Mange anser Singapores respons på coronavirussen som noget nær perfekt.
I skrivende stund har landet haft 266 corona-smittede og 0 dødsfald, og smitteraten er meget lavere end i resten af verden (opdatering: 24. marts har landet rundet 400 smittetilfælde og 2 dødsfald, red.).
Singapores respons var først og fremmest på forkant med udbruddet som følge af SARS-udbruddet i 2002-03.
Landet var bevidst om, at infrastrukturen ikke var klar til et udbrud af denne størrelsesorden.
Derfor byggede man isolationshospitaler, hospitalsværelser med særlige trykforhold, og lovindgreb blev indført.
Singapore var forberedt på COVID-19
31. december 2019, da verden først fik øjnene op for corona-udbruddet i Kina, begyndte man at forberede sig i Singapore, og da Verdenssundhedsorganisationen WHO erklærede coronaviruusen for international sundhedsmæssig nødsituation, var Singapore parat.
I Singapore var man tidligt klar over, at denne virus potentielt kunne have enorme helbredsmæssige, sociale og økonomiske konsekvenser, fordi man så, hvad der skete i Kina.
Virussen tvang praktisk talt en nation og dens 1,4 milliarder indbyggere i knæ.
Andre lande i Asien – Taiwan, Hong Kong og Sydkorea – var tydeligvis skræmte og begyndte at forberede sig. Også her var der absolut ingen tvivl om virussens potentielle konsekvenser.
Men i andre dele af verden forberedte man sig ikke.
5 ting, andre kan lære af Singapores måde at tackle coronakrisen
Her er Singapores strategi:
Sporing af kontakter og omfattende testning: Mindre end 1 procent af de testede personer er testet positiv for COVID-19. Det afspejler, hvor mange test Singapore foretager.
Indlæg personer, der tester positivt: Alle, der bliver testet positivt, bliver indlagt på hospitalet og adskilt fra venner og familie. Personer, som har haft kontakt med smittede, men som ikke har symptomer, bliver sendt i streng hjemmekarantæne. Adskillige gange om dagen modtager de en SMS, der forlanger, at de bekræfter deres lokation. Bødestraffen er høj.
Utvetydig og regelmæssig kommunikation om at mindske smitterisikoen: Myndighederne sender utvetydige budskaber om at nedbringe antallet af sociale kontakter – også til restauratører og café- og barejere, der vil blive hårdt ramt i tilfælde af lockdown. Hele regeringen er involveret, og sundhedsmyndighederne står i spidsen. Klar og direkte offentlig oplysningskampagne, der blandt andet gør brug af tegnefilm.
Luk ikke landet ned ud af frygt: Fordi testning er let tilgængelig, og karantænereglerne utvetydige og klare, kan livet fortsætte nogenlunde som før for ikke-smittede personer.
Organiseret ledelse: Klart definerede roller. Budskaber, der sendes ud, er utvetydige og kan blive formidlet af alle medlemmer af teamet.

Alle personer, der tester positivt, bliver indlagt
Jeg tror, at den største forskel mellem vores taktik i Singapore, og det, mange andre gør i dag, er, at vi i Singapore ikke lod patienter, som testede positivt, komme ud blandt andre, men indlagde dem på hospitalet.
Dette gjorde man heller ikke i Kina. I Wuhan blev der skabt 50.000 hospitalssenge i 2 store, midlertidige hospitaler. Det var ikke hospitaler for syge mennesker, men for milde tilfælde, som Australien, Europa og USA bare sender hjem.
Hjemmekarantæne er ikke for sjov. Du må ikke være sammen med din familie, du skal faktisk have dine egne toiletfaciliteter, og du må ikke få gæster.
Hvis folk skal være hjemme, er det afgørende, at man sikrer, at de ikke smitter andre.
I Singapore mener vi, at det er bedre at isolere de smittede og passe på dem, indtil de er raske igen. Også milde tilfælde bliver indlagt; vi har plads nok til at isolere de smittede sammen.

Hård straf for at bryde karantæne-reglerne
Hvis folk er i hjemmekarantæne, ved vi jo ikke, om de følger karantæne-reglerne.
Tjekker man de smittedes bevægelser med mobildata? Laver man nok stikprøver? Er straffen for ikke at følge reglerne hård nok?
I Singapore har vi teams, der opsporer alle den smittedes kontakter, som man så ringer til. Disse personer har ofte meget tidlige symptomer, og vi henter dem, så de kan blive testede.
I Singapore er testningen meget omfattende. Mindre end 1 procent af de testede personer er positive, og det reflekterer, hvor mange test vi foretager.
Hvis man ikke har symptomer, får man hjemmekarantæne, og den er meget streng. Adskillige gange om dagen modtager personen i hjemmekarantæne en SMS. Så skal man trykke på en knap, der viser ens lokation.
Hvis man snyder og efterlader telefonen hos en anden person, sender myndighederne folk ud med det samme. Og straffen er hård.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Saglig, regelmæssig og klar kommunikation
I Singapore er hele samfundet engageret.
Budskabet er utvetydigt:
- Hvis du er syg, skal du blive derhjemme. Hvis du som syg absolut skal ud, skal du have maske på.
- Hvis du er syg og har været i kontakt med en COVID-19 patient, skal du testes.
- Host og nys i albuebøjningen.
- Undgå store forsamlinger – især idendørs.
Til alle siger vi:
Nedbring antallet af sociale kontakter, forsøg at sikre behørig afstand mellem hinanden, og øg effekten af social afstand.
Restauratører og barejere skal mindske antallet af gæster og ansatte (opdatering: 24. marts blev det besluttet, at barer, natklubber og biografer skal lukke, red.).
Folk ved godt, hvad de skal gøre. Hvis vi lukker ned, bliver det meget svært at overleve økonomisk. Det forstår alle, og de indretter sig derefter. For hvis de ikke gør, ender vi med at lukke ned.
Tværpolitisk gruppe formidler budskabet
Formidlingen af budskaberne sker også meget strategisk. Der er en tværpolitisk arbejdsgruppe, og det er et anliggende for hele regeringen – ikke blot et sundhedsmæssigt spørgsmål.
Lee Hsien Loong, Singapores premierminister, er i fjernsynet et par gange om måneden, men lederen af den tværpolitiske arbejdsgruppe er et velkendt ansigt efterhånden.
Det er generelt et lille antal autoritative personer, som står for formidlingen af budskabet. Og der er stor gennemsigtighed. Indbyggerne stoler på regeringen, og det er en stor hjælp.
Regeringens budskab er desuden sagligt. Man fortæller om antallet af tilfælde, hvad der sker i andre lande, og hvad der muligvis vil ske i Singapore.
Vi har også produceret en animeret oplysningskampagne, der er et alternativ, som offentligheden muligvis vil føle tilknytning til. Kampagnen er meget populær og er blevet set mere end 1 million gange online.
Verdenssundhedsorganisationen er i færd med at oversætte den til andre sprog.
Derfor er Singapore ikke lukket ned
Vi ved, at børn er asymptomatiske (symptomfrie) eller kun bliver ramt i mild grad, så der er ikke grund til at lukke skolerne. For hvis vi først lukker dem, hvornår genåbner vi dem så?
Vi ønsker, at livet fortsætter som altid i Singapore.
Vi ønsker, at arbejdsplader, kirker, restauranter og skoler fortsat er åbne.
Det er sådan, succes ser ud. Alt fortsætter med de nødvendige modifikationer, og sådan bliver det ved, indtil vi har fundet en vaccine eller behandling.
Alle hospitaler i Singapore kan teste
Tærsklen for at blive testet er lav. I løbet af den første uge testede vi kun personer fra Wuhan eller Hubei. Så testede vi alle, som havde været i Kina i løbet af de seneste 14 dage.
Da vi nåede frem til slutningen af januar var alle offentlige hospitaler i stand til at teste.
Så startede vi med at teste alle, som blev indlagt med respiratoriske (luftvejs) sygdomme, og alle, som havde været i kontakt med en COVID-19 patient.
Nu er testningen endda endnu mere omfattende. Hvis du arbejder på et hospital, og du har en meget let forkølelse, tester vi dig.
Hvis du ikke har haft kontakt med nogen og bare har milde symptomer, sender vi dig hjem.
Vi kan udstede et certifikat, så du kan blive hjemme i fem dage. Hvis du ikke har en fast indkomst, kan du få økonomisk hjælp.
Andre lande kan lære af Singapore
Det er ikke magi – vi gør bare det mest korrekte og det, som er mest effektivt.
Vores strategi er uden tvivl en stor udfordring at implementere i større lande med anderledes politiske systemer, men det betyder bare, at hver mand skal kende sin rolle.
For eksempel skal regeringen kommunikere med nationen, men på mere lokalt plan skal man tale om mere lokalt relevante ting.
Det handler om, at ledelsen skal være organiseret nok til at håndtere formidlingen korrekt.
Så er folk straks mere trygge – og så er der langt større sandsynlighed for, at de følger reglerne.
Dale Fischer hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.