Du kender sikkert følelsen. Du kan simpelthen ikke holde dig i skindet længere, men er nødt til at kradse en smule i myggestikket.
Måske svier og brænder det lidt bagefter, men det er også meget tilfredsstillende. Det føles godt at klø, og det kan være rigtig svært at lade være.
»For at denne adfærd skal have udviklet sig hos mennesker, tyder det jo på, at den bør levere en slags fordel,« siger hudforsker og immunolog Daniel Kaplan i en pressemeddelelse.
Han er professor ved University of Pittsburgh og én af forskerne bag et nyt studie om kløe. For hvis kløe er dårligt for os, hvorfor føles det så godt?
For at granske det spørgsmål gennemførte Daniel Kaplan og hans kolleger et eksperiment på mus. Resultaterne blev for nylig publiceret i tidsskriftet Science.
Krads og kløe gav mere betændelse
Musene blev påført et stof på deres ører, som fremkaldte en allergisk reaktion.
- Den første gruppe af musene var helt almindelige mus, der fik lov til at klø og kradse sig, så meget de ville.
- Den anden gruppe mus, som også var helt almindelige mus, fik en krave om halsen, så de ikke kunne nå ørerne - de ville nok gerne klø sig, men de kunne ikke.
- Den tredje gruppe mus havde forskerne manipuleret, så de ikke havde neuroner, der ellers sætter gang i en kløerespons.
De mus, der kunne klø og kradse så meget, de ville, fik en mere intens betændelsesreaktion end de mus, der ikke kløede og kradsede.
Det resulterede altså i mere betændelse, når musene kløede sig, end når de ikke kløede sig.
Beskyttet mod bakterier
Men forskerne så også nærmere på, hvad der skete i huden på de mus, der fik lov til at klø sig.
I den betændte hud fandt de, at nerverne udskilte et kraftigt signalstof, der aktiverede de såkaldte mastceller; immunceller, der ofte kan udløse allergiske symptomer.
Vi ved allerede, at mastceller spiller en vigtig rolle ved allergi. Forskerne fandt, at det at klø også indirekte sætter gang i disse immunceller.
»At kløe var en nøglefaktor i udviklingen af betændelse, var lidt overraskende,« siger Daniel Kaplan til tidsskriftet Nature.
Næste trin i studiet var at se på bakterierne på huden.
Musene blev tjekket en dag efter, at de blev eksponeret for det allergifremkaldende stof. Forskerne fandt, at de mus, der havde fået lov til at klø sig, var mindre tilbøjelige til at have bakterien Staphylococcus aureus på ørerne end de mus, der ikke havde kløet sig.
Staphylococcus aureus kan forårsage hudinfektion, så det at klø sig beskytter muligvis mod bakterier, hvilket igen kan være med til at forklare, hvorfor det kan føles så godt at klø sig.
En nærmest ustoppelig trang
»Det er et meget komplekst neuroimmunologisk studie,« siger Olav Sundnes, som er hudlæge og forsker ved Afdelingen for Hudsygdomme ved Universitetet i Oslo og Oslo Universitetshospital.
»Det, vi gør som hudlæger, er i bund og grund at få patienterne til at holde op med at klø sig, for det er en utrolig svær trang at stoppe,« siger han.
»Gennem et musestudie viser disse forskere nogle af grundene til, at vi har udviklet denne trang.«
Fjerner parasitter og gift
Den klassiske evolutionære forklaring på, hvorfor vi klør os, er, at det beskytter os mod parasitter eller andre skadelige giftstoffer ved at fjerne dem med fingrene,« siger Olav Sundnes.
Ved typiske kløende hudlidelser, som eksempelvis atopisk eksem, er teorien, at kroppen igangsætter en overdreven og uhensigtsmæssig immunreaktion, der faktisk er beregnet til at bekæmpe eksempelvis parasitter.
»Forskerne viser os her noget nyt. Det betyder ikke, at det andet er forkert, men at de har fundet en anden grund til, at mennesker har udviklet en kløe-respons,« siger Olav Sundnes, som tilføjer, at der er stor forskel på menneskehud og musehud.
»Men det er den eneste måde at afdække sådanne mekanismer. For de store koncepter er det naturligt at tro, at mange ting kan overføres. Og det er sådan, vi har opdaget en masse moderne medicin.«
Kløe i sig selv er ikke godt
Forskerne understreger selv, at det, de har undersøgt, er akut kløe, ikke kronisk kløe.
Olav Sundnes påpeger det samme:
»Studiet forklarer, hvorfor det kan være nyttigt for os med en akut respons på kløe, og her viser de noget, som ingen har vist før. Men kløe i sig selv er ikke godt for hudsygdomme. Kløe i en kort periode for noget, der opstår akut, kan være noget positivt, men længerevarende kløe er negativt,« siger han.
Musestudiet er ikke egnet til at give råd, præciserer Olav Sundnes.
»Studiet kan ikke sige, om en person skal klø sig eller ej. Det siger noget om, hvorfor vi har udviklet trangen til at klø, og hvorfor det føles godt.«
Kan føre til nye behandlingsmetoder
Daniel Kaplan og hans kolleger håber, at den nye indsigt på sigt kan hjælpe med at udvikle behandlinger mod kløe.
De fandt nemlig også, at musene havde et sæt nerver, der sendte kløesignaler, og et andet sæt nerver, der reagerede på kløen ved at øge inflammationen.
Hvis forskere kan finde behandling, der retter sig mod disse nerver individuelt, kan de muligvis blokere den ene og aktivere den anden. Så kan vi måske gøre immunfordelene ved betændelse tilgængelige, men slippe for den forfærdelige kløe.
\ Læs også
Fokus på kløedæmpende midler
At finde midler mod kløe er et forskningsfelt, som er oppe i tiden, fortæller Olav Sundnes.
»Det er noget, som mange kendte forskergrupper og medicinalindustrien arbejder med i øjeblikket, for det er et stort marked.«
Kløe er ét af de områder i dermatologien - gren inden for lægevidenskaben der beskæftiger sig med huden, hudsygdomme og deres behandling - som vi kun har lidt viden og forståelse af og heller ikke mange behandlingsmuligheder.
Desuden er kløe ikke én ting eller ét symptom; der er mange forskellige former for kløe.
På apoteket kan man hovedsagelig kun få lokalbedøvende midler, der dæmper nerveområdet. Allergitabletter, den første generation af antihistaminer, kan også dæmpe kløe, men kan samtidig være meget sløvende, siger Olav Sundes, som slutter:
»Vi har kun få lægemidler, der virker på nerverne ved kløe. Men der sker meget på den front nu.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
