Dansk professor sår tvivl om tidligere fund af Jordens ældste liv
De ældste spor af liv er stadig mere end 3,7 milliarder år gamle, men fund fra 2016 holder ikke, skriver forskere i nyt studie.

I området Isua i det sydlige Grønland har geologer fundet de hidtil ældste spor af liv på Jorden - men forskerne er ikke helt enige i, hvilke spor, der viser hvad. (Foto: Tue Hassenkam.)

I området Isua i det sydlige Grønland har geologer fundet de hidtil ældste spor af liv på Jorden - men forskerne er ikke helt enige i, hvilke spor, der viser hvad. (Foto: Tue Hassenkam.)

Det ældste liv vi kender til på Jorden er simple, encellede bakterier.

Ved at kigge efter deres efterladenskaber i ældgamle sten har forskere sporet sig frem til dem i Isua-bæltet ved kysten nær Nuuk i det sydvestlige Grønland.

Men der er store uenigheder om, hvem der har fundet liv, og hvem der bare har fundet sten.

»Det er vigtigt at få opklaret, hvad der skal til, før vi kan vide, at der er tale om liv. Ellers risikerer vi for eksempel at finde falske spor af liv på Mars,« siger Minik Rosing, der er professor ved Statens Naturhistoriske Museum og en del af et nye studie, som netop er udgivet i tidsskriftet Nature.

Det er ikke tilfældigt, at han nævner Mars, da førsteforfatteren på det nye studie, Abigail Allwood, er ansat ved NASA’s Jet Propulsion Lab. Men det vender vi tilbage til.

Forskere fandt spor af alger og bakterier indkapslet i sten

I 2016 udgav et internationalt forskerhold et opsigtsvækkende fund. De havde fundet såkaldte stromatolitter i 3,7 milliarder år gamle sten fra Grønland og dermed det hidtil ældste liv.

Stromatolitter er særegne strukturer, som dannes i mineraler af mikroskopiske alger og simple encellede bakterier. Når algerne ligger i dyndet på havbunden, og mineralstøv lander på dem, vokser de op gennem det øverste lag igen og igen for at lave fotosyntese.

Over lang tid danner de en lagstruktur i sedimentet, der kan ses som kegler, der skyder op gennem lagene. Når stromatolitten med tiden synker ned i undergrunden bliver strukturen indkapslet i sten på grund af tryk og varme.

Og i 2016 kunne forskerholdet anført af professor Allen P. Nutman fra Wollongong University i Austrralien altså præsentere fundet af en fossil stromatolit, der var bevaret efter 3,7 milliarder år i en sten fundet i Isua.

Stromatolitter eller ej

Opdagelsen i 2016 fik mange forskere til at spærre øjnene op. En af dem var Minik Rosing, der sammen med Abigail Allwood fra NASA tog tilbage til Isua for at efterprøve resultaterne.

Deres analyser udkommer nu i et nyt studie, der muligvis tilbageviser fundet fra 2016.

»Området er stærkt deformeret og omdannet under høj temperatur, så det skulle være meget usandsynligt, at der kunne være fossiler som havde bevaret den struktur,« siger Minik Rosing.

Minik Rosing og Abigail Allwood fra NASA tog derfor en ny prøve indenfor en halv meter fra det ene af de steder, som Allen P. Nutman undersøgte.

»For det første er den kalksten, strukturen sidder i, ikke er en del af det oprindelige fundament i området, og kalkstenen er ikke ligeså gammel. For det andet er der ikke de lag i stenene, som der skal være, og de koniske (kegleformede red.) strukturer, som de hævder er til stede, er i virkeligheden aflange rygge, der ligner kegler, når man ser dem i snit på stenens overflade,« siger han.

Allen P. Nutmans forsvar

Allen P. Nutman er dog langt fra enig i de resultater, som Rosing og Allwood når frem til.

I en mail til Videnskab.dk kritiserer han, at Rosing og Allwood kun var i området på en en-dags-tur, og at de ikke har været i stand til at finde det rigtige område. Han fortæller, at deres sten er taget to meter fra hans, selvom han ellers tilbød dem en guide til stedet.

Det har ført til en række fejlkilder i det nye studie, ifølge Nutman. Bl.a. skriver han, at:

  • Netop den sten, han selv undersøgte, er et sjældent fund, selv for området, som ved mange, heldige tilfældigheder er overlevet og har bevaret sin struktur.
  • Kegle-strukturerne i den oprindelige sten kan ikke skyldes, at den er blevet foldet, da den var flad i bunden i modsætning til Allwood og Rosings sten.
  • Nutmans sten havde en meget sjælden sammensætning af kulstof-isotoper og sjældne jordarter, som i modsætning til de omkringliggende sten tyder på at stamme fra havet - hvor alger og bakterier altså menes at være blevet indkapslet for flere milliarder år siden.

Minik Rosing fortæller til gengæld, at deres observationer er gjort i præcis samme blotning, som Allen P. Nutman beskriver i sit studie, og at der i studiet i 2016 er det problem, at målingerne er for upræcise.

»Deres kemiske undersøgelser er lavet med en metode, hvor hver analyse dækker et areal, som er større end de mineralkorn, de ønsker at analysere - og derfor repræsenterer (målingerne red.) blandinger mellem flere ting,« skriver Minik Rosing i en mail.

Forskerne er uenige om, hvorvidt toppene her skyldes stromatolitter, altså spor fra levende bakterier, eller en foldning af klippen. (Foto: Nutman et al. 2016)

De ældste spor af liv er stadig 3,7 milliarder år gamle

En anden forsker, der har undersøgt det ældste liv i klipperne i Isua er Tue Hassenkam, der er lektor på Kemisk Institut ved Københavns Universitet. Han undrede sig ligesom Minik Rosing over fundet i 2016.

»Jeg kan godt huske, at jeg var skeptisk. Hvis man kigger på billederne i den oprindelige artikel kan man se, at den klippe, han hiver stenen ud af, ikke er særlig velbevaret. Jeg er også enig med det nye studie. Det ligner ikke stromatolitter. Det ligner foldninger i klippen,« siger han.

Uanset om Nutmans resultater er korrekte, så tyder det dog stadig på, at de ældste spor af liv er omkring 3,7 milliarder år gamle. Strukturer som stromatolitter er nemlig bare én måde at lede efter spor af liv i stenene.

I 2017 lykkedes det ved hjælp af nye kemiske målinger Tue Hassenkam sammen med Minik Rosing at finde spor af kulstof, fosfat og nitrogen bundet til kulstof i små hulrum i ældgamle granatsten, der havde ligget indkapslet i sedimentet 20 kilometer fra det sted, hvor Allen P. Nutman fandt sin sten.

Ved hjælp af blandt andet kulstof-12 og -13 målinger kunne de se yderligere spor på liv. Kulstof findes nemlig i to forskellige stabile varianter, også kaldet isotoper, og liv foretrækker at bruge kulstof-12, frem for 13.

Derfor er der typisk en overrepræsentation af kulstof-12, når liv har været involveret, siger Tue Hassenkam.

»Spor af kulstof kan både være tegn på liv, men det kan også være rester fra meteoritter. Vi fandt flere af de elementer, som liv består af, indenfor få mikrometer, og det skulle være et utroligt tilfælde, hvis det ikke skyldes liv,« siger Tue Hassenkam.

Blandt andet har nitrogen i naturen meget svært ved at binde til kulstof, når der ikke er liv involveret, forklarer Tue Hassenkam.

Derudover binder fosfat sig ikke normalt med kulstof, men derimod til elementer som kalk.  Sammen med kulstof vil fosfat typisk krystallisere, når det ikke findes i forbindelse med liv.

»Det er lidt ligesom i en kriminalsag. Hvert enkelt af fundene er måske ikke tilstrækkelige, men når vi sammenholder dem, er der stor sikkerhed for, at der er tale om liv,« siger han.

Et omstridt emne

Der findes dog også forskere, der er i tvivl om, hvorvidt de spor, Tue Hassenkam og Minik Rosing selv præsenterer i 2017, virkelig er beviser på liv.

I 2017 skrev den amerikanske geokemiker Elizabeth Bell i en mail til Videnskab.dk, at hun var »bekymret for«, om kulstoffet kunne have fundet vej til klippen uden hjælp fra liv. For eksempel gennem hydrotermiske sprækker, der kan have varmet klipperne op.

Hassenkam og Rosing afviste dog dette, og fortalte, at der var tale om ubrudte sten.

I Isua-bæltet langs Grønlands kyst er ældgamle bjergarter aflejret. Det har gjort det til et interessant sted for forskere, der leder efter spor på tidligt liv. (Foto: Tue Hassenkam.)

Detaljerne er vigtige, når vi skal finde liv på andre planeter

Man kan undre sig over, om det overhovedet er vigtigt at grave frem, hvem der havde ret i hvilken detalje, når forskerne sådan set er enige i tidspunktet: At det ældste liv kan spores 3,7 milliarder år tilbage.

Men det er ikke uvæsentligt, for vi er nødt til at sikre, at vi ikke bliver snydt, når vi skal undersøge fjerne og utilgængelige miljøer på andre planter, hvor vi ikke bare lige kan hente nye prøver, fortæller Minik Rosing.

»Jeg påstår ikke, at én metode er bedre end en anden. Jeg foreslår til gengæld, at alle metoder bør tages i brug, så vi kan finde det mest nøjagtige svar. På den måde er vi bedst muligt forberedt på at lede efter liv på andre planeter,« siger han.

Vi kan spore liv helt tilbage til meteorbombardement

Mange geologer er enige om, at der har været et stort meteorbombardement i perioden fra 4,1 milliarder år siden til 3,8 milliarder år siden.

For Minik Rosing er det derfor ekstra vildt, at de finder spor efter liv, der er hele 3,7 milliarder år gamle.

»Det er meget fascinerende, fordi det betyder, at vi finder liv så langt tilbage, som det er muligt at spore. Det bidrager til spørgsmålet om, hvorvidt liv er noget, der altid opstår under de rette forhold, eller om det er et tilfældigt mirakel,« siger han.

Kan vi finde det på andre planeter kan vi måske blive klogere på netop det spørgsmål, mener han.

»Finder vi en planet med livsvilkår, uden at vi kan finde spor på liv, tyder det måske på det sidste,« slutter han.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.