Efter 19 års barnløshed: AI gjorde par gravid

I en normal sædprøve vil der være op til 2-300 millioner sædceller.

Men i andre er det bare få, som i to-tre sædceller, som læger ikke kan finde med gængse analysemetoder.

Selv de bedste fertilietslæger kan have udfordringer ved at finde sædceller i sædprøven for de cirka én-to procent af mænd, der har ekstremt få sædceller i deres sædvæske.

Men for de mænd og deres partnere, der ønsker sig børn, er der nu en glædelig nyhed:

For første gang nogensinde er det ved hjælp af kunstig intelligens lykkedes at gøre et amerikansk par gravid. Parret havde været næsten to årtier i fertilitetsbehandling.

Metoden er udviklet af forskere fra Columbia University Fertility Center, USA, og de har nu delt deres bedrift i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.

»Da de fik den positive graviditetstest, hoppede hele laboratoriet op og ned og jublede,« siger en af forskerne bag, Dr. Zev Williams, direktør for Columbia University Fertility Center, til Columbia Spectator.

»For at bringe liv og glæde ind i verden, at se den slags succes, det er bogstaveligt talt derfor, vi gør alt, hvad vi gør.«

»Som at finde nål i en høstak«

Vejen til, at det amerikanske par pludselig stod med en positiv graviditetstest i hånden efter så mange år i fertilitetsbehandling, er sket gennem et AI-drevet system kaldet STAR.

Systemet er specialiseret i at finde og plukke de bedste sædceller blandt flere millioner.

»Det er jo som at finde en nål i en høstak,« siger Niels Jørgensen, overlæge fra Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion, der har læst studiet igennem for Videnskab.dk.

»Forskerne er lykkedes med at udvikle et system, hvor det kun tager et par timer at finde sædceller, de kan isolere så forsigtigt, at de derefter kan bruge dem til at befrugte et æg,« siger han.

I tilfældet, hvor det amerikanske par blev gravide, blev en sædprøve på 3,5 milliliter undersøgt, efter at konventionelle metoder havde slået fast, at den ikke indeholdt sædceller.

STAR-systemet analyserede 2,5 millioner billeder af prøven på blot to timer og opdagede så syv sædceller: to af dem var i bevægelse.

»Det er jo helt vildt,« siger Niels Jørgensen.

»Hvis metoden udvikles og kan gøres generelt tilgængelig, kan mange mænd undgå et kirurgisk indgreb på deres testikler for at finde sædceller direkte der.«

I dag er det sådan, at når en mand her i Danmark umiddelbart ikke har sædceller i sædvæsken, bliver prøven undersøgt yderligere, hvilket indebærer, at sædprøven bliver centrifugeret hårdt.

Så kan man i ‘bundfaldet’ nogle gange finde sædceller, forklarer Niels Jørgensen:

»Men når vi først finder dem efter denne behandling, så er de blevet smadret og kan ikke bruges til fertilitetsbehandling.«

»Og for den gruppe mænd ender det så med et kirurgisk indgreb for at få foretaget en vævsprøve for at finde sædcellerne. Det samme gælder de mænd, der reelt set ikke har sædceller i sædvæsken.«

»Og det er altså en lidt voldsom behandling,« tilføjer han.

Skaber håb

I år kom STAR-systemet på listen over TIME Magazines bedste opfindelser i 2025.

STAR-systemet giver nemlig håb til de par, der er ufrivilligt barnløse og er i fertilietsbehandling, fordi de måske kan være så heldige at blive hurtigere gravide – og altså gå gennem færre og mindre indgribende behandlinger.

Det kan samtidig lette på ventetiden for mange, fremhæver overlæge Niels Jørgensen:

»Det betyder, at de kan komme hurtigere til den egentlige fertilitetsbehandling. Denne vil stadig være mikroinsemination, hvor kvinden skal gennem hormonstimulation, ægudtagning og ægoplægning.«

På Rigshospitalet tager ventetiden fra henvisning til første samtale på fertilitetsklinikken i dag 10-11 uger.

Ikke mandens egen skyld

Mænd, hvis sæd ikke indeholder sædceller, kan oftest ikke selv gøre for det.

Lidelsen, der kaldes azoospermi, opstår nemlig allerede under fostertilværelsen, hvor testiklernes udvikling går galt, så de ikke er modnet godt nok til at sikre en normal sædkvalitet.

Det er stort set kun i tilfælde af misbrug af anabole steroider, at det kan føre til lidelsen hos den voksne mand, forklarer Niels Jørgensen.

Selvom det er ganske få mænd, der lider af at have så få sjældne sædceller, så kan infertilitet i omkring 40 procent af tilfældene forklares gennem manden i forholdet, siger overlægen:

»Vi er ikke gode til at behandle mændene, men de er jo ‘medskyldige’ i halvdelen af tilfældene.«

»I de her sjældne tilfælde med ekstremt få sædceller tyder det her nye studie på, at der er en gruppe, der kan spares for kirurg-indgreb,« siger Niels Jørgensen og tilføjer:

»Og når denne nye metode bliver generelt tilgængelig, er det oplagt, at den skal tages i brug.«