Sund tarmflora modvirker overvægt

Et dagligt indtag af en bestemt mælkesyrebakterie lader til at kunne forhindre overvægt.

Det viser ny forskning fra Lunds Universitet.

»Rotter, som hele livet havde fået denne særlige mælkesyrebakterie, lige siden de var i livmoderen, tog betydeligt mindre på i vægt end en anden gruppe rotter, selv om begge grupper af rotter spiste samme mængde høj-energifoder.«

Det siger Caroline Karlsson i en pressemeddelelse fra det svenske universitet. Studiet er en del af hendes ph.d.-arbejde.

Bakteriebalancen betyder mere end hidtil troet

»Det er et helt forskningsområde, som mange prøver at få mere viden om,« siger Bård Kulseng, overlæge og leder af Regionalt senter for sykelig overvekt på NTNU.

Bakterien Lactobacillus plantarum HEAL 19 er en såkaldt god mælkesyrebakterie og havner under paraplybetegnelsen probiotika, som man blandt andet får gennem syrnede mælkeprodukter.

»Det er en kendt sag, at bakteriesammensætningen har en betydning for udviklingen af vægt. Det har man set hos dyr, men hos mennesker ved vi mindre om det,« siger Kulseng.

På Regionalt senter for sykelig overvægt forsker man ikke direkte i dette område, men følger med i den forskning, der sker rundt om i verden.

Nyere forskning antyder, at bakteriebalancen i tarmen betyder meget mere, end man hidtil har vidst.

»Det forklarer ikke alle tilfælde af fedme, men hos nogle vil det nok have en betydning,« siger Bård Kulseng.

E.coli gav mere fedt på rottekroppen

En tredje gruppe rotter i det svenske forsøg fik den betændelsesfremkaldende bakterie E.coli i deres drikkevand. Hos disse rotter ændrede bakteriefloraen sig, og de fik mere fedt på kroppen.

Båd Kulseng kan se forskellige forklaringer på det.

»Man ved jo, at en del bakterier, som vi får i tarmen, kan nedbryde stivelse, og at de dermed medvirker til en større udnyttelse af de næringsstoffer, vi får,« siger han.

»Det ser ud til, at dette kan danne korte fedtsyrer, som kan påvirke forbrændingen i kroppen og oplagringen af fedt,« siger han.

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet British Journal of Nutrition.

Mange forskellige mælkesyrebakterier

»Jeg er fuldstændig med på, at bakterierne i tarmen kan påvirke overvægt,« siger Arnold Berstad, som kalder fundene meget interessante.

Han er tidligere professor ved Institutt for indremedisin på Universitetet i Bergen, samt afdelingsoverlæge på Haukeland universitetssykehus. Nu er han forsker på Lovisenberg diakonale sykehus i Oslo.

Ifølge Berstad er det lidt overraskende, at det netop er mælkesyrebakterierne, som bliver udpeget som en mulig fedmereducerende aktør.

»De første undersøgelser tydede på, at mælkesyrebakterierne var blandt dem, som kunne give fedme, og de bruges faktisk til at få kyllinger til at vokse hurtigere,« siger han.

»Efterhånden har det så vist sig, at der er rigtig mange forskellige mælkesyrebakterier, så måske har de også nogle forskellige egenskaber,« siger han.

Pas på med rene bakteriekulturer

Selv om Berstad er positivt indstillet over for forskning på dette område, har han en vigtig indvending imod måden, man tester virkningen af mælkesyrebakterier i tarmen.

Bakteriekulturerne, som forskerne bruger, er nemlig såkaldt rene – de er lagt i petriskåle med antibiotika for at rense uønskede bakterier bort.

»De bakterier, som overlever, vil i høj grad være upåvirkelige af antibiotika, og når de sættes ind sammen med resten af tarmfloraen, vil de kunne udveksle gener med de andre bakterier og sprede antibiotikaresistens,« påpeger han.

»Det er i hvert fald en teoretisk mulighed,« siger han.

Gode og dårlige tarmbakterier

Man taler ofte om gode og dårlige tarmbakterier, og man må sige, at mælkesyrebakterien i det nye studie havner i kategorien 'god'.

Men det er ikke uden videre en god egenskab ikke at kunne tage på i vægt. I hvert fald ikke med naturens øjne. Det har både for dyr og mennesker været enormt vigtigt at kunne lagre fedt.

»Men de svenske forskere siger jo også, at mælkesyrebakterierne ser ud til at reducere såkaldt low-level inflammation i kroppen, og det er positivt,« siger han.

»Patienter med sygelig overvægt har en lignende betændelsestilstand i kroppen. Den kan spille en rolle for mekanismerne bag insulinresistens, som fører til højt insulinindhold i blodet, hvilket igen kan gøre, at man tager på,« siger han.

En enkelt bakterie gør næppe underværker

Det nye studie antyder, at en god bakterieflora kan påvirke overvægt i en positiv retning, mens en mindre mangfoldig bakterieflora kan påvirke negativt. Uanset hvad er det en god hypotese at forske videre i, mener Bård Kulseng.

»Det svenske studie underbygger denne hypotese,« siger han.

Et af den svenske forskers andre studier viste, at børn på halvandet år havde en lavere forekomst af allergisk eksem, hvis de havde haft en mangfoldig tarmflora som nyfødte.

Berstad mener, at studiets helhedsbillede af tarmbakteriernes påvirkning af helbredet er interessant, men tilføjer, at billedet stadigvæk er meget kompliceret.

»Vi har en hærskare af bakterier i tarmen, og det er måske for godt til at være sandt, at det at tilføre en enkelt bakterie skulle kunne gøre underværker,« siger han.

»Flere har tidligere betvivlet dette, og argumentet er, at det blot bliver en dråbe i havet,« siger han.

Firmaer vil sælge slankebakterier

Både Arnold Berstad og Bård Kulseng fortæller om en forskningsverden, som kappes om at finde de rigtige 'slankebakterier', som kan sælges på et sultent marked.

Lægemiddelindustrien har allerede satset mange penge på jagten.

»Men sådan er det jo i verden. Nogle skal gå forrest, for at tingene skal udvikle sig,« siger han.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm