For mange af os er søvnunderskud næsten et livsvilkår. Når det er slemt, kan det have en markant effekt på alt fra kognition til humør, og på de mest tågede dage kan en halv til en hel time på øjet efter frokost føles som en decideret nødvendighed.
Nu peger et nyt studie fra det amerikanske universitet Michigan State imidlertid på, at den korte tur til drømmeland ikke nødvendigvis afhjælper effekterne af søvnmangel.
Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.
I studiet undersøgte forskerne 275 unge, der alle dukkede op på søvnlaboratoriet en aften. Her blev de bedt om at udføre en række kognitive test.
De unge blev tilfældigt inddelt i forskellige grupper:
- En gruppe tog hjem og sov
- En gruppe blev på laboratoriet og måtte ikke sove
- En gruppe blev også, men måtte gerne tage en lur á 30 minutters varighed
- En sidste gruppe, som måtte sove i 60 minutters i løbet af natten på laboratoriet.
Den efterfølgende morgen gennemgik alle deltagerne igen kognitive test, hvor de for eksempel skulle udføre en række opgaver i en specifik rækkefølge, uden at komme til at gentage eller springe noget over.
Her klarede de grupper, der havde fået en lur, sig ikke bedre end den gruppe, der slet ikke havde sovet. Det antyder, at længden på lurene muligvis skal være længere end de 30-60 minutter, hvis de skal gøre en forskel, skriver forskerne i det videnskabelige studie.
Der var dog en anden interessant observation, nemlig at selv korte intervaller af dyb søvn lod til at have en positiv effekt:
»Selvom de korte lure ikke have en målbar effekt, fandt vi ud af, at den mængde tid, deltagerne havde været i dyb søvn i løbet af deres lur, korrelerede med, hvor ramte de var af effekterne af søvnmangel,« fortæller forfatter til studiet og lektor Kimberly Fenn.
For hvert interval af 10 minutters dyb søvn, en deltager var lykkedes med at få i løbet af deres korte lur, havde de 4 procent færre fejl i deres kognitive test.
Fenn forklarer, at dyb søvn er det vigtigste søvnstadie, hvor hjernen for alvor kobler af, og alle muskelgrupper er afslappede.
Disse resultater lægger sig lidt op ad, hvad forskere svarede, da en læser skrev til Videnskab.dk og spurgte, om han burde droppe middagsluren for sin nattesøvns skyld.
Her lød svaret fra en søvnforsker og psykiater, at det vil være svært at nå ned til den dybe søvn, hvis man bare tager en powernap på tyve minutter.
I artiklen siger forskeren dog også, at man uden problemer kan lægge søvnperioden på forskellige perioder af døgnet, hvilket ikke harmonerer helt med det nye studie.
De modsatrettede svar kan hænge sammen med, at søvnforskningen endnu er ung og heftigt debatteret. På Videnskab.dk har vi før skrevet om ny forskning på feltet, for eksempel i en artikel om, at det ikke er muligt at indhente tabt søvn ved at sove længe i weekenden, eller i denne artikel om, at koncentration, kreativitet og reaktionshastighed går fløjten, hvis du laver en såkaldt all-nighter.
Det nye studie fra MSU er publiceret i Sleep.
