De fleste, der har en vegetar i vennekredsen, har hørt historien: Vegetaren får ved en fejl et lille stykke kød fra pizzaen eller lidt hønsebouillon fra suppen i sig og får det derefter dårligt.
Men er der egentlig en grund til at kroppen skulle reagere sådan? Eller er der bare tale om en ‘vegge-myte’?
Vi har spurgt forskerne.
Og hvis vi skal tro videnskaben, så er der kun få grunde til at frygte store problemer, hvis du som vegetar er kommet til at tage en bid af en forkert pizza.
Men begynder du et nyt liv som kødæder med en trehundredegrams bøf, er det ikke umuligt, at du får lidt kvalme.
Vegetarer mister ikke evnen til at nedbryde kød
Det hører med til historien, at der kun er få forskere, som har studeret, hvad der sker med vegetarer som ’synder’ eller ændrer livsstil mod mere kød. Professor Birger Svihus fra Institut for husdyr- og akvakulturvidenskab ved Universitetet for Miljø- og Biovidenskab i Norge kan alligevel sige noget ud fra det, vi ved om fordøjelsen generelt:
»Der er ingen grund til at tro, at de bliver syge. Jeg har svært ved at forestille mig, at kroppen mister evnen til at håndtere kød,« siger han.
»De næringsstoffer, som kroppen fordøjer i kød, skal den også fordøje i andre madvarer. De Enzymer, som kroppen skal producere for at kunne nedbryde kød, bruges også til at nedbryde planteproteiner.
Kæmpe bøf kan give problemer for vegetarerne
Professor Bjørn Skålhegg ved Afdeling for ernæringsvidenskab ved Universitetet i Oslo er enig. Der er ikke noget, der tyder på, at vegetarkroppe begynder at afvise mad med kød.
»Det er muligt, at man kan få lidt problemer, hvis man begynder hårdt med en kæmpe bøf. Så kan det ske, at kroppen ikke har høje nok niveauer af de rigtige enzymer. På samme måde som det kan være tungt at fordøje et stort måltid efter en lang periode med sult,« siger han.
Det kan selvfølgelig også ske, hvis du begynder at spise andre madvarer, som du ikke har spist i lang tid.
På samme måde er det ikke umuligt, at en overdreven kødpizzafan, som pludselig begynder at spise fem stykker frugt og grønt om dagen, ryger ind i en smule fordøjelsesbesvær i starten.
De fleste vil imidlertid hurtigt vænne sig til det nye indslag i kosten, mener Bjørn Skålhegg.
Kød er let fordøjeligt
Birger Svihus pointerer, at kød faktisk er relativt let fordøjeligt.
»Proteiner generelt er krævende at fordøje, men i forhold til andre proteinkilder er kød faktisk ganske let,« siger han.
Desuden er menneskekroppen en meget robust og tilpasningsdygtig maskine, som tåler det meste.
Vi har være vant til ensidig kost
»Vi glemmer ofte at tænke på menneskenes historie,« siger Birger Svihus.
»Hvis vi går lidt mere end halvtreds år tilbage i tiden, havde mange en utrolig ensidig kost fra dag til dag. Samtidig var der enorme variationer gennem året.«
»Om efteråret var der en overflod af kød, og om sensommeren havde man grøntsager. Men de sidste kålrabier holdt gerne helt til marts, og i marts, april og maj var kosten nærmest helt fri for grøntsager. Og frugt var der ingen, der spiste efter jul.«
Mennesket er netop tilpasset til det.
Det handler om ikke at blive for hysterisk. Vi tåler faktisk det meste.
Bjørn Skålhegg
»Kroppen er klar til at tage imod det meste. Skal man overleve, skal man kunne spise det, som til enhver tid er tilgængeligt,« siger Birger Svihus.
Nogle vegetarer kan have kødallergi
Der er altså ikke helt noget i fysiologien eller menneskehistorien, som antyder, at vegetarer kan få nævneværdige problemer med en bid kød.
»Der kan sikkert være lidt forskel mellem forskellige typer af vegetarer. Nogle har altid spist æg eller mælkeprodukter, mens veganere undgår al mad, der stammer fra dyr. Men at en vegetar, som spiser æg eller mælkeprodukter, skulle blive syg af hønsebouillon, det tror jeg slet ikke på,« siger Bjørn Skålhegg.
»Så må der være tale om en allergi.«
Nogle få mennesker – under én procent af befolkningen – er nemlig allergiske mod kød fra almindelige dyr som køer eller grise. Hvis en vegetar faktisk ér allergisk, vil hun kunne opleve en reaktion ved kun en lille smule kød i maden.
Det vil imidlertid ofte handle om typiske allergireaktioner, som trykken for brystet og løbende øjne og næse. Og der er ingen grund til at tro, at en person, som ikke var allergisk som udgangspunkt, bliver mere følsom efter en periode som vegetar, mener Bjørn Skålhegg.
Han tror, at det er vigtigt at beholde roen i nutidens kaos af mere eller mindre velfunderede advarsler, der er knytte til mad.
»Det handler om ikke at blive for hysterisk. Vi tåler faktisk det meste.«
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
