Ny sugetablet reducerer huller i tænderne hos børn med 82 procent

Du kender det, det skarpe lys, lugten, lyden fra boret, og fornemmelsen af vatrullerne, der fylder alle vegne, mens tandlægen og klinikassistenten gør deres bedste for at opretholde en munter stemning, mens hullet i din tand fyldes med plast.

Men selvom forebyggelse er let, er huller i tænderne (caries) stadig den mest udbredte ikke-smitsomme sygdom globalt set ifølge WHO. Derfor er det estimeret, at caries påvirker 3,1 milliarder mennesker svarende til 44 procent af Jordens befolkning.

I England er caries sågar den hyppigste årsag til, at børn bliver indlagt på et hospital. Huller i tænderne er en verdensomspændende udfordring, som vi ikke kan bore og fylde os ud af. Vi er nødt til at forebygge.

Hvad kan vi gøre anderledes?

Daglig tandbørstning med fluoridtandpasta er den bedste måde at forebygge caries, men det er faktisk ikke nok for alle.

Derfor har vi – som de første nogensinde – kombineret to naturlige ingredienser, arginin (som findes i vores spyt) og mælkesyrebakterier, i en enkelt sugetablet.

Det resulterede i hele 82 procent færre huller og fyldninger i børnenes mælketænder – tabletten er også testet på 6-års-tanden, som er en voksentand.

Dermed kan den vise sig at blive et meget potent våben i kampen mod caries. Før jeg dykker nærmere ned i vores resultater, skal vi først se på, hvorfor caries opstår og skader vores tænder.

Tænderne går i opløsning

Huller i tænderne/caries opstår, når miljøet på tænderne kommer ud af balance. De vigtigste årsager til, at ubalancen opstår, er mangelfuld tandbørstning og højt indtag af sukker.

Så snart vi har børstet vores tænderne, sætter både ’gode’ og ’dårlige’ bakterier sig på tandoverfladen. I begyndelsen lever bakterierne i harmoni uden at forvolde skade.

Men hvis de får lov til at sidde uforstyrret på grund af utilstrækkelig børstning, vil de dårlige bakterier, som netop er i stand til at lave huller i vores tænder, begynde at overtage tandoverfladen.

De overmander de ufarlige, gode bakterier, og en ubalance opstår. De dårlige bakterier er nemlig i stand til at omdanne Matador Mixen og andet sukker fra vores kost til syre.

Denne syre sænker pH-værdien omkring tænderne, som helst skal være omkring syv (dvs. et neutralt miljø). Spyttet vil i første omgang forsøge at udvaske syren fra bakterierne.

Men når pH-værdien kommer under 5,5, kan spyttet ikke længere følge med, og tandemaljen begynder langsomt at opløses.

Tandbørstning er ikke altid nok

Hvis vi har børstet med fluoridtandpasta, vil fluorriden kunne lappe lidt på den opløste tandemalje.

Men hvis ubalancen fortsætter, vil fluorid ikke længere være nok, og der vil med tiden dannes synlige huller, der kræver behandling.

Caries kan som nævnt forebygges med daglig fluoridtandpasta og begrænset sukkerindtag.

Men du har formentlig selv prøvet at have et hul i tand, selvom du har børstet med fluoridtandpasta. Tandbørstning er altså ikke nok til at knække det globale sundhedsproblem.

Derfor har vi på Tandlægeskolen på Københavns Universitet sammen med Chr. Hansen A/S lavet en sugetablet indeholdende arginin og mælkesyrebakterier.

Tabletten har vi testet på 350 børn i Nordsjællandsområdet for at se, om den giver færre huller i tænderne, når den indtages som dagligt supplement til tandbørstningen. Her er, hvad vi konkret gjorde og fandt ud af.

Sådan gjorde vi

Arginin findes i vores spyt, men også i en lang række fødevarer så som nødder, kød og fisk.

Når arginin nedbrydes af mundens bakterier, dannes der en base, som får pH-værdien til at stige. Kan pH-værdien holdes over 5,5, forhindres tænderne i at gå i opløsning.

Arginin er i den forstand ’naturens tandpasta’.

Mælkesyrebakterier er levende, venlige bakterier ofte kendt fra yoghurt. I munden vil mælkesyrebakterierne fra sugetabletten kæmpe med de dårlige bakterier om blandt andet plads og føde.

Dermed gør de livet svært for de dårlige bakterier og forhindrer caries i et opstå.

Vi udførte vores studie på knap 350 danske børn i alderen 5-9 år fra Fredensborg-, Hillerød-, Helsingør og Rudersdal Kommune.

Børnene blev tilfældigt fordelt i to grupper, den ene gruppe fik en sugetablet dagligt i et år med arginin og mælkesyrebakterier. Den anden gruppe fik en snydetablet (placebo).

Hverken forældre, børn, kommunerne eller os, der undersøgte børnene, vidste, hvilken gruppe børnene tilhørte, indtil studiet var afsluttet (det kaldes et dobbeltblindet forsøg).

Derfor lignede snydetabletten den rigtige sugetablet på en prik.

Børnene skulle stadig børste deres tænder to gange dagligt med fluoridtandpasta og fortsætte med at gå til tandundersøgelse eller tandbehandling hos den kommunale tandpleje.

Vi undersøgte børnenes mælketænder og 6-årstanden, som er den første voksentand, i starten af forsøget og efter et år.

Tænderne blev undersøgt for huller og tandbehandlinger udført på grund af huller, så som fyldninger.

Hele 82 procent færre huller i tænderne og fyldninger på blot ét år

I alt var der 288 børn, der fuldførte studiet. Efter ét år havde de børn, der havde fået sugetabletten med arginin og mælkesyrebakterier, 82 procent færre huller og tandbehandlinger i deres mælketænder end de børn, der havde fået snydetabletten.

En længere forklaring på det tal kræver, at vi kigger på forskellen i, hvad vi på fagsprog kalder for carieserfaring.

Carieserfaring er det samlede antal af tandflader der enten har et decideret hul, der endnu ikke er blevet behandlet, eller som allerede er blevet behandlet med eksempelvis en fyldning.

I takt med at vi bliver ældre, vil vores samlede carieserfaring altså typisk stige - også hos dig og mig. Det gælder om at gøre den øgning så lille som muligt ved at forebygge.

Et hul i tanden kan være mange ting

Her er det vigtigt at sige, at et hul i tanden er ikke bare et hul i tanden - det kan inddeles i forskellige sværhedsgrader fra de helt små begyndende huller, som kun os tandfaglige kan spotte, og til de kæmpestore kratere, som alle kan se med det blotte øje.

Når vi taler om carieserfaring indgår typisk kun de huller, som faktisk kræver en behandling hos tandlægen og altså ikke de helt små begyndende huller.

En fortand og hjørnetand har fire tandflader, og en kindtand har fem tandflader. Da børn i alt har 20 mælketænder, svarer det til 88 tandflader totalt. Voksne har typisk 28 tænder, hvis visdomstænderne ikke tæller med. Det giver altså 128 tandflader.

Og nu til resultaterne:

Gruppen, der fik den rigtige tablet, havde en samlet øgning i carieserfaring på 0,09 tandflade, mens gruppen af børn, der fik placebo, havde en øgning af mængden af carieserfaring på 0,49 tandflade i løbet af det år, studiet varede.

Det indikerer, at sugetabletten cirka redder en halv (0,4) tandflade om året fra caries, der kræver behandling hos tandlægen. Det lyder måske ikke af så meget, men det er den samme effekt, vi ser, når vi bruger tandpasta med og uden fluorid.

Da daglig tandbørstning med fluorid tandpasta er det mest veldokumenterede våben til forebyggelse af huller i tænderne, betyder det altså en del, at vi kan opnå samme effekt, samtidig med at børnene netop har børstet tænderne med fluoridtandpasta.

Dette er meget interessant, især fordi børnene oprindeligt tilhørte en lavrisiko-gruppe med få eksisterende huller og tandbehandlinger.

Caries udvikler sig hurtigere på mælketænder

Den samlede carieserfaring på mælketænder hos 5-9-årige i Danmark var i 2019, hvor studiet startede på 1.71 tandflader. De børn, der indgik i studiet, havde en samlet carieserfaring på 1.23 tandflade, da forsøget startede. De havde altså end lavere carieserfaring sammenlignet med landsgennemsnittet.

At opnå så markante resultater i en gruppe med lav risiko er ekstraordinært. Det antyder, at sugetabletten potentielt kunne have en endnu større indvirkning på personer med højere risiko for caries.

Men virker tabletten ikke kun på børn og mælketænder? Nej.

Vi undersøgte som nævnt også sugetablettens effekt på 6-årstanden - altså en voksentand. Hvordan caries opstår, er basalt set ens, om det er på voksne eller børn.

Forskellen er blot, at caries udvikler sig hurtigere på mælketænder sammenlignet med voksentænder.

Der er altså en lang række af andre borgere i alle aldersgrupper, der kan se frem til at få glæde af forskningen til at hjælpe tandbørstningen i kampen mod ’Karius og Baktus’.

Sugetabletten er lille, men resultaterne kan være det første skridt i forhold til udviklingen af en ny æra til forebyggelse af huller i tænderne.

Vores resultater giver håb om en fremtid med færre huller i tænderne og sundere smil for alle aldersgrupper.

Økonomien bag studiet:

Chr. Hansen A/S har sponsoreret omkostningerne af Camilla Juhl Pørksens ph.d. på Københavns Universitet, produceret og stillet sugetabletterne til rådighed, sponsoreret omkostningerne til ekstern overvågning hos Larix A/S og omkostningerne til databehandling hos Signifikans Aps i henhold til ICH-GCP retningslinjer og GDPR (General Data Protection Regulation).

Opdatering 27.4. 2026.: Da denne artikel blev udgivet, skrev vi, at »Camilla Juhl Pørksen får ikke selv nogen økonomisk vinding ved sugetabletten.« Det er ikke længere tilfældet. Juhl Pørksen er i dag ejer af og direktør i et firma, der sælger produktet.