»Kom ikke banan i smoothies med bær, råder forsker.«
Sådan lød titlen på en artikel hos Videnskab.dk’s norske søstersite forskning.no for nylig.
Men er det virkelig så enkelt?
Banan eller ikke banan?
Artiklen fortæller om et forsøg, hvor forskerne testede to forskellige smoothies på otte mænd.
Den ene smoothie indeholdt moset banan. Den anden var med mosede bær. I begge smoothies havde forskerne tilsat et pulver med kakaoekstrakt, der indeholdt en vis mængde såkaldte flavan-3-oler.
Flavan-3-oler tilhører gruppen af flavanoider, som er en type plantestof, der ser ud til at have en god effekt på hjerte og blodkar i menneskekroppen. Flavonoider er en af årsagerne til, at vi bliver anbefalet at spise godt med frugt og grøntsager.
En kontrolgruppe, der ikke fik smoothies at drikke, deltog også i forsøget. De modtog kakaopulveret i kapselform.
Forskerne målte derefter stofferne i alle forsøgsdeltagernes urin og blod.
Opsigtsvækkende resultat
De mænd, der drak smoothien med banan, havde et 84 procent lavere niveau af flavan-3-oler i deres krop sammenlignet med kontrolgruppen.
Bananen indeholder et enzym kaldet polyfenoloxidase, og det er dette enzym, der laver ravage, når banan bliver tilsat i smoothies.
Ifølge studiet reduceres absorptionen af flavan-3-olerne af dette enzym.
»Spændende studie« - men meget småt
Men kan vi på baggrund af dette studie konkludere, at vi ikke skal bruge banan i smoothien?
Både kemikeren og ernæringsfysiologen synes, at resultaterne er meget spændende.
»Men denne forskning er ikke egnet til at give befolkningen kostråd,« siger Tine Sundfør ifølge forskning.no. Hun er klinisk ernæringsfysiolog med en ph.d. i ernæring.
Hun blev interviewet i den norske avis Dagbladet, efter at artiklen blev offentliggjort på forskning.no.
I interviewet påpeger hun, at studiet var meget lille med blot otte forsøgsdeltagere. Det er derfor ikke muligt at drage konklusioner af det, konkluderer Tine Sundfør.
»Det er en såkaldt pilotstudie, et indledende, mindre studie. I et forskningsmiljø er resultaterne af denne forskning enormt spændende. Men når vi skal give råd til befolkningen, er det aldrig baseret på enkeltstudier, men altid baseret på store vidensopsummeringer,« siger hun til forskning.no.
Selvom forsøgsdeltagerne fik et højere eller lavere niveau af et stof i kroppen efter at have drukket en smoothie, ved vi i øjeblikket ikke noget om, hvilken effekt det har på helbredet, siger Tine Sundfør.
»Vi ved ikke, om det giver et bedre eller dårligere helbred at have lavere niveauer af disse stoffer i urinen og blodet.«
Meget komplekst
Kjersti Aaby er forsker ved det norske fødevareforskningsinstitut, Nofima.
Hun synes også, at studiet er interessant og veludført, men hun er enig med Tine Sundfør i, at det ikke egner sig til at give kostråd udfra.
»Som fagperson er det interessant at se, hvordan forskellige fødevarer og ingredienser i et produkt bliver påvirket af hinanden, og at dette enzym nedbryder de sunde plantestoffer så hurtigt, når man putter en banan i smoothien,« siger Kjersti Aaby, som tilføjer:
»Det er også interessant, at det kan måles. Men om det har noget at sige for vores sundhed, kan dette studie nok ikke sige noget om.«
Hvad der sker, når vi spiser og fordøjer mad, er meget komplekst, forklarer hun.
Selvom forskerne finder flere af disse forbindelser i urinen og blodet hos en del personer og mindre hos andre, ved de ikke noget om sundhedseffekten på mennesker, siger hun.
Hun mener ligesom Tine Sundfør, at disse studier nok er mere interessante for forskerne end for den brede offentlighed.
»Men det er vigtigt at undersøge, hvordan forskellige fødevarer og ingredienser i et produkt påvirker hinanden. Hvis flere og mere omfattende undersøgelser understøtter disse fund, kan det også være relevant for, hvad vi spiser.«
Samme problematik gælder antioxidanter
Forskerne har erfaret, at selvom de finder masser af sunde stoffer i fødevarer i laboratoriet, er det meget svært at sige noget om, hvilken effekt de har på vores krop.
Kjersti Aaby minder om, at forskere for nogle år siden opdagede, hvor mange antioxidanter der var i nogle planter i laboratorierne, hvilket førte til stort ståhej.
Både forskning.no og andre medier havde nemlig løbende viderebragt rapporter om, hvor gode antioxidanter var til at forebygge kræft og andre sygdomme.
»Men efterhånden stod det klart, at sammenhængen mellem mængden af antioxidanter i for eksempel blåbær ikke nødvendigvis har noget at gøre med, hvad der sker inde i vores kroppe, når vi spiser blåbær.«
»Så blev der lidt mere stille om antioxidanter i medierne,« siger Kjersti Aaby.
\ Læs også
Samspillet er vigtigt
Hvad forskningen om antioxidanter viste, er det samme, vi ser i dette banan-smoothie-studie - nemlig at det formentlig er et samspil mellem antioxidanter og plantestoffer generelt, der gør dem sunde og kan forebygge celleskader og sygdomme.
»Vi ved godt, at forskellige fødevarer påvirker hinanden. Kostforskningen har derfor bevæget sig fra at se på visse fødevarers effekt på sundheden til at se på kostmønstre,« siger ernæringsfysiolog Tine Sundfør.
Hvis du kun spiser blåbær, fordi de indeholder mange antioxidanter, bliver du ikke nødvendigvis så meget sundere. Men spiser du blåbær sammen med andre frugter og grøntsager, bliver det sundt.
Det er summen af fødevarerne, der giver et godt helbred, understreger hun.
Naturen er godt designet
Naturen er godt designet, for det her gode samspil lader til at ligge naturligt i frugt og grønt, siger Tine Sundfør.
»Men det kan også gå den anden vej, som vi ser i dette banansmoothie-studie. Her ser vi, at bananen reducerer optagelsen af de sunde stoffer fra bærene.«
Måske er det sådan, at bananer, som ikke vokser naturligt i Norge, ikke er så godt tilpasset bær, der vokser i Norge? spørger hun retorisk.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
