Den 1. december fik danske betjente i tre politikredse et nyt våben i bæltet – nemlig strømpistolen Axon Taser 10.
Strømpistolen kan skyde pile op til 13,7 meter, og bliver man ramt af stødet, mister man midlertidigt evnen til at bevæge sig.
Men hvordan påvirker sådan et stød kroppen, og kan det være farligt at blive ramt?
Strømpistoler påvirker muskulaturen og nervesystemet mellem strømpistolens to elektroder, hvilket forårsager smerter og ufrivillige sammentrækninger i musklerne og gør, at man i nogle sekunder mister evnen til at bevæge sig.
Det forklarer Jakob Hartvig Thomsen, der er speciallæge i kardiologi.
Derudover kan stødet give overfladiske hudskader, punkterede lunger og sekundære skader på for eksempel hovedet på grund af fald. Et studie fra 2016 fandt eksempelvis en lille, men reel risiko for at dø af hjerneskade, der var forbundet med fald efter stød. Risikoen stiger med alderen.
»Generelt er risikoen lav og forventeligt meget lavere end ved brug af konventionelle skydevåben. Men ja, det kan være farligt at blive skudt med en strømpistol,« siger Jakob Hartvig Thomsen til Videnskab.dk.
Kan påvirke hjertet, men risikoen er meget lille
Selvom strømpistoler er designet til at pacificere personer i en kort periode med lav risiko for varige skader, er der dokumenterede tilfælde med alvorlige komplikationer som hoved- eller muskelskader, forklarer Jakob Hartvig Thomsen.
Varigheden af stødet afhænger af, hvor længe man trykker på aftrækkeren – den gennemsnitlige strømstyrke er lav, men da det er vekselstrøm vil den højeste strømstyrke teoretisk kunne påvirke hjertets elektriske system, forklarer han.
»Brystområdet er særligt udsat over for stød, da elektriske impulser kan påvirke hjertets elektriske aktivitet og i værste fald føre til farlige hjerterytmeforstyrrelser og død,« fortæller Jakob Hartvig Thomsen.
»Det er sandsynligt, at elektrisk stød fra strømpistoler i sjældne tilfælde kan føre til dødelige hjerterytmeforstyrrelser som ventrikelflimren, især hvis elektroderne rammer brystområdet, hvor strømmen ledes gennem hjertet.«
Jakob Hartvig Thomsen understreger dog, at det kun er i sjældne tilfælde, at det går så galt.
Alvorlige umiddelbart livstruende skader, såsom hovedtraumer fra fald eller hjerterytmeforstyrrelser, er sjældne og ses hos henholdsvis 0,2 og 0,1 procent af tilfældene, viser et studie fra 2009.
Sagt på en anden måde har 99,75 procent af tilfældene i studiet ingen eller milde skader efter stød.
Forsker ville selv vælge strømpistolen fremfor peberspray
William Bozeman er professor i akutmedicin på Wake Forest University School of Medicine, North Carolina, og står bag studiet om mulige fysiske komplikationer på personer, der har været udsat for stød fra strømpistolen'
Som en del af sin forskning er William Bozeman selv blevet skudt med strømpistol flere gange:
»Hvis jeg havde valget mellem strømpistol, peberspray eller komme i slagsmål med en betjent, ville jeg uden tvivl vælge fem sekunders stød fra strømpistolen.«
»Strømpistolen er et meget mere sikkert redskab end stort set alt, andet politiet kan bruge – herunder fysisk magt,« fortæller han til Videnskab.dk, samtidig med at han påpeger, at strømpistolen godt kan være farlig, selvom risikoen er lav.
»Så længe, der er en risiko for, at der kan ske noget alvorligt, kan man ikke sige, at våbnet er sikkert,« fortæller han.
Han nævner fald som den mest almindelige risiko ved stød, fordi musklerne låser sig fast – det betyder, at man ikke kan tage fra og beskytte sit hoved, når man falder.
Derudover kan stødet i sjældne tilfælde antænde en gnist – og hvis man er smurt ind i benzin, alkohol eller en anden brændbar væske, kan gnisten antænde væsken og forårsage alvorlig skade, forklarer han.
»Nogle er bekymrede for, at stødet kan føre til hjertestop, men vi har endnu ikke fundet en ´case’, hvor vi med sikkerhed kan sige, at det er stødet fra strømpistolen, der har ført til hjertestop,« siger William Bozeman.
»Man gætter på, at sandsynligheden for, at det sker, er mellem 1 ud af 2 millioner og 1 ud af 2,5 millioner,« tilføjer han.
»Det er korrekt som Bozeman udtaler, at man ikke med sikkerhed har udløst hjertestop. Det mangler der menneskestudier for at vise, som er etisk vanskelige at udføre,« tilføjer Jakob Hartvig Thomsen.
»Men der er et studie fra 2012, der sandsynliggøre, at det kan ske, da alvorlige hjerterytmeforstyrrelser er påvist kort tid efter brug af stømpistoler.«
Nogle er mere udsatte end andre
Stødets effekt varer så længe, som stødet påføres – typisk omkring nogle sekunder. Det formodes at risikoen for komplikationer stiger med stødets varighed, forklarer Jakob Hartvig Thomsen.
Det er vigtigt, at brugerne, i det tilfælde politiet, er bekendte med de sjældne alvorlige komplikationer til brug af strømpistoler, og hvilke personer der er i særlig risiko for at udvikle disse – så potentielt livreddende førstehjælp ikke forsinkes, forklarer han.
De særligt udsatte er:
- Personer med eksisterende hjertelidelser – for eksempel, hvis man har pacemaker eller en implanterbar hjertedefibrillator (ICD), fordi de kan blive påvirket af de elektriske impulser og i værste fald føre til farlige hjerterytmeforstyrrelser.
- Personer med lav kropsvægt, fordi afstanden mellem elektroderne og hjertet kan være kortere.
- Personer, der er påvirkede af alkohol eller stoffer, fordi deres krop ofte er belastet i forvejen.
- Psykisk agiterede personer: en tilstand, der viser sig som kort lunte, pludselige vredesudbrud og manglende emotionel kontrol. De lider ofte af en lidelse kaldet ‘excited delirium’, der blandt andet indebærer vrangforestillinger. Deres tilstand kan føre til overreaktion på stødet.
- Personer, der tager visse typer medicin, der forlænger hjertets QT-interval (hjertets genopladningsfase). For dem kan stødet øge risikoen for hjerterytmeforstyrrelser.
- Personer over 40 år er mere sårbare over for fald.
Der er altså nogle grupper, der er i særlig risiko for at blive hårdere 'ramt' af stødet fra en strømpistol. Langt de fleste vil dog ikke få negative og vedvarende fysiske konsekvenser af stød med strømpistolen.
