De færreste forældre har i hverdagens travle liv tid eller overskud til at nærlæse de informationstunge ernæringsmærkninger, der findes på mange fødevarer i dag, og børnene skænker dem næppe en tanke.
Derfor bør mærkningerne indeholde færre og mere visuelt tiltalende informationer, der kan hjælpe børnefamilier til at træffe sunde fødevarevalg i supermarkedet.
Sådan lyder konklusionen på en undersøgelse foretaget af post.doc Maria Kümpel Nørgaard fra MAPP ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
Sammen med kollegaen professor Karen Brunsø og en international fødevarevirksomhed har hun undersøgt, hvordan man gør valget af sunde fødevarer nemmere for børnefamilier. Og de århusianske forskere er gået særdeles grundigt til værks.
Omhyggelige observationer
Først fulgte de i en periode på ca. seks måneder 12 danske familier med børn i alderen 9-13 år fra planlægningen af indkøb i hjemmet, sammenligningen og valget af fødevarer i butikkerne, og til selve tilberedningen og indtagelsen af maden ved aftensmåltidet på almindelige hverdage.
Sådanne deltagerobservationsstudier, der kombinerer interviews med observationer i aktuelle kontekster, er ikke tidligere blevet foretaget i studier af børnefamiliers brug af ernæringsmærker.
»Børn er ofte ikke særligt interesserede i sundhed, og ernæringstabeller på fødevareemballage er typisk så komplicerede, at børnene spørger deres forældre i stedet for selv at prøve på at forstå disse tabeller.»
»Her opstår så problemet, for mange forældre forstår heller ikke altid mærkningerne, og hvordan skal de så kunne forklare deres børn betydningen af dem,« spørger Maria Kümpel Nørgaard og uddyber:
»Jo dårligere forståelsen af disse labels er, jo mindre hyppigt bliver de brugt i valget af fødevarer, og det gør det sværere for børnefamilierne at skelne de usunde fra de sunde fødevarer.«
»Med den store indflydelse børn ofte har i dag på deres families køb af fødevarer, kan dette ende med, at forældrene lader deres børn putte de usunde fødevarealternativer i indkøbskurven.«
Bøvlede labels
Deltagerobservationsstudierne viser, at forældre oplever store vanskeligheder med de nuværende ernæringsmærker.
Det skyldes blandt andet, at mængden af information er for stor og uoverskuelig samtidig med, at den er for teknisk præsenteret, og de indviklede betegnelser på især energidistribution kan afskrække mange.
»Det betyder, at de forældre, som måske egentlig har en interesse i sundhed, ikke nødvendigvis får mulighed for at omsætte de gode intentioner til handling, fordi de ikke besidder den nødvendige indsigt og evner til at forstå de nuværende mærker,« forklarer Maria Kümpel Nørgaard.
Enkelt og sundt
For at lette forståelsen af ernæringsmærkerne blev de specifikke problemer, som børnefamilierne oplevede med mærkningerne, anvendt i en udvikling af tre nye forslag til ernæringsmærker.
Disse nye forslag til ernæringsmærker blev efterfølgende testet i sammenligning med den traditionelle ernæringstabel blandt 300 forældre i en såkaldt hall-test foretaget i Kolding Storcenter og Glostrup Storcenter.
»Hall-testen viser meget tydeligt, at de forældre, der oplever de største problemer med forståelsen af den traditionelle ernæringstabel, sjældent bruger ernæringsmærkninger i valget af fødevarer og samtidig klart foretrækker de af de nye forslag, der indeholder de færreste informationer, er mere enkle samt mere visuelt orienterede. Jeg mener, at det er vejen frem,« siger Maria Kümpel Nørgaard.
Stresset indkøb
Jo dårligere forståelsen af disse labels er, jo mindre hyppigt bliver de brugt i valget af fødevarer, og det gør det sværere for børnefamilierne at skelne de usunde fra de sunde fødevarer.
Maria Kümpel Nørgaard
I hverdagens stressede indkøbssituationer, hvor både forældre og børn tit er involverede i beslutningsprocessen, kan de sunde fødevarer ofte tabe til de mere usunde, men her kan mere enkle mærkninger også spille en positiv rolle:
»Børn er typisk nemme at påvirke, og de kan sandsynligvis let komme til at foretrække sund mad, hvis den bliver præsenteret og serveret på den rigtige måde.«
»Det, som forældrene kan gøre, er at blive bedre til at formidle og også diskutere sundhed med deres børn. Det forudsætter naturligvis, at forældrene selv forstår blandt andet ernæringsmærkerne på fødevareemballagerne,« siger Maria Kümpel Nørgaard og tilføjer, at her kommer virksomhederne også ind i billedet.
Hun mener nemlig, at virksomhederne bør udforme markedskommunikationsinitiativer med sundhedsbudskaber, så de i større grad også tiltrækker børn og vækker en naturlig sundhedsinteresse hos dem.
Målret mod børnene
Markedsføring af sunde fødevarer er ofte kun målrettet de voksne forbrugere, mens børnene omvendt bliver bombarderet med reklamer og anden markedskommunikation for især de usunde fødevarealternativer.
Maria Kümpel Nørgaard er overbevist om, at én løsningsmulighed er at udvikle enkle og mere visuelle ernæringsmærker, der er målrettet både børn og voksne, og som kan være med til at gøre det nemmere at træffe sunde fødevarevalg for begge parter.
»Mere enkel og visuelt præsenteret ernæringsinformation på fødevareemballage kan dog ikke gøre forskellen alene. Det er blot et led i et samlet forsøg på at påvirke børnefamilier til at købere sundere fødevarer. Samlet set, er der mange faktorer, der påvirker deres valg, og ernæringsmærker er blot én af dem.«
Lavet i samarbejde med Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
