Forsker kritiserer »meget umodent studie« om sugetablet mod huller i tænderne

Ny sugetablet kan blive »et meget potent våben i kampen mod caries«.

Det mener Camilla Juhl Pørksen, tandlæge og ph.d.-studerende fra Odontologisk Institut på Københavns Universitet, der står bag et nyt studie, publiceret i Journal of Dentistry, som hun også har skrevet en artikel om på Videnskab.dk.

Ifølge Camilla Juhl Pørksen giver sugetabletten færre huller i tænderne hos børn, når den indtages som dagligt supplement til tandbørstningen. I det nye studie fik 288 børn enten en rigtig sugetablet eller en snydetablet, og børnene med den rigtige sugetablet fik 82 procent mindre forekomst af caries i det år, forsøget varede.

Men studiet, der er en del af en ph.d.-afhandling, der skal forsvares i januar, er der delte meninger om.

»Et meget umodent studie«

Bente Nyvad, professor emerita på Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet, mener, det er et »meget umodent studie«.

»Og det er virkelig problematisk, at det her er udbasuneret i Danmark som en fantastisk opfindelse,« siger Bente Nyvad, der har brugt en stor del af sit forskerliv på at undersøge tandfaglige emner.

Foruden Videnskab.dk har blandt andre Berlingske, Avisen Danmark og Københavns Universitet skrevet nyheder om sugetabletten. Bente Nyvad har fremført sin kritik i en artikel på TV 2, hvor overskriften lyder, at Ny sugetablet kan løse »kæmpe globalt sundhedsproblem«.

Men at tabletten kan løse et kæmpe globalt sundhedsproblem, er ifølge Bente Nyvad en overdrivelse.

»Det er slet ikke færdigudforsket, om sugetabletten virker eller ej. Det ligner stadig et pilotstudie,« siger hun.

Der er især fire kritikpunkter, Bente Nyvad gerne vil fremhæve:

1. Studiets varighed
2. Valg af population
3. Manglende overblik over ingredienser
4. Mangel af ekstra kontrolgruppe

Kritikpunkt 1: Forsøget varede for kort tid

For det første, mener Bente Nyvad, er ét år for kort tid til at vurdere, om vi kan stole på resultatet. Huller i tænderne skal have tid til at udvikle sig.

Ifølge Camilla Juhl Pørksen ville det da også være optimalt med to år, men det kunne ikke lade sig gøre inden for ph.d.-afhandlingens tidsramme.

»Sådan har virkeligheden bare været i den her situation, og det har vi også skrevet i studiet,« siger hun og fortæller, at de har lænet sig op ad andre probiotika-studier, der også udfører forsøg over ét år.

»Og så kigger vi på eksisterende huller, som udvikler sig hurtigere, og det var også der, vi så effekten.«

Kritikpunkt 2: Forsøget burde være udført et andet sted

For det andet er studiet udført på en population i Nordsjælland med lav caries-forekomst. Forskerne skulle være gået hen, hvor der er flere huller, for der havde de haft bedre mulighed for at se, hvor stor forskellen var, mener Bente Nyvad.

Ifølge Camilla Juhl Pørksen er der flere forskellige grunde til, at studiet er udført i Nordsjælland. Én af dem er logistik. Det var nemlig vigtigt for forskerne, at skoletandklinikkerne lå på skolerne, og at det var i nærheden. Og så pointerer hun også, at der var stor forskel på caries internt i kommunerne. Nogle steder var den lav, andre høj.

I den videnskabelige artikel argumenterer forskerne omvendt for, at når de kan måle en virkning af sugetabletterne på de nordsjællandske børns pæne bisser, så er det sandsynligt, at sugetabletterne vil have en endnu bedre effekt i andre områder, hvor børn typisk døjer mere med huller i tænderne.

»Når vi ser en effekt på en lavrisiko-gruppe, er det positivt. Det er en styrke, at vi har kunnet finde en effekt på lavrisikogrupper, så vi kan vende den positivt. Vi er heldige, at det er gået godt,« siger hun.

Kritikpunkt 3: En ekstra ingrediens kan spille ind

For det tredje mener Bente Nyvad ikke, at det fremgår tydeligt i studiet, hvilke ingredienser sugetabletten indeholder.

»Den rigtige sugetablet indeholder ifølge originalartiklens abstract - og artiklen hos Videnskab.dk - to aktive ingredienser; foruden arginin og mælkesyrebakterier. Først i originalartiklens metodeafsnit afsløres det, at begge sugetabletter også indeholder sødestoffet xylitol,« siger Bente Nyvad.

Xylitol smager sødt (jordbærsmag) og stimulerer spytsekretionen i munden. Og netop effekten af spytsekretionen kan have overdøvet effekten af de aktive ingredienser i pillen, påpeger hun.

»Det skyldes, at spytstimulation kan have en gavnlig effekt mod caries. Så når forskerne har blandet alle tre ingredienser i sugetabletten, hvad er det så, der virker? For at komme frem til det, er det nødvendigt at undersøge ingredienserne hver for sig,« siger hun.

Ifølge Camilla Juhl Pørksen har begge grupper fået sødestoffet, og koncentrationen er næsten identisk i begge tabletter. Derudover er koncentration under, hvad andre studier har vist, der skal til for positivt at påvirke caries, forklarer hun.

»Det er helt fair at stille spørgsmålet, for sødestof er også probiotika - som arginin - men der skal en væsentligt højere koncentration til, før man kan sige, det har en effekt i forhold til caries; omkring 6-10 gram per dag. I vores tabletter er der op til 0,671 gram i. Det er altså ret langt fra at have en effekt,« siger Camilla Juhl Pørksen.

Kritikpunkt 4: Savner kontrolgruppe uden sugetablet

For det fjerde mangler der en tredje kontrolgruppe, der ikke har fået én af de to sugetabletter, mener Bente Nyvad.

»I dag anbefales det at børste tænder med fluoridtandpasta to gange om dagen i omkring to minutter. Den vane har de sidste 40 år sænket cariesforekomsten til et meget lavt niveau hos danske børn. Forskerne skriver, at sugetabletten kan bruges som supplement til tandbørstning, men det har de ikke vist,« siger hun og uddyber:

»For at underbygge det udsagn kræves der en parallel kontrolgruppe, der kun har børstet tænder - og altså ikke taget en sugetablet. Derfor er min konklusion, at forskerne udelukkende har afdækket, om den ene pille er bedre end den anden. De har ikke vist, om resultatet er klinisk relevant, selvom de anbefaler, at folk kan bruge pillen som supplement.«

Bente Nyvad mener, at det budskab kan forvirre befolkningen, hvis den forventer, at pillen virker.

Camilla Juhl Pørksen forklarer, at det ikke er en normal del af pakken i et randomiseret dobbeltblindet forsøg. At undersøgelsen er dobbeltblindet betyder, at hverken forsøgsdeltagerne eller personalet, der uddeler tabletterne, kan vide, hvem der får den rigtige tablet, og hvem der får snydetabletten.

»Hvis en gruppe ikke får en sugetablet, så er det jo ikke blindet. Vi har fulgt reglerne, som var det lægemiddelforskning. Så den del af kritikken forstår jeg ikke helt,« siger hun.

Byder kritik velkommen

Men generelt byder Camilla Juhl Pørksen kritikken velkommen. For det er altid positivt at få et kritisk blik på et studie, mener hun.

»Der kan være noget, vi ikke har set eller tænkt over, men de punkter, hun (Bente Nyvad, red.) har rejst, på nær det med en tredje kontrolgruppe, det er allerede ting, vi har kommenteret i vores diskussion. Så ja, på den måde er det ikke noget, vi ikke selv har gjort opmærksom på,« siger hun.

Trods kritikken håber Camilla Juhl Pørksen, at sugetabletten kommer så bredt ud som muligt. Det er dog for tidligt at sige, hvornår den bliver tilgængelig for befolkningen.

Bliver det virkelig en ny æra for tandpleje?

Og så er der faktisk lige et femte kritikpunkt, påpeger Bente Nyvad. For i artiklen til Videnskab.dk skriver Camilla Juhl Pørksen, at sugetabletten er lille, men at resultaterne kan være det første skridt i forhold til »udviklingen af en ny æra til forebyggelse af huller i tænderne«.

Og netop den udlægning er Bente Nyvad bekymret over.

»Det er ikke vist endnu med sikkerhed, at den virker,« understreger hun endnu engang og tilføjer, at hun ikke regner med, at sugetabletten kommer på markedet, til trods for at den er udgivet i Journal of Dentistry.

»Vi mangler grundlæggende viden om, om sugetabletten virker, hvorfor sugetabletten virker, og om sugetabletten forbedrer tandsundheden ud over daglig tandbørstning med fluoridtandpasta. Det er tre vigtige spørgsmål,« siger Bente Nyvad.

Camilla Juhl Pørksen indrømmer, at ordet 'æra' måske ikke var det bedste ordvalg, da det kan forstås på flere måder. Det var tænkt det som synonym for 'en ny periode', som hun blev inspireret af i andre artikler om caries og probiotika, forklarer hun.

»Jeg synes bare, det var en fin sproglig formulering. For de her artikler kan blive lidt kedelige at læse,« siger hun og tilføjer:

»Men det, vi har sagt, er bare, at sugetabletter kan være det første skridt på vejen til, at vi måske fremadrettet kan kigge ind i et ekstra redskab mod caries. Vi har ikke skrevet, vi er klar til at revolutionere hele markedet.«

Opdatering 14. december 2023: Afsnittet om andre medier og TV 2's artikel er blevet uddybet.
I den oprindelige artikel udtalte Bente Nyvad, at sødemidlet xylitol ikke var nævnt i Videnskab.dk og TV 2's artikler. Men xylitol er nævnt i TV 2's artikel, så den del af citatet er fjernet efter aftale med Bente Nyvad.