Din fødselsmåned påvirker, hvilke sygdomme du får
Et stort amerikansk studie tyder på, at risikoen for at udvikle bestemte sygdomme er påvirket af, hvilken måned på året man blev født. Der kan være noget om snakken, mener danske forskere.

Martsbørn med hjerteproblemer eller novemberbørn med ADHD?

Det lyder som ren astrologi, men der er faktisk en gigantisk datamængde og forskning fra et anerkendt universitet bag påstanden om, at din fødselsmåned kan påvirke din risiko for udvikling af en række forskellige sygdomme.

Den nye undersøgelse bygger på data fra mere end 1,7 million mennesker fra New York, og forskerne finder frem til, at risikoen for at udvikle 55 forskellige sygdomme er »signifikant afhængig af fødselsmåneden.«

»Det er ikke første gang, at man finder en sammenhæng mellem, hvornår man er født og risikoen for bestemte sygdomme. Så det er ikke grebet ud af den blå luft, og der er efterhånden ret mange studier på området, så det ser ud til, at der er noget om snakken,« siger Tine Brink Henriksen, som er klinisk professor og børnelæge ved Aarhus Universitetshospital.

Dansk studie får lignende resultat

Den nye undersøgelse tyder på, at hvis børn bliver født i bestemte måneder, kan det påvirke deres risiko for sygdomme såsom astma, ADHD, øjenlidelser, øreinfektioner, hjertekarsygdomme og deres evne til at få børn.

Flere af disse sygdomme er også i andre undersøgelser blevet kædet sammen med bestemte fødselsmåneder – et ældre dansk studie har eksempelvis nået frem til, at børn født i sommer- og efterårsmåneder måske kan have en lidt højere risiko for udvikling af astma end børn født på andre årstider.

»Da vi sammenlignede vores resultater med Danmarks astma-studie fandt vi meget ens sæsonmæssige mønstre,« skriver de amerikanske forskere i den videnskabelige artikel i tidsskriftet Journal of American Medical Informatics Association.

Et tidligere tysk studie, som blandt andet bygger på data over 1,3 million danskere, tyder samtidig på, at »folk, som er født i efteråret (oktober–december) lever længere end dem, der er født i foråret (april–juni).« (Læs mere under artiklen)

Forsker: Vær ikke nervøs over fødselsmåneden

Ud af de 55 sygdomme, som i den nye undersøgelse kædes sammen med fødselsmåneden, var 39 sygdomme tidligere blevet sat i forbindelse med fødselsmåneden, mens 16 sammenhænge var ubeskrevne i den medicinske litteratur – herunder 9 forskellige hjertelidelser.

(Se, hvordan sygdommene fordeler sig på de forskellige fødselsmåneder i grafikken nedenfor.)

Grafikken visualiserer de statistiske sammenhænge mellem fødselsmåned og forekomsten af sygdomme blandt 1,7 million patienter fra New York. (Grafik: Columbia University)

»Men det er vigtigt ikke at blive alt for nervøs over disse resultater, for selvom vi har fundet signifikante sammenhænge, er den samlede sygdomsrisiko stadig ikke særlig stor,« siger den ledende forsker bag studiet, lektor i biomedicinsk informatik Nicholas Tatonetti, i en pressemeddelelse fra Columbia University.

Han påpeger, at frem for fødselsmåneden har andre faktorer såsom kost og motion langt større indflydelse på, om man udvikler bestemte sygdomme.

Hvorfor er måneden vigtig for sygdomme?

Danske forskere understreger samtidig, at resultaterne af den amerikanske undersøgelse ikke direkte kan overføres til danske forhold, ligesom der er en række usikkerheder, som kan snyde forskerne ved den slags statistik – det vender vi tilbage til senere i artiklen.

Først skal vi nemlig se på, hvorfor vores fødselstidspunkt tilsyneladende kan påvirke, hvilke sygdomme der rammer os senere i livet.

»En af hypoteserne er, at det kan skyldes infektioner, som rammer moderen under graviditeten. Der findes masser af forskellige vira, som optræder hyppigere i nogle måneder end i andre - alt afhængig af hvor på kloden man befinder sig. I Danmark har vi jo for eksempel influenzasæson om efteråret,« fortæller professor Tine Brink Henriksen, som ikke har været involveret i den amerikanske undersøgelse.

Hun påpeger, at de sæsonprægede infektioner, såsom forkølelse og influenza, også kan ramme barnet efter fødslen, og på den måde måske påvirke dets risiko for udvikling af visse sygdomme.

»Mange af vores organer er ikke helt færdigudviklede i vores første levetid – det gælder i høj grad hjernen. Derfor har en del undersøgelser også set på, om lidelser som autisme og ADHD kunne hænge sammen med infektioner, som rammer barnet, mens hjernen er under udvikling,« fortæller Tine Brink Henriksen.

Sæson for støvmider eller sollys?

Allerede i 1983 foreslog danske forskere, at der måske også kunne være en sammenhæng mellem fødselsmåneden og udviklingen astma, fordi sommer- og efterårsbørn kom til verden i højsæsonen for støvmider.

I den nye amerikanske undersøgelse hælder forskerne imidlertid til en teori om, at det er udsættelsen for sollys, som er årsagen til, at risikoen for astma tilsyneladende påvirkes af, hvornår på året man fødes.

»Risikoen for astma er størst for juli- og oktoberbørn (i den nye amerikanske undersøgelse, red.). Et tidligere dansk studie af sygdommen fandt, at sygdomsrisikoen var på sit højeste i månederne maj og august, hvor Danmarks niveau af sollys minder om New Yorks i Juli og oktober,« skriver Columbia University i en pressemeddelelse, som henviser til det danske studie fra 1983.

Fakta

En ny amerikansk undersøgelse har undersøgt data fra over 1,7 millioner patienter, som blev behandlet på New York-Presbyterian Hospital/CUMC i perioden mellem 1985 and 2013.

Patienterne var født i perioden fra 1900-2000, og forskerne undersøgte, om deres fødselsmåned havde sammenhæng med risikoen for senere udvikling af 1.688 forskellige sygdomme.

»Vi fandt 55 sygdomme, som var signifikant afhængige af fødselsmåneden,« skriver forskerne om deres resultater.

Ud af de 55 sygdomme var 39 af sygdommene tidligere blevet relateret til fødselsmåneden.

For 16 sygdomme – herunder 9 hjertelidelser - var der ikke tidligere fundet en sammenhæng med fødselsmåneden.

Kilde: 'Birth Month Affects Lifetime Disease Risk: A Phenome-Wide Method', Journal of American Medical Informatics Association

Tine Brink Henriksen er enig i, at vores svingende udsættelse for solstråler måske kan påvirke risikoen for bestemte sygdomme, fordi Solens stråler sørger for, at vores krop danner D-vitaminer.

»På den måde kan der være mange gode biologiske grunde til, at børns fødselstidspunkt kan påvirke deres risiko for visse sygdomme. Vi bliver udsat for masser af udefrakommende ting, som er sæsonbetingede. Det betyder også, at der er mange forskellige faktorer, der potentielt set kan spille en rolle, men problemet er, at det er svært at bevise, hvilke hypoteser der er hold i,« siger Tine Brink Henriksen.

 

Dansk studie: Påvirker risiko for ADHD

Samme melding kommer fra professor i biostatistik Erik Thorlund Parner fra Aarhus Universitet. Han har selv forsket i, hvorvidt der er en sammenhæng mellem børns fødselsmåned og deres risiko for udvikling af psykiatriske lidelser.

I en undersøgelse fra 2007 fandt han, at danske børn født i september muligvis kunne have en lille forøget risiko for udvikling af ADHD.

»Dengang var vores grundhypotese, at det hang sammen med udsættelsen for en tidlig infektion. Der er flere infektioner, som varierer i hyppighed hen over året.«

»Men en anden hypotese er, at det hænger sammen med udsættelsen for sol – altså at niveauet af D-vitamin kan spille ind på udviklingen af de neuropsykiatriske lidelser,« siger Erik Thorlund Parner, som er professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Statistikken kan snyde

Ud over den fysiologiske usikkerhed om, hvorfor fødselsmåneden måske spiller ind på barnets risiko for sygdomme, kan undersøgelser på området også været præget af store statistiske usikkerheder. 

»Selvom de finder, at der er en signifikant statistisk sammenhæng mellem fødselsmåneden og en bestemt sygdom, er det langt fra en garanti for, at der reelt set er en sammenhæng. Det gælder også selv om andre undersøgelser måske har fundet den samme sammenhæng,« siger Erik Thorlund Parner, som forsker i biostatistik.

Erik Thorlund Parner påpeger, at en række statistiske faldgruber gør sig gældende i den slags undersøgelser – og efter at have læst analysemetoden i det nye amerikanske studie mener Erik Thorlund Parner, at amerikanerne har gjort sig skyldig i en af dem.

»Problemet er primært, at de ikke får justeret for, at nogle lidelser er blevet mere hyppigere hen over årene. Forekomsten af ADHD er for eksempel steget rigtig meget over tid. Det var vi også nødt til at korrigere for, da vi selv lavede vores egen undersøgelse af fødselsmåneder og ADHD. Men så vidt jeg kan se, har de ikke korrigeret for det i den amerikanske undersøgelse,« siger Erik Thorlund Parner.

Amerikanere overser statistisk problem

Fakta

I en pressemeddelelse opsummeres resultatet af den nye amerikanske undersøgelse således:

»Samlet set indikerer undersøgelsen, at folk født maj har den laveste risiko for sygdomme, og dem, der er er født i oktober, har den højeste.«

»Når det gælder ADHD tyder data på, at omkring 1 ud af 675 forekomster kunne være relateret til at være født i New York i november. Dette resultat svarer en svensk undersøgelse, der viser en top i forekomsten af ADHD for novemberbabyer.«

»Forskerne fandt også en sammenhæng mellem fødselsmåned og ni typer af hjertesygdomme, idet folk født i marts har den største risiko for atrieflimren (hjerteflimmer, red.), kongestiv hjerteinsufficiens (hjertesvigt, red.) og mitralklapstenose (hjerteklapsygdom, red.).«

»1 ud af 40 tilfælde af atrieflimren kan vedrøre sæsonmæssige effekter for en fødsel i marts.«

Danske forskere understreger dog, at der er usikkerhed omkring resultaterne, og at de ikke direkte kan overføres til danske forhold.

Som forælder bør man derfor heller ikke være alt for bekymret over undersøgelsen. For selv hvis der er hold i, at den samlede forekomst af en bestemt sygdom er forøget for fødsler i bestemte måneder, vil det stadig kun betyde en meget lille forøgelse af risikoen for det enkelte individ, lyder det fra de danske forskere.

Problemet er, at når forekomsten af en sygdom stiger henover flere år, vil det betyde, at der i hvert kalenderår vil være flere tilfælde af sygdommen sidst på året end først på året.

Hvis en sygdom er i hastig vækst, vil det i statistikken derfor komme til at se ud som om, børn født i december er mere i risiko for udvikling af sygdommen end børn født i januar samme år, forklarer Erik Thorlund Parner.

»I den amerikanske undersøgelse er det godt nok ikke decemberbørn men novemberbørn, som boner ud og har den største risiko for ADHD. Men jeg tror alligevel, at fundet er et udtryk for, at forekomsten af ADHD er steget henover kalenderårene, snarere end at det er et udtryk for, at en fødsel i november giver øget risiko for ADHD,« siger Erik Thorlund Parner.

Han påpeger, at det måske kan være et generelt problem for flere af de andre sygdomme i den amerikanske undersøgelse – i hvert fald hvis disse sygdomme generelt er blevet mere hyppige i perioden fra år 1900 til 2000, hvor deltagerne i undersøgelsen er blevet født.

»Nu kender jeg mest til psykiatriske lidelser, så jeg ved ikke, om andre af de lidelser, de undersøger, er steget så voldsomt som ADHD. Men mange af de lidelser, de kigger på, topper ved fødselsmåneder sidst på året – det kunne man godt være lidt bekymret over,« siger Erik Thorlund Parner.

Intet link mellem fødselsmåned og 1600 sygdomme

Til gengæld roser han de amerikanske forskere for at tage højde for et andet generelt problem i omgangen med statistik, kendt som ’multible testing’. Kort fortalt går det ud på, at ved der undersøgelsen af mange forskellige sammenhænge i et datasæt, kan dukke signifikante sammenhænge op ved rene tilfældigheder.

»I undersøgelsen kigger de på rigtig mange sygdomme. Når man gør det, vil der ved tilfældigheder dukke sammenhænge op, selvom der reelt set ikke er nogen sammenhæng. Det er problemet i multible testing, så det skal man prøve at minimere. Det synes jeg også, at de gør fint i undersøgelsen, fordi de blandt andet går ned i litteraturen og sammenholder deres egne resultater med andre studier på området,« fortæller Erik Thorlund Parner.

I det nye studie tester forskerne, om 1.688 forskellige sygdomme kan relateres til forsøgsdeltagernes fødselsmåned, men kun for 55 af sygdommene finder de en sammenhæng.

Påvirker måneden personlighed og levetid

I andre undersøgelser har forskere også fundet sammenhænge mellem fødselsmåneden og mere bemærkelsesværdige parametre såsom, hvor længe de lever, eller hvilken personlighed de har.

Uanset om man tror på den slags statistikker eller ej, kan forskningen under alle omstændigheder give forskerne et hint om, hvad der skal kigges nærmere på i fremtiden.

»Det kan hjælpe forskere med at afsløre nye risikofaktorer for sygdomme,« påpeger den amerikanske forsker Nicholas Tatonetti.

Og med den hastige udvikling inden for computerteknologi og brugen af big data – store datamængder – er det formentlig ikke sidste gang, vi har set en undersøgelse fortælle os, at vores fødselsmåned kan forudsige vores risiko for udvikling af sygdom.

Kan din fødselsmåned spå om, hvor længe du lever?

Ny forskning tyder på, at det har betydning, om man kommer til verden i en vinter- eller sommermåned. (Foto: Shutterstock)

Et studie fra 2001 tyder på, at din fødselsmåned kan påvirke, hvor gammel du bliver.

»Fødselsmåneden påvirker voksnes forventede levetid ved alden 50+. Hvorfor? I to lande på den nordlige halvkugle - Østrig og Danmark - lever folk født i efteråret (oktober-december) længere end dem, der er født i foråret (april-juni),« skriver forskerne i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PNAS.

Undersøgelsen bygger på registerdata over 1,3 millioner danskere og resultatet sammenholdes med data fra Østrig og Australien.

Forskerne understreger, at den forskel i levetid, som relaterer sig til fødselsmåneden, er meget lille sammenlignet med eksempelvis forskellen i levetid mellem mænd og kvinder eller forskellen i levetid mellem forskellige sociale grupper.

Forskerne angiver flere hypoteser for, hvordan det kan være, at levetiden tilsyneladende påvirkes en smule af, hvilken måned man fødes.

De konkluderer, at »fundet af de forskelle, som afhænger af fødselsmåneden, sandsynligvis er knyttet til prænatale forhold (før fødslen, red.) eller tidlige postnatale (efter fødslen, red.) forhold.«

I den nye amerikanske undersøgelse sammenholder forskerne resultaterne af PNAS-studiet med deres egne resultater. Her finder de, at forskellen i levetid efter fødselsmåned tilsyneladende falder sammen med en øget risiko for seks hjertekarsygdomme.

»Vores resultater tyder på, at forholdet mellem levetid og fødselsmåned kunne forklares ved øget risiko for hjertekarsygdomme,« skriver forskerne i deres nye studie i Journal of American Medical Informatics Association.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede