Åh neiij! Hvorfor går min stemme i overgang?

Du står foran klassen ved den grønne tavle og er midt i en fremlæggelse.

Mens du er i gang med at forklare fotosyntesen, knækker stemmen pludselig og bliver skinger og lys.

Rødblussende ser du på dine klassekammerater, der smiler skævt og veksler blikke mellem mobiler og laptops.

Både drenge og piger oplever, at deres stemmer går i overgang under puberteten. Især drengene oplever store ændringer i stemmen. Men selvom det er helt normalt, kan det for nogle være en svær overgang.

Så hvad gør de her stemmer, der går i overgang, egentlig godt for? Det undrer en af vores unge læsere sig over:

»Hvad er den evolutionære fordel ved, at stemmer går i overgang? Og oplever han-aber det også?« spørger Linda på vegne af sin teenagesøn.

Sådan ændrer stemmen sig hos teenagere

Faktisk er der ifølge forskning klare evolutionære fordele ved, at især drenges stemmer bliver dybere.

Men lad os først dykke ned i, hvornår stemmerne går i overgang, og hvad det egentlig er, der sker.

De ændrede stemmer påvirker både drenge og piger, når de bliver kønsmodne fra omkring 10-13-årsalderen og frem mod cirka 20-årsalderen.

Perioden kaldes også puberteten og indebærer blandt andet, at piger får menstruation – det vil sige ægløsning – og drenge får hår under armene, og testiklerne vokser.

Alle de her ændringer skyldes øgede niveauer af kønshormonerne - østrogen for pigerne og testosteron for drengene.

Og hormonerne påvirker også vores stemmer, lyder det fra Kristian Hveysel Bork, der er øre-, næse-, halslæge på Rigshospitalet.

»Hormonerne får alt til at vokse på de unge mennesker – inklusive deres stemmebånd. Musklen inde i stemmebåndet, der hedder ’Musculus vocalis’, bliver også både tykkere og længere, og selve struben bliver større,« forklarer han.

Måden, vores stemmer lyder på, ændrer sig altså, i takt med at vi rent fysisk bliver større.

Lidt ligesom guitaren, hvor strengens lyd afgøres af størrelsen på guitarens kasse og form.

»Det er det samme med os mennesker. Stemmebåndene er vores guitarstrenge og struben, ansigtet, næsen og bihulerne udgør det klangrum, som lyden fra strengene skal igennem. Og når det rum bliver større, bliver lyden typisk dybere,« forklarer Kristian Hveysel Bork.

»Dramatisk« ændring for drengene

Det er især drengenes stemmer, der bliver anderledes, forklarer Christoph Schild, der forsker i krydsfeltet mellem psykologi og biologi på Münster-Universitet i Tyskland.

»Testosteronet gør, at drenges stemmer bliver 75 procent dybere end kvinders,« siger han.

Selvom kvinders stemmer også bliver påvirkede, ændrer de sig ikke lige så »dramatisk« som hos drengene, fortsætter Christoph Schild.

»I stedet bevarer pigerne i store træk deres lysere stemmer, som måske signalerer femininitet og ungdommelighed – træk, der historisk har været foretrukket af mænd,« siger han.

Kristian Hveysel Bork arbejder med mandlige patienter, der har haft svært ved at vænne sig til deres nye stemme under puberteten.

»De fleste får hurtigt deres nye stemme på plads, men for nogle få er det svært at overgive sig. De prøver at blive hængende i deres gamle stemme og kan ikke slappe af og finde sig til rette i deres nye, dybere lyd,« siger han.

Hjernen arbejder på højtryk

Hjernen er faktisk på overarbejde i perioden, hvor vores stemmer går i overgang.

»Når man laver om på størrelsen og styrken af stemmebåndene, skal hjernen lige lære, hvordan de her nye ting skal styres,« uddyber Kristian Hveysel Bork og fortsætter:

»Det er lidt, ligesom at man har lært at køre på én bestemt cykel og lige skal vænne sig til en ny model. Det kan føles, som om man starter forfra«.

Men man bør ikke være bekymret, for det letteste er faktisk at læne sig tilbage og vente, til hjernen har tilpasset nerverne til at kunne styre stemmen.

»Den nye, dybere stemme er det mest afslappende sted at tale fra. Man skal faktisk anstrenge sig for at blive ved med at holde fast i den gamle mere lyse stemme. Nogle får decideret ondt i halsen, hvis de prøver,« forklarer Kristian Hveysel Bork.

Når nogle alligevel bliver ved med at kæmpe mod den nye stemme, kan det skyldes psykologiske faktorer, eller at man identificerer sig med et andet køn end ens biologiske.

»Nogle oplever et clash mellem deres personlighed og den dybe stemme. I de tilfælde kan man både opsøge psykologisk behandling, egen læge eller en talepædagog,« råder Kristian Hveysel Bork.

Dybe stemmer giver mere held med damerne

Tilbage til Linda og sønnens spørgsmål om den evolutionære fordel ved de ændrede stemmer.

For der ér faktisk er mening med galskaben – udover at vi selvfølgelig helt fysiologisk ændrer os og bliver større i teenageårene.

Forskning peger nemlig på, at en dyb stemme er en fordel for mænd, når det gælder det at finde en partner, man kan få børn med.

Det forklarer Christoph Schild, der selv har udgivet et studie fra 2020 om stemmeleje og tiltrækning mellem mænd og kvinder.

Her blev 120 kvinder bedt om at vurdere lydoptagelser af mere end 300 mandestemmer. Kvinderne skulle vurdere, hvor tiltrækkende stemmerne lød, og om de kunne forestille sig et kort eller længerevarende forhold med manden bag.

»Vi finder, at mænd med dybere stemmer generelt bliver opfattet som mere tiltrækkende af kvinder. Især i forbindelse med onenightstands, men også ved længerevarende forhold,« siger Christoph Schild.

Den øgede tiltrækning skyldes måske, at kvinder forbinder en dyb stemme med en mand, der er stærk og sund.

Går abers stemmer i overgang?

Den ubevidste favorisering af mænd med dybere toneleje, er formentlig allerede startet hos vores forfædre aberne. Det er i hvert fald konklusionen fra forskere fra USA.

De beskriver i et studie fra 2023, hvordan aber med dybe stemmer er mere dominerende i flokken og bedre til at finde hunner at parre sig med.

Om der ligefrem er tale om, at aber- eller andre dyrs stemmer går i overgang, er dog sværere at svare på.

»Elefant-ungers trutten er lysere end de voksne elefanters lyde, og kalve bræger også i et lysere toneleje, end voksne køer,« lyder det fra Mads Frost Bertelsen, der er adjungeret professor og zoologisk direktør i København Zoo.

Han understreger dog, at der ikke er videnskabelige data på, om dyrs lyde – eller stemmer om man vil – går i overgang.

»Jeg har al mulig grund til at tro, at mange dyrs ’stemmer’ ændrer sig i takt med alderen, idet deres stemmelæber og klangrum vokser. Men der er mig bekendt endnu ikke data til at bakke det op«.

Det er altså svært helt præcist at svare på, om hanabers stemmer også knækker på ubelejlige tidspunkter, når deres stemmebånd vokser, ligesom menneskers.

Til gengæld ved vi nu, at der er en klar fysiologisk årsag til, at vores stemmer ændrer sig under puberteten. Og at der for drenge og mænd er fordele at høste ved de nye dybere stemmer.

Vi takker vores unge læser og mor-Linda for spørgsmålet og kvitterer med en sej Videnskab.dk-T-shirt.

Har du også et spørgsmål, du ønsker videnskabens svar på, kan du skrive til sv@videnskab.dk.