Hvad gør man, hvis man får en vegetar på besøg i julen?

»Højtider og familiesammenkomster er det sværeste for vegetarer. Kun 2 ud af 10 synes, det går fint,« siger Annechen Bahr Bugge.

Hun forsker i mad ved OsloMet. For to år siden undersøgte hun, hvad det vil sige at være vegetar i Norge i dag. Undersøgelsen havde 800 deltagere, hvoraf halvdelen var vegetarer og veganere, mens resten spiste fisk, men ikke kød.

De fleste følte, at det gik fint med ikke at spise kød i hverdagen. Caféer og restauranter har som regel grønne alternativer, og på arbejdet og med vennerne var det ikke et problem.

Men i julen er de helt alene. Kun tre procent af befolkningen spiser vegetarmad juleaften.

»Mange gør en undtagelse og vælger at spise kød til julemiddagen af hensyn til traditionen og følelserne omkring julen. Men det er også muligt at spise tilbehøret og eventuelt tage en pakke vegetarmad med,« siger Annechen Bahr Bugge.

Vær velforberedt inden julefesten

Før var kategorierne rigide: Enten var du vegetar, eller også var du ikke.

Nu er mange flexitarer, det vil sige, de undgår kød, men spiser det, når det er nemmest, eller de har lyst. Men det gælder ikke for vegetarer og veganere. De spiser hverken kød eller fisk.

Pål Thorbjørnsen er informationsansvarlig i Norsk Vegetarforening og vegetar. Han råder vegetarer til at gå velforberedt til julefest, og han er enig med Annechen Bahr Bugge i, at det er en god idé at have færdigvarer i tasken.

Ikke desto mindre er det meget nemmere at få en vegetar på besøg, end mange tror. Vegetarmad er hverken dyr eller krævende, mener Pål Thorbjørnsen.

Meget juletilbehør er vegetarisk

Det meste juletilbehør er som regel vegetarisk - for eksempel stuvet kål, rødkål, salater, desserten, gløgg og julekagerne.

Det gør det muligt for vegetarerne at finde noget spiseligt ved et julebord med mange retter og den traditionelle julefrokost.

»Der er så mange retter, at alle burde kunne finde noget, der smager dem. Der er ingen grund til at gøre det til et større problem, end det er,« mener Annechen Bahr Bugge.

»Det er som regel kun hovedretten, der skiller sig ud,« siger Pål Thorbjørnsen.

Her er nøddesteg (bagte svampe, nødder og forskellige rodfrugter, red.) traditionel julemad for vegetarer.

»Nøddesteg er blevet serveret til jul i tæt på 150 år, lige så længe som der har været vegetarer i Norge. I de senere år er vegetarfrikadeller også blevet populære,« siger Pål Thorbjørnsen.

Der er i det hele taget mange færdigvarer i butikken, som gør det nemt for værten.

»Jeg anbefaler at spørge vegetargæsten, hvad de foretrækker, da det gør tingene lettere for begge parter,« råder Pål Thorbjørnsen.

Flest vegetarer blandt unge i hovedstaden

I en undersøgelse om norske spisevaner i julen fandt Annechen Bahr Bugge ud af, at fem procent spiser vegetarmad til jul.

Men der er forskel på alder og bopæl. Ti procent af de yngste spiser vegetarisk - og ti procent af dem bor i Oslo.

Ny julemad kan virke fremmedgørende

For flæskestegsspiserne er torsk eller andre alternativer til julemiddagen en prøvelse. Alt, hvad vi ikke er vant til, kan virke uforståeligt, siger Pål Thorbjørnsen.

Han fortæller, at man før i tiden i højere grad så vegetargæster som besværlige. Vegetarerne måtte gå på listefødder for ikke at støde andre. Nu er grønne madvalg blevet langt mere almindelige, og tendensen vokser for hvert årti, ifølge Norsk Vegetarforening.

»Holdningerne er under forandring. Men jeg anbefaler ikke at tage diskussioner om madvalg ved bordet, men hellere senere. Det skaber den bedste stemning,« siger Pål Thorbjørnsen.

Er nogle for besatte af sund kost?

Fødevareforsker Annechen Bahr Bugge mener, at der hurtigt kan opstå en del postyr omkring madpræferencer, allergier, intolerans og etisk overbevisning.

»Er der en grænser for, hvad man kan forlange af specielkost, når man er på besøg hos andre? Jeg har talt med nogle kokke, der sagde, at mænd over 50 er de bedste gæster. Det eneste, de kræver, er mere at drikke,« siger Annechen Bahr Bugge.

Hun har tidligere skrevet om lidelsen 'ortoreksi', hvor man er ekstremt optaget af at spise rigtigt og sund mad.

»Der er folk, der er besat af at spise sundt, men så bliver nej-listen for lang og alle former for social spisning umulig.«

Julemad er jo ikke specielt sundt.

»Det handler mindre om sundhed og mere om tradition, identitet og tilhørighed. Så at sige er alle i Norge meget glade for juleritualerne og det sociale fællesskab, og her spiller måltiderne en vigtig rolle,« siger Annechen Bahr Bugge.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.