Uddannelse et middel mod overbefolkning

Da vi skålede i champagne og fyrede nytårsraketterne af i år 2000, havde kloden omkring seks milliarder indbyggere. Nu viser beregninger, at verdensborger nummer syv milliarder ser verdens lys netop i disse dage.

Og i løbet av de næste fire årtier vil flere milliarder komme til. FNs Population Division beregner, at jorden vil være hjem for over ni milliarder mennesker, når vi runder 2050.

Næsten hele denne befolkningsforøgelse vil finde sted i mindre udviklede lande, som kan få store problemer med at skaffe mad, vand, boliger og energi til sine nye indbyggere.

Mange mener, at der vil være store fordele ved at bremse befolkningsvæksten. Nu argumenterer forskerne Wolfgang Lutz og K. C. Samir – som mange har gjort – for, at uddannelse af kvinder i udviklingslande kan være et vigtigt virkemiddel til lige præcis det.

Mere uddannelse – færre børn

Megen forskning peger i retning af, at antallet af børnefødsler er lavere i samfund, hvor piger får mere uddannelse, og at højere uddannede kvinder får færre børn end dem med kun lidt skolegang.

Lutz og Samir mener dermed, at øget uddannelse for piger vil kunne give store udslag for befolkningsvæksten. De har beregnet, hvordan folketallet vil ændre sig med forskellige fremtidige uddannelsesscenarier.

I det mest optimistiske verdensbillede, hvor alle lande udvider sine skolesystemer i maksimal hastighed, er jordens befolkningstal en milliard lavere i 2050, end i et scenarie, hvor uddannelsesniveauet holder sig som i dag.

Forskerne mener, at de bedre uddannede kvinder slet og ret ønsker færre børn, og at de også har større mulighed for at bestemme over deres egen situation. Det mest ekstreme eksempel er Etiopien, skriver de.

Mere at tabe

Uuddannede kvinder i Etiopien har i gennemsnit mere end seks børn, mens kvinder med såkaldt ’secondary education’ (svarende til ungdomsuddannelse og videregående uddannelse) har to i gennemsnit, skriver forskerne i en artikel, som blev publiceret i Science tidligere i år.

Et højere uddannelsesniveau i befolkningen var også en vigtig grund til den store reduktion i børnetal i Norge for omkring 100 år siden, og uddannelse har stadig betydning, fortæller Øystein Kravdal fra Økonomisk institut ved Universitetet i Oslo.

»Det handler blandt andet om, at uddannede kvinder har mere at tabe på at være hjemme med barn i samfund uden gode barsels- og børnehaveordninger,« siger han til forskning.no.

»Men frem for alt er sandsynligheden for at få børn lav, mens man er under uddannelse. Efter at skolegangen er færdig, er der ikke længere nogen stor effekt i Norge af uddannelsesniveauet. I fattige lande er uddannelse desuden med til at åbne folks øjne for, at der findes andet at bruge tid og ressourcer på.

»De som har uddannelse oplever i øvrigt ikke helt så ofte, at børn dør og må ’erstattes’. De er mindre afhængige af børn som arbejdskraft, og har mere viden om, og bedre adgang til, prævention. Mange andre faktorer spiller nok også ind.«

Kravdal er imidlertid ikke sikker på, at sammenhængen mellem uddannelse og antal børn er fuldt ud lige så stærk som Lutz og Samir skitserer den.

Hans egen forskning antyder nemlig, at årsagssammenhængen også går den anden vejen – at det er tidlige børnefødsler og omsorgsansvar, som hindrer kvinderne i at tage en uddannelse.

»Især de data, som er tilgængelige for fattige lande, giver dårlig mulighed for at korrigere for denne effekt,« siger Kravdal. I lige så høj grad mener han, at uddannelse er et vigtigt virkemiddel.

Store fordele ved uddannelse

»Jeg støtter absolut idéen om at uddanne kvinder. Øget uddannelse fører til, at antallet af børnefødsler går ned i udviklingslande. Det er der ingen tvivl om, selv om vi ikke ved hvor stor effekten er,« siger Kravdal.

Han minder desuden om bonuseffekt som Lutz og Samir også lægger vægt på, men som mange ikke har taget hensyn til:

»Når uddannelsesniveauet i et samfund øges, går børnetallet ned. Ikke bare fordi kvinder med uddannelse får færre børn:

»Børnetallet for hver enkelt kvinde bliver også reduceret, fordi der er flere uddannede kvinder rundt om hende, som hun lærer og bliver påvirket af, og som bidrager til en ændring af samfundet.

Derudover har skolegangen også andre positive effekter:

For enkeltmennesket betyder mere uddannelse bedre mentalt og fysisk helbred, lavere dødelighed, lavere risiko for handicap og større mulighed for at skaffe sig en job.

Derudover nyder hele samfundet godt af enkeltpersonernes skolegang. En bedre uddannet befolkning giver større økonomisk vækst og bedre kår for demokrati, skriver Lutz og Samir.

De påpeger imidlertid, at virkningen af et højere uddannelsesniveau ikke viser sig umiddelbart.

Hvis flere piger begynder i grundskole i morgen, vil vi først begynde at se effekten på fertiliteten 15 år senere.

Derudover vil antallet af børnefødsler fortsætte med at være højt i udviklingslandene, fordi de store børneårgange fra generationerne før nu begynder at komme i frugtbar alder.