Hvorfor skifter vi tænder?

Katie og Camilla har muligvis tandlægeskræk som så mange andre.

I hvert tilfælde vil de gerne vide lidt mere om årsagen til, at mælketænderne falder ud af sig selv, og hvorfor visdomstænderne skal trækkes ud med vold.

»Hvordan kan det være, at mennesker taber deres tænder i den alder, de gør, og hvorfor skal vi have visdomstænder?,« skriver de i en mail til Spørg Videnskaben

Vi tager fat i spørgsmålene og slår et smut forbi tandlægen til et grundigt eftersyn af bisserne.

»Vi skifter tænder, fordi kroppen, kraniet og kæberne bliver større, jo ældre vi bliver. Tænder kan ikke ændre størrelse i takt med, at vi vokser, og derfor må de skiftes ud. Blandt de nye tænder kommer visdomstænderne bagerst på kæben,« fortæller overtandlæge Hans Gjørup fra Odontologisk Videncenter ved Aarhus Universitetshospital.

Det var vel egentlig svaret på Katie og Camillas spørgsmål. Men mens vi alligevel ligger i tandlægestolen med åben mund og vatrondeller, kan vi jo lige så godt lade Hans Kjærup gøre os lidt klogere på, hvordan det nu lige er med mælketænder og voksentænder.

(Læs også: Sådan børster du tænder korrekt)

Mælketænder er på lånt tid

Fra vi er omkring seks måneder gamle begynder de første mælketænder at bryde frem. Forældre vil vide, at det kan være en søvnløs omgang, når de små poder skriger den halve nat med smerter i gummerne. Henover de næste par år kan det blive til mange søvnløse nætter, mens den ene tand efter den anden dukker frem i munden.

Til sidst er barnet dog den stolte indehaver af 20 flotte hvide mælketænder, som barnet bruger til at tygge sig igennem sutter og kraven på deres t-shirts i en relativ kort årrække. Allerede ved seksårs-alderen begynder mælketænderne nemlig at blive for små til den voksende kæbe.

»Mælketænderne fungerer frem til 12-13 års-alderen, men allerede fra seksårs-alderen, begynder vi at skifte dem ud med det permanente tandsæt. Når kæberne er blevet tilpas store, dukker den første tand frem bag ved de andre kindtænder. Det er den vi kalder for seksårs-tanden,« fortæller Hans Gjørup.

Mælketænderne falder ud

De første permanente tænder snupper på den måde ikke pladsen fra mælketænderne. De udfylder bare det tomrum, der er bagerst på den voksende kæbe. Først senere begynder pladsen at blive lidt trang, og så begynder rokketands-showet.

De permanente tænder har været undervejs, siden vi blev født, og har ligget i kæben under mælketænderne og vokset sig større. I takt med at de permanente tænder vokser, resorberes (forsvinder) mælketændernes tandrødder langsomt, så de omkring 6-7års-alderen begynder at miste deres rodfæste og falder ud.

Først er det de to midterste fortænder i undermunden, der får sparket. Herefter følger naboerne, før turen er kommet til overmunden.

Hjørnetanden, der ømt rokkes frem og tilbage af tungen, er næste trin, og så er det kindtænderne, der står for skud.

De sidste tænder er visdomstænderne, der først kommer frem i de sene teenageår, når kæben er fuldt udvokset.

»Når nu den enkelte tand ikke kan blive større, har naturen indrette det så snedigt, at vi først får 20 mindre tænder, som i løbet af årene bliver skiftet ud med 32 større tænder. De 12 ekstra tænder, inklusive visdomstænderne kommer længere inde på kæben, når denne er blevet stor nok til at rumme dem,« forklarer Hans Gjørup.

Visdomstænder giver moderne vesterlændinge problemer

Når vi nu er ved visdomstænderne, er der nok mange, der med gru husker, hvordan disse blev flået ud af gabet, da kæbesmerterne blev for uudholdelige. Visdomstænder kan bogstaveligt talt blive en tand for meget.

Men faktisk er det mest et problem, som vi i lider med i den vestlige del af verden.

I visse afrikanske folkeslag giver visdomstænder ingen problemer. Årsagen er formentlig, at afrikanere har længere kæber, der bedre kan rumme visdomstænderne.

Fund af kranier i arkæologisk materiale fra stenalderen viser heller ikke problemer med visdomstænderne. Her er forklaringen højst sandsynlig, at vores kost er blevet mere forfinet siden stenalderen, så vi slider ikke så meget på tænderne, som man gjorde den gang. Desuden har mennesket måske haft større kæber før i tiden.

»Vi tror typisk, at tænder kun bliver slidt på toppen. Men faktisk gælder det, at tænderne også bliver slidt på sidefladerne. Hvis man spiser en grovere kost, slider man mere på tænderne, og det har så gjort tandrækken kortere og dermed lavet plads til visdomstænderne i vores forfædre,« forklarer Hans Gjørup.

Vi lever længere end vores tænder

Netop slitagen på tænderne skal vi dog nok nå at indhente.

I takt med at vi lever sundere, lever vi også længere. Pludselig skal tænder, der er designet til at holde 30-40 år, holde 80-90 år.

Kroppen kan ikke genskabe tabt tandvæv som emalje og tandben, så hvis noget først er gået tabt, er det tabt for evigt. Det bliver en udfordring i fremtiden, vurderer Hans Gjørup.

»Det er en stor udfordring for naturen, at vi bliver så gamle. Det største forfald i tænderne skyldes dog ikke slitage, men derimod karies. Fokus på sundere tænder vil forhåbentligt modvirke en stor del af forfaldet for de yngre generationer. Jeg tror ikke, at vi i fremtiden vil se så mange gamle mennesker med helproteser (gebis), som vi har i dag,« siger Hans Gjørup.

Hvis du vil undgå den frygtede helprotese i glasset på dit natbord, når du rammer de 80 år, så er her Hans Gjørups gode råd til at bevare tænderne så lang tid som muligt:

1. Børst tænder grundigt hver dag og bruge tandtråd mellem tænderne.
2. Begræns brugen af sukkerholdige madvarer og drikke.
3. Undgå ætsningsskader på tænderne. Ætsningsskaderne er forårsaget af syreholdige drikke som cola.

Vi takker for det gode spørgsmål og svaret fra Hans Gjørup. Katie og Camilla får en ’Spørg Videnskaben’-t-shirt med posten.

Som altid vil vi opfordre vores læsere til at stille spørgsmål på redaktion@videnskab.dk.