Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Derfor forstyrres dit udsyn ikke af, at du blinker

Annonce:

Hver gang du blinker, gætter din hjerne på, hvor du om lidt vil kigge hen og justerer automatisk dine øjnes muskler.

Det er derfor, vores blinken ikke forstyrrer vores udsyn, viser forskning fra blandt University of California, Berkeley, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

»Vores forskning peger på, at hjernen sammenligner det, vi ser, før og efter et blink og beordrer øjenmusklerne til at foretage de fornødne rettelser,« siger adjunkt og psykolog Gerrit Maus fra Nanyang Technological University i Singapore i pressemeddelelsen.

Han er hovedforfatter på det nye studie, der er publiceret i tidsskriftet Current Biology.

LÆS OGSÅ: Trækninger i øjet skaber optiske illusioner

I det nye studie deltog 12 unge voksne i det, Gerrit Maus kalder 'verdens kedeligste eksperiment'.

Forsøgspersonerne sad i et mørkt rum i lang tid ad gangen og stirrede på en prik på en skærm, imens infrarøde kameraer sporede deres øjenbevægelser.

Annonce:

Hver gang de blinkede, flyttede prikken sig en centimeter mod højre.

Og selvom forsøgspersonerne ikke bevidst opdagede, at prikken rykkede sig, lærte deres hjerner efter omtrent 30 ryk at justere øjnene under hvert blink, så forsøgspersonerne allerede kiggede derhen, hvor prikken ville være, når de åbnede øjnene igen.

LÆS OGSÅ: Hvad sker der, når man stener?

Når hjernen hele tiden er nødt til at overvåge, hvor øjet er på vej hen, skyldes det især, at øjenmuskulaturen ikke altid er helt til at regne med.

»Vores øjenmuskler er temmelig sløve og upræcise, så hjernen er hele tiden nødt til at justere sine motorsignaler for at sikre sig, at øjnene peger derhen, hvor de skal,« fortæller Gerrit Maus i pressemeddelelsen.

Derfor ville vores omgivelser fremstå slørede, rystede og dunkle, hvis vores hjerner ikke hele tiden sørgede for at justere synet.

LÆS OGSÅ: Kontorarbejde kan give øjenproblemer

Annonce:

LÆS OGSÅ: Kan man blive træt af at blinke?

on