningen i Norge er lovende ifølge forskerne.
»Det, vi ser, er, at selvom patienterne har valgt at øge deres aktivitetsniveau gennem behandling, så får de det bedre. De oplever mindre træthed, de får et bedre funktionsniveau og mindre sygefravær.« Resultaterne er endda bedre ved opfølgningen et år senere, siger psykiater Marte Jürgensen.
Derfor mener Marte Jürgensen og projektleder Bente Frisk, at Michèle van Vugt strækker konklusionen for vidt.
Det er et stort spring fra at studere, hvad der sker inde i musklerne i studiet her til at give generelle råd til patienterne, mener Bente Frisk, som er professor ved Høgskolen i Vestlandet, Norge.
To svagheder ved studiet
Bente Frisk fremhæver også to andre svagheder ved det nye studie:
- For det første var ændringerne i muskulaturen ikke lige tydelige hos alle patienter. Der var store individuelle forskelle mellem de 25, der deltog i studiet.
- For det andet har forskerne ikke fulgt op på patienterne over tid. Muskelprøverne blev taget en uge før og dagen efter træningen. Hvad der sker herefter, har de ikke forsket i.
Respekter din tærskel for træning
Roald Omdal ved Stavanger Universitetshospital mener heller ikke, at det nye studie viser, at personer med senfølger efter COVID-19 ikke kan dyrke motion.
Han påpeger, at konditionstræning har vist sig at være effektivt for andre grupper med kronisk træthed.
»Du skal motionere, men op til din egen grænse. Det kan være at gå hen til postkassen for nogle, jogge for andre,« siger Roald Omdal.
Bente Frisk og Marte Jürgensen mener også, at genoptræningen skal være skræddersyet til hver enkelt patient, for at det skal fungere.
Musklerne skiller sig ud
Roald Omdal mener samtidig, at studiet er en stærk indikation på, at der sker noget i musklerne hos patienter med senfølger efter COVID-19.
Forskerne tog også blodprøver og målte deltagernes lungekapacitet, men fandt ingen forskelle mellem grupperne.
»Det er interessant, at der tilsyneladende ikke er noget galt i andre systemer som lunger og blodbanerne,« siger Roald Omdal.
Men en opsummering fra sidste år af forskning i COVID-senfølger har vist noget andet. Lunger, blod, hjertet og andre organer tog ofte skade hos disse patienter, viste gennemgangen.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
