Så nåede vi hertil igen. Slankekur i januar og alt det der.
Vi har vinket farvel til juleslik og kransekager for denne gang, og nogle af os har måske i stedet sagt goddag til lidt ekstra sul på sidebenene.
Har du også kastet dig ud i (endnu) en slankekur?
Og har du heller ikke den store succes med at overholde den?
Du er ikke alene. For langt de fleste af os har svært ved at holde vægttabet.
Og det er faktisk ikke så mærkeligt.
Din hjerne kæmper nemlig imod, når du forsøger at skrue ned for dit kalorieindtag.
\ Om Brainstorm sæson 2
’Brainstorm' er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen - udkommer fredage.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.
Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen.
Brainstorm kan produceres takket være støtte fra Lundbeckfonden.
Udover podcasts omfatter Brainstorm-projektet også formidling af hjerneviden på Instagram. Find profilen her.
Slankekure virker kun på kort sigt
Juice-kur, LCHF, 5:2 - ja, kært barn har mange navne.
Men en slankekur går i al sin enkelthed ud på, at man sænker sit kalorieindtag – og her stopper enkeltheden så.
Forskning tyder nemlig på, at op mod to tredjedele af alle, der går på kur, ender med at veje mere, end de gjorde, før de startede på slankekuren.
I denne uges afsnit af hjernepodcasten Brainstorm undersøger de to værter Jais Baggestrøm Koch og Asbjørn Mølgaard Sørensen, hvorfor vores hjerner så ihærdigt forsøger at forhindre vores vægttab.
Det gør de med kyndig hjælp fra Christoffer Clemmensen, lektor på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet.
Han fortæller blandt andet, at vi er oppe mod nogle stærke fysiologiske mekanismer, når vi forsøger at slanke os.
Hjernen og kroppen gør nemlig, hvad de kan, for at få os tilbage til vores oprindelige vægt.
Dine gener styrer din vægt
Faktisk er de fleste af os fra naturens side indrettet sådan, at hjernen slår alarm, når vi får mindre fedt på kroppen.
Og det er en overlevelsesmekanisme, som historisk set har været vigtig for vores overlevelse.
Evolutionært set har det nemlig været sværere for mennesket at få mad nok end at få for meget mad.
Selvom det i dag for de fleste af os snarere er det modsatte, der er tilfældet, er vores hjerner stadig genetisk styret til at holde så godt fast på vores fedtdepoter som muligt.
Ifølge Christoffer Clemmensen kan hele 70 procent af vores vægt faktisk forklares ud fra vores genetik.
Næste gang du bliver skudt i skoene, at det er din manglende viljestyrke, der får dig til at vælge burger frem for broccoli, kan du altså med rette give dine gener skylden.
Og tror folk ikke på den forklaring, sender du dem bare et link til ugens afsnit af Brainstorm!
