Depression kan øge risikoen for demens

Er du mand, og har du tidligere haft depression, er du i risikozonen for også at udvikle demens som ældre.

Det viser vores nye, store studie, udgivet i ’Journal of Affective Disorder’, hvor vi finder en sammenhæng mellem depression i voksenlivet og demens senere i livet blandt mænd.

I vores studie havde mænd med tidligere depression dobbelt så stor risiko for at udvikle demens sammenlignet med mænd uden tidligere depression.

Derudover havde de mænd, som havde indløst mange recepter på antidepressiv medicin, den største risiko for at udvikle demens. Det kan altså tyde på, at sværere tilfælde af depression øger risikoen for demens yderligere.

I denne artikel fortæller vi om vores resultater og stiller også spørgsmålene: Hvorfor er det mon sådan, og hvad kan vi gøre ved det?

To store folkesygdomme

Depression og demens er begge folkesygdomme i Danmark, som medfører en betydelig byrde for individet, pårørende og samfundet.

Sundhedsstyrelsen estimerer, at vi i Danmark bruger omkring 1.220 millioner kroner i behandling og pleje af depression om året. Hertil kommer indirekte omkostninger som sygedage og førtidspension.

Demens er estimeret til at koste 780 millioner kroner i behandling og pleje. For demens er der også en række indirekte omkostninger som følge af sygdom.

De fleste danskere kender til begge sygdomme, som godt kan minde om hinanden.

Kort fortalt er depression en psykisk lidelse, hvor individet oplever vedvarende følelsesmæssige, kognitive og adfærdsmæssige ændringer. Det er en meget belastende lidelse og kan føre til stor nedsættelse af funktionsevne.

Demens er en fysisk lidelse, som er kendetegnet ved vedvarende svækkelse af de kognitive funktioner, såsom personlighed, intelligens, følelsesliv (eksempelvis tristhed, angst) og hukommelse.

Mens depression i mange tilfælde kan behandles, er demens i dag en uhelbredelig sygdom.

Svært at skelne fra hinanden

Depression og demens har altså en række symptomer, der overlapper med hinanden, som du også kan se på figuren lidt længere nede.

Det kan gøre det svært at skelne de to lidelser fra hinanden blandt ældre patienter.

Derfor kan det være svært at afgøre, om depression fører til demens, om demens fører til depression – eller om der findes en tredje lidelse, som øger risikoen for både depression og demens.

Det findes en række tidligere studier, som finder en sammenhæng mellem depression og demens – eksempelvis disse tre studier fra henholdsvis Tyskland, Danmark og USA. Men flere af studierne har et vigtigt kritikpunkt:

De måler depression og demens så tæt på hinanden, at depressionssymptomerne potentielt kan være et tidligt tegn på demens.

Vi har i vores studie undersøgt, om depression er en selvstændig risikofaktor for demens ved at tage netop højde for dette. Det har vi gjort ved at sikre os, at der for de fleste personer er over 10 år mellem diagnoserne.

Selvom vi i vores studie har taget højde for mange potentielle bagvedliggende faktorer, såsom alkoholmisbrug og livsstilsygdomme, kan vi ikke udelukke, at en anden lidelse forklarer noget af sammenhængen mellem depression og demens.

Sessiondata gav svaret

Vores studie tager udgangspunkt i Den Danske Sessionsdatabase, som er en database med information på omkring 700.000 danske mænd født mellem 1939 og 1959.

Mændene blev indkaldt til session – den obligatoriske vurdering for militærtjeneste – da de var 18 år. Her blev der udført både fysiske og mentale test, hvor mændene blandt andet blev målt og vejet og tog intelligenstesten ’Børge Priens Prøve’.

Den information, vi har fra sessionsdatabasen, er unik, da informationen er fra en tid, før de danske registre blev oprettet. Informationen er nedskrevet i hånden ved session på papir.

Data på disse mænd er senere blevet digitaliseret, og gennem CPR-systemet kan de kobles til de andre danske registre, som for eksempel indeholder informationer om, hvilke sygdomme mændene har eller har haft.

Registrene er med til at gøre de danske studier på sundhedsområdet unikke. Det er de, fordi registrene giver mulighed for at udføre studier på store grupper af mennesker ud fra information, der allerede er tilgængelig.

Studiepopulationen (altså den gruppe af mennesker, som studiet tager udgangspunkt i) består af 595.828 mænd, som blev fulgt indtil 2016. Fra mændene blev 55 år fulgte vi dem for at se, om de udviklede demens.

Studiepopulationen indeholder derfor blandt andet ikke de mænd, der flyttede til udlandet, døde eller fik demens, før de blev 55 år. Det forklarer frafaldet i forhold til de 700.000 mænd i sessionsdatabasen.

Hvor stor er risikoen?

I vores studie undersøgte vi sundhedsdata fra de knap 600.000 mænd. Her fandt vi som tidligere beskrevet en dobbelt så stor risiko for demens blandt mændene med tidligere depression sammenlignet med mændene uden tidligere depression.

Knap 75.000 mænd havde depression før deres 55-års fødselsdag, og omkring 8.500 mænd fik demens i løbet af studiets opfølgningstid.

Studiets fund indikerer desuden, at mænd, der har været indlagt med depression, har en højere risiko for demens end dem, der kun har modtaget antidepressiv medicin. Sammenlignet med mænd, der kun har indløst under 10 recepter på antidepressiv medicin, har mænd med flere end 20 indløste recepter en 40 procent højere risiko for at udvikle demens.

\ Læs mere

Depressionsforsker om skadelig myte: »Nej, deprimerede kan ikke bare tage sig sammen!«

Svær depression øger risikoen

Det tyder altså på, at sværere tilfælde af depression øger risikoen for demens yderligere.

I studiet tager vi højde for, at sammenhængen mellem depression og demens kan skyldes andre sygdomme.

Det har vi gjort ved at sammenligne mænd i analysen, der har ens sygdomsstatus og på den måde fjernes effekten af at have den bestemte sygdom.

Selvom vi i studiet tager højde for en lang række sygdomme og sociale faktorer, kan vi ikke udelukke, at noget af sammenhængen kan være forklaret af en faktor, som ikke er inddraget.

Selvom vi finder en sammenhæng mellem depression og demens, forklarer det heller ikke, hvorfor depression kan føre til demens – det vil vi komme ind på i det næste afsnit.

Hvad kan forklare sammenhængen?

En mulig forklaring for sammenhængen kan være, at depression fører til en række livsstilsændringer, såsom øget alkoholforbrug eller nedsat fysisk aktivitet, hvilket så fører til udviklingen af demens.

Forskellige former for usund livsstil er nemlig forbundet med øget risiko for demens, såsom fysisk inaktivitet, alkohol og rygning.

En anden forklaring kan være, at depression fører til biologiske ændringer, såsom ændringer i hjernen eller betændelsestilstand i kroppen, som så kan føre til udviklingen af demens. Men hvordan de to lidelser i virkeligheden hænger sammen vides fortsat ikke.

Vi håber, at vores resultater – at depression er en mulig selvstændig risikofaktor for demens – kan være med til at hjælpe forskningen et skridt videre på vejen til at finde denne forklaring.

Øget fokus på mentalt helbred

De sidste par år har man set et øget fokus på mentalt helbred, hvilket dette studie understreger vigtigheden af.

Det særligt interessante i denne forbindelse er, at vi finder en sammenhæng mellem depression, som er en psykisk lidelse, og demens, som er en fysisk lidelse (somatisk).

Sammenhængen mellem det psykiske og fysiske helbred er mere og mere i fokus. Vi håber, at vi med vores forskning kan sætte et øget fokus på den hele krop, og at det er vigtigt at tage ens mentale helbred lige så alvorligt som det fysiske.

Depression kan opstå på mange forskellige tidspunkter i livet. Mere åbenhed omkring depression kan forhåbentligt gøre det lettere at tale om depression og række en hånd ud til ens nærmeste eller søge anden hjælp.

Her er det vigtigt at skabe et rum, hvor både mænd og kvinder føler sig trygge ved at tale om mentalt helbred. Men mange danskere oplever rekordlange ventetider ved henvisning fra egen læge til psykolog. Det er altså et problem, hvis vi i Danmark skal sikre en god behandling til patienter med depression.

Det er altid vigtigt at sikre god og hurtig behandling af depression. Samtidig ville det være en stor fordel, hvis øget fokus på forebyggelse og behandling af depression samtidig kunne nedsætte risikoen for nye tilfælde af demens.

\ Læs mere

12 faktorer, der påvirker din risiko for at få demens – og som du selv kan gøre noget ved

\ Læs mere

De tre største årsager til depression

\ Læs mere

Demens kan ramme i en yngre alder, end du måske tror