Er man vegetar, hvis man spiser kød eller fisk? Er man veganer, hvis man spiser æg eller ost?
Du tænker måske »nej, selvfølgelig ikke«, og på sin vis har du ret. Men min forskning peger på, at sagen er mere kompleks, end man skulle tro.
Lad os spole tiden tilbage til begyndelsen af 2021. Jeg sidder i et småkoldt mødelokale på Københavns Universitet med Niels, der er vegetar.
Vi er i gang med et forskningsinterview, der handler om, hvilke udfordringer man møder, hvis man ikke spiser kød.
Snakken falder på nytårsaften, og Niels siger ordet ’torsk’. Det får mig til, lidt overrasket, at spørge, om han spiser fisk. Niels laver en lille grimasse:
»Ja. Det er mest engang imellem. Det, tror jeg, lidt er min ’synder’.«
Niels ser fisk som syndigt, fordi det ikke normalt er en del af en vegetarisk kost. Niels skynder sig at uddybe:
»Jeg kunne aldrig finde på at lave det til mig selv, men til sådan noget som nytårsaften kunne jeg finde på at spise noget torsk. «
Interviewet fortsætter, og i første omgang tænker jeg ikke mere over sagen.
Men da jeg er færdig med min dataindsamling, står det klart, at Niels ikke er alene. De fleste af mine deltagere nævner lignende undtagelser.
Jeg gik ind i projektet med en forestilling om, at vegetarer bør være strikse med deres kost. Men hvad nu, hvis virkeligheden ser anderledes ud? Jeg satte mig for at undersøge sagen.
Tidligere forskning: Vegetarer »forbryder sig« mod deres kost, når de spiser kød
Fænomenet ’vegetarisk kødforbrug’ er dokumenteret i tidligere studier, men ofte omtales det i negative termer, som om vegetarer »forbryder sig« mod deres diæt.
Det kan nemt fortolkes, som at vegetarerne mangler engagement eller opfører sig hyklerisk. Flere af mine deltagere fortæller om oplevelser med lignende beskyldninger.
Mine resultater peger i en anden retning. Mine deltageres undtagelser skyldes ofte, at de udviser kompromisvillighed i sociale situationer, eller at de er pragmatiske i deres brug af labels som ’vegetar’ og ’veganer’.
Sociale hensyn og modsatrettede prioriteter
Forskningsdeltagerne beskriver, hvordan kostmæssig strikshed ikke altid stemmer overens med andre hensyn i deres hverdag. Særligt sociale hensyn fylder.
Tag for eksempel vegetaren Louise, der fortæller, at hun prioriterer den gode stemning over striksheden, når hun besøger svigerforældrene:
»De spiser ret meget kød, og nogle gange er kødet blandet sammen i retten. Så spiser jeg det. Men hvis de serverer steg, så spiser jeg bare tilbehør.«
Der er også veganeren Johanna, der har accepteret at spise mælkeprodukter, når hun besøger sine forældre. Som hun med et skævt smil siger:
»De kender det jo slet ikke ovre i Jylland, det der med at være veganer.«
I begge tilfælde – og mange andre – bliver det sociale hensyn vigtigere end at være striks med kosten.
Med andre ord peger undersøgelsens resultater ikke på, at der handler om manglende engagement eller hykleri, når en vegetar spiser kød eller en veganer spiser mælkeprodukter.
De viser derimod, at vegetarer og veganere er pragmatiske forbrugere, der forsøger at jonglere sociale hensyn og modsatrettede prioriteter i deres hverdag.
Svært at finde en kasse, der passer
Vi bruger etiketter som ’vegetar’ og ’veganer’ til at forstå og kommunikere vores madvalg. Men i praksis passer folks madvaner ikke altid med rigide definitioner.
I min undersøgelse udfordrer flere af deltagerne idéen om, at man bør være 100 procent striks med sin kost for at være vegetar. Niels siger det meget godt:
»Jeg spurgte engang min mor, om jeg godt kan kalde mig vegetar, når jeg spiser fisk en gang eller to om året. Hun svarede, at man ikke ville kalde nogen for ryger, hvis de ryger to cigaretter om året.«
Eksemplet er sigende: Mon ikke, der er mange derude, der ville blive nødt til at kalde sig rygere, hvis 100 procent afholdenhed var afkrævet for at være ikke-ryger?
Der er også deltagere, der spiser på måder, der ikke findes en perfekt label til.
Som Ida og hendes kæreste, der kalder sig vegetarer, fordi de »for det meste kun spiser vegetarisk«. Men de kan godt finde på at spise fisk på restaurant en sjælden gang imellem. Som Ida siger:
»Jeg har en opfattelse af, at hvis man er pescetar, så spiser man mere fisk, end jeg gør. Så jeg ligger et eller andet sted imellem, og det er der ikke rigtig et ord for.«
For Ida er det at kalde sig vegetar den bedste måde at kommunikere til omverdenen, at hun i udgangspunktet ikke vil have serveret kød og fisk.
Min undersøgelse peger altså på, at vegetarer ikke altid forstår ser 100 procent strikshed som nødvendigt. De fleste mennesker har undtagelser fra deres principper eller sædvanlige praksis – på tværs af livets kringelkroge.
Set i det lys er det både normalt og forventeligt, at vegetarer også har det.
Vegetarisk kødforbrug er normalt i et kødcentreret samfund
Undersøgelsen lægger op til en mere nuanceret forståelse af, hvad det vil sige at kalde sig vegetar eller veganer.
Det er ikke manglende idealer, men snarere mødet mellem værdier og virkelighed, der skaber undtagelserne.
Kød fylder rigtig meget i dansk madkultur. Det medvirker til, at vegetarer og veganere ofte lander i situationer, hvor de skal vælge mellem at ’være besværlige’, som flere af mine deltagere kalder det, eller at gå på kompromis med hvad de spiser.
Hvor udbredt er vegetarisk kødforbrug?
Min undersøgelse bygger på detaljerede interviews med en relativt lille gruppe mennesker. Den siger altså ikke noget om, hvor mange vegetarer, der har undtagelser.
To relativt nylige danske undersøgelser giver et bud, men kommer frem til ret forskellige ting.
En spørgeskemaundersøgelse fra Aarhus Universitet peger på, at hele to tredjedele af vegetarer og omkring halvdelen af veganere undtagelsesvist spiser ting, der ikke er henholdsvis vegetariske og veganske.
Undersøgelsen har dog ret få besvarelser fra vegetarer og veganere (kun cirka fire procent af de 886 deltagere), hvilket gør usikkerheden bag resultatet større.
En nyere undersøgelse foretaget af Dansk Vegetarisk Forening finder, at lidt over en fjerdedel af de 871 deltagende veganere undtagelsesvist spiser ost eller æg.
Blandt de 1178 vegetarer i undersøgelsen er det cirka hver sjette, der undtagelsesvist spiser fisk, mens det kun er cirka hver tyvende, når det kommer til kylling eller rødt kød.
Forskellene mellem resultaterne i de to undersøgelser skyldes sandsynligvis forskelle i, hvordan man har fundet sine deltagere, og hvordan man har stillet spørgsmålene.
Begge undersøgelser peger dog på, at det er relativt mange vegetarer og veganere, der har undtagelser til deres kost.
Samlet peger tallene fra de to undersøgelser og min egen forskning på, at vi bør udvide vores forståelse af, hvad det vil sige at være – og kalde sig – vegetar eller veganer.
I praksis er det helt normalt, at vegetarer undtagelsesvist spiser madvarer, der ikke er vegetariske – ligesom, at det er helt normalt, at ikke-rygere snupper en smøg til firmajulefrokosten.
En forventning om 100 procent strikshed stemmer dårligt overens med manges virkelighed – og kan i værste fald afholde flere fra at tage skridt i en mere klimavenlig retning.
Studiet blev foretaget af Morten Wendler Jørgensen som en del af forskningsprojektet Sociale Drivkræfter og Barrierer for Klimavenlig Kost, der blev ledet af professor Bente Halkier på Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Projektet foregik i samarbejde med tænketanken CONCITO.
