Færre er genetisk disponerede for at tage en uddannelse

Antallet af mennesker, der er genetisk disponeret for at tage en lang uddannelse, er faldet over tid, viser forskning.

Faldet kan skyldes naturlig selektion, viser ny forskning.

For de samme gener, som giver evner og lyst til at tage en lang uddannelse, disponerer for at få færre børn, viser et islandsk studie, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

Forskerne bag studiet forudser, at den faldende forekomst af de pågældende genvarianter i værste fald kan få betydning for menneskehedens fremtidige uddannelsesniveau og intelligens.

»Medmindre noget sættes i værk for at modvirke effekten, kan det få en gennemgribende betydning for uddannelsesniveauet i vores samfund,« siger Kari Stefansson, der er chef for det genetiske firma deCODE, som står bag de nye fund, til The Guardian.

Lige adgang til uddannelse og andre gavnlige miljøpåvirkninger kan være tiltag, der kan modvirke den genetiske effekt, nævner han.

Genbærere får færre børn

Forskerne bag undersøgelsen har kortlagt genomet hos over 100.000 islændinge født mellem 1910 og 1990. Bagefter har de sammenlignet forsøgspersonernes genetiske sammensætning med deres uddannelsesniveau og oplysninger om, hvor mange børn de har fået.

Analyserne viser, at forekomsten af genvarianter, der er forbundet med lang uddannelse, er svagt faldende i genpuljen.

I den samme periode har de forsøgspersoner, som bærer de særlige uddannelses-gener, fået færre børn end andre.

\ Læs mere

Uddannelse et middel mod overbefolkning

Uddannelsesgener er i fald

Ifølge forskerne skyldes den lavere fertilitet ikke kun, at genbærerne har fået færre børn, fordi de har haft travlt med at tage en uddannelse eller at få en karriere.

For det viste sig, at selv de, der ikke har taget en lang uddannelse, selv om de er genetisk disponeret for det, har fået færre børn end andre.

Det indikerer, at de gener, der er forbundet med uddannelsesniveau, også disponerer for at få færre børn. Derfor er det sandsynligt, at et støt faldende antal mennesker over tid bliver født med gener, der giver lyst og evner til at tage en lang uddannelse, vurderer forskerne.

»Hvis man er genetisk disponeret for at få en lang uddannelse, er man også disponeret for at få færre børn,« siger Kari Stefansson til The Guardian.

Færre gener er ikke lig mere dumhed

Selv om færre mennesker tilsyneladende er genetisk disponeret for at tage en lang uddannelse, betyder det dog ikke nødvendigvis, at befolkningen fremover bliver dummere og mindre uddannet.

For selv om forskere er enige om, at gener har betydning for, hvor lang uddannelse man får, er der også enighed om, at sociale og miljømæssige faktorer spiller en endnu større rolle for uddannelsesniveauet end den genetiske sammensætning.

Genetiske faktorer er afgørende for et sted mellem 20 og 40 procent af den variation, der er i befolkningens uddannelsesniveau, skønner man. Resten skyldes andre faktorer for eksempel opdragelse og adgangen til uddannelse.

Uddannelsesniveauet er da også generelt stigende overalt i verden, påpeger Mads Meier Jæger, der er professor på Københavns Universitet Sociologisk Institut.

»Uanset de islandske fund har uddannelsesniveauet generelt været voldsomt stigende overalt,« siger han og fortsætter:

»Hvis der samtidig er et fald i den gruppe gener, der er forbundet med uddannelsesniveau, kan det jo tolkes som om, at miljøeffekten vinder over geneffekten,« fortsætter han.

\ Læs mere

Arv eller miljø - hvad bestemmer vores personlighed?

Genetik er kun en opskrift

Mads Meier Jæger anerkender, at gener spiller en rolle for, om man vælger at tage en lang uddannelse eller ej, men samspillet mellem genetiske og miljømæssige faktorer er komplekst, understreger han.

For eksempel viser forskning, at miljøet kan spille en rolle for, om gener bliver udtrykt eller ej. Det kaldes epigenetik.

»Man kan sammenligne det med at bage en kage: Generne er opskriften. Miljøet er de ingredienser, man kommer i. Det endelige resultat afhænger af ingredienserne,« siger Mads Meier Jæger, som forsker i social arv.

»Genudtryk er vanvittigt kompliceret, og der er stadig meget vi ikke ved om, hvordan arv og miljø spiller sammen,« fortsætter han.

Forskere har taget højde for gensamspil

Jonas Mengel-From, der er lektor i Molekylær Biologi på Syddansk Universitet har læst den videnskabelige artikel bag det islandske studie.

»Det er et flot, data-tungt studie, hvor forskerne har vurderet effekten af genvarianter ved at tildele de 100.000 forsøgspersoner en polygenetisk score,« siger han.

En polygenetisk score er det samlede bidrag fra mange forskellige genvarianter.

Jo højere polygenetisk score, jo flere forskellige genvarianter, der disponerer for at få en lang uddannelse.

Forskerne har efterfølgende sammenholdt resultaterne med, hvor mange børn forsøgspersonerne har fået.

\ Læs mere

Genetiske forskelle afgør intelligens

Geneffekten er ikke særlig stor

Jonas Mengel-From giver Mads Meier Jæger ret i, at studiet ikke nødvendigvis betyder, at befolkningens uddannelsesniveau og intelligens er på tilbagegang.

»Man skal passe på med at konkludere ud fra studiet, at folk ikke kan få lange uddannelser, fordi de ikke har de genvarianter, der disponerer for det. Effekten af generne er ikke særlig stor,« siger Jonas Mengel-From.

De specifikke gener, de islandske forskere har kigget på, forklarer kun 3,74 procent af den variation, der er i forsøgspersonernes uddannelsesniveau.

»Rent metodemæssigt er studiet interessant, men det rykker ikke en hel masse ved min forståelse. Det er ny viden, at der er en genetisk sammenhæng mellem uddannelsesniveau og fertilitet, men det er ikke særligt overraskede,« siger Jonas Mengel-From.

Der er brug for flere studier, før man med sikkerhed kan sige, at der generelt sker et fald i forekomsten af gener, der disponerer for lang uddannelse, tilføjer lektoren:

»Jeg mener, det er for tidigt at konkludere, at der sker en ændring af uddannelses-gener over tid på baggrund af et enkelt studie - også selv om det er et stort studie.«

Forskere har længe vidst, at visse genvarianter disponerer for at tage en lang uddannelse. Nogle af genvarianterne er forbundet med højere IQ, kognitive egenskaber samt personlighedstræk som motivation og samvittighed - træk, man ved, er afgørende for, om man gennemfører en lang uddannelse.

Det er tidligere kommet frem, at folk, der genetisk disponeret for at tage en lang uddannelse, lever længere end andre.