Faktatjek: Kan rødbedesaft lindre ømme muskler efter træning? 

Søger du efter træningstips online, er du måske stødt på påstanden: ‘Rødbedesaft kan lindre ømme muskler efter træning’.

Udover at være et klassisk tilbehør til leverpostejsmaden, siges det, at rødbeder – og især rødbedesaft – er ‘naturens egen doping’.

Påstanden kan findes mange steder – på træningssider, TikTok, og ja, selv nyhedsmedier hylder rødbedesafts evne til at booste præstationsevnen.

Også her på Videnskab.dk har forskere skrevet om rødbedesafts evne til at gøre motionscyklister hurtigere.

Men kan rødbedesaft lindre ømme muskler? Tja, måske. Hvorfor vi ikke er helt overbeviste og faktisk advarer mod at drikke rødbedesaft regelmæssigt, vender vi tilbage til om lidt.

Påstanden er dog ikke helt grebet ud af det blå.

Kemien bag hvorfor rødbedesaft måske virker

De fleste kender følelsen af ømme og stive muskler i dagene efter træning. Det skyldes blandt andet de små skader, der opstår i musklerne under træning.

Selvom det kan være ubehageligt med ømme muskler, er det en naturlig del af træningsprocessen og et tegn på, at musklerne bliver stærkere.

For at forklare hvordan rødbedesaft kan lindre ømme muskler efter træning, skal man muligvis have genopfrisket sin folkeskolekemi.

I rødbedesaft er der et højt niveau af nitrat (NO₃^–). Når rødbedesaft drikkes, omdannes nitrat til nitrit (NO₂^–), der kan videreomdannes til nitrogenmonoxid (NO).

Det er vist i laboratoriet, at NO kan udvide blodkarrene i de beskadigede muskler. Og ved at øge blodgennemstrømningen og iltforsyningen til musklerne kan NO hjælpe med at genopbygge muskler.

Så langt, så godt.

Men forskningen bag er ikke overbevisende…

De studier, der viser, at rødbedesaft kan reducere muskelømhed efter træning, er udelukkende lavet på (ekstremt) fysisk aktive personer som triatleter, basketballspillere og fodboldspillere (se for eksempel her og her).

Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt resultaterne kan overføres til andre grupper. Det er trods alt ikke os alle, der kan prale af samme høje aktivitetsniveau.

Og så er der nogle udfordringer med selve udførslen af studierne. Alle studierne har sammenlignet rødbedesaft med placebo.

I den slags studier er det vigtigt, at man ikke kan se synlig forskel på det aktive stof (dvs. rødbedesaft) og placebo, fordi det åbner op for risikoen for snyd – både bevidst og ubevidst.

Alle, der har spist tilstrækkeligt med rødbeder, ved, at deres dybrøde farve er intens – så intens, at den kan ændre urinens farve.

Men studierne skriver intet om, hvordan der tages højde for, at deltagerne på den måde formentlig har kunnet se, om de har modtaget rødbedesaft og placebo.

Derudover er studierne lavet på relativt små grupper – færre end 40 testpersoner per studie. Det kan være problematisk, fordi studier med få testpersoner er mere sårbare over for tilfældigheder, der kan påvirke resultaternes pålidelighed.

… og hovedparten af studierne er betalt af samme firma

For nylig blev resultaterne fra seks forskellige studier på området samlet i en stor artikel – en såkaldt metaanalyse, der samler al forskning på området.

I metaanalysen anerkendte man de underliggende studiers svagheder, men konkluderede alligevel (forsigtigt), at rødbedesaft kan mindske muskelømhed efter træning.

Alligevel er vi skeptiske. Hvorfor? Fordi fire ud af de seks studier i metaanalysen var skrevet af den samme forfattergruppe. Og endnu mere bekymrende er, at den forfattergruppe blev betalt af en virksomhed, der lever af at sælge grøntsager.

Det betyder ikke nødvendigvis, at de underliggende studiers resultater er upålidelige.

Men det er ikke utænkeligt, at man som virksomhed, der lever af at sælge grøntsager, har en vis interesse i, at rødbedesaft fremstår bedre end placebo (se også Videnskab.dk’s manifest: ’Læg mærke til, hvor pengene kommer fra’).

I metaanalysen så man desuden, at rødbedesaft hverken reducerede muskelskade eller inflammation målt i testpersonernes blodprøver efter træning.

Det ville man ellers forvente, hvis rødbedesaft virkelig var så effektivt til at hjælpe musklerne med at komme sig efter træning.

Endelig er der hele spørgsmålet om sikkerheden ved at drikke rødbedesaft.

Fødevarestyrelsen skriver på deres hjemmeside, at rødbedesaft kan være problematisk for både børn og voksne på grund af det høje indhold af nitrat.

I sjældne tilfælde kan koncentreret rødbedesaft hæmme iltoptagelsen hos babyer og småbørn.

Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at børn helt undgår rødbedesaft, og at voksne kun drikker det lejlighedsvis, eksempelvis en gang om måneden.

Rødbedesaft er næppe et vidundermiddel

Vores viden om rødbedesaft er ikke god nok til, at det kan anbefales som hverken behandling eller forebyggelse af ømme muskler efter træning.

Set med forskerbriller er der noget, der tyder på, at det kan bruges, særligt hos folk med høj træningsintensitet (men igen, studierne er ikke overbevisende).

Det er også vigtigt at understrege, at Fødevarestyrelsen advarer voksne mod at indtage rødbedesaft regelmæssigt og fraråder børn at drikke det.

Der er helt klart brug for mere uafhængig forskning med flere testpersoner for at få bedre og mere pålidelige resultater. Indtil da bør rødbedesaft indtages med måde – og børn bør helt undgå det.