I mere end to år har Mars-bilen Curiosity kørt rundt på den røde planet og lavet målinger.
Nu viser en ny analyse af Curiositys målinger, at der findes metan i Mars' atmosfære, og at indholdet af stoffet svinger gevaldigt.
Det betyder ifølge forskerne, at »en ukendt kilde« med jævne mellemrum forsyner planetens atmosfære med metangasser.
»I Jordens atmosfære kommer metan fra biologisk nedbrydning. Så potentielt set kunne metan i Mars' atmosfære blive dannet af ukendte mikroorganismer, men det kunne også stamme fra vulkansk eller geotermisk aktivitet. Uanset hvad, der danner metanen, er det et meget interessant fund,« siger Mars-forsker Kjartan Kinch, som er postdoc ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
Han påpeger, at selvom fundet af metan på Mars godt kan være et tegn på liv på planeten, så finder han det »mest sandsynligt, at metanen stammer fra en eller anden form for geologisk aktivitet.«
Er vulkanerne aktive på Mars?
Hvis det viser sig, at det er vulkaner, som spytter metan ud i Mars' atmosfære, vil det imidlertid også være en stor nyhed – mange forskere har nemlig for længst dømt vulkanerne på Mars til at være udslukte.
Det er ikke første gang, at der er rapporteret fund af metan i Mars' atmosfære.
Observationer fra både Jorden og rummet har i de senere år vist tegn på metan på den røde planet, men hidtil har metan-observationerne vist modstridende resultater og ført til stor debat blandt forskerne.
»Det har bestemt været betvivlet, om det nu også var rigtigt, at der var metan i Mars atmosfære – jeg må indrømme, at jeg selv har været i tvivl. Derfor er det ekstra spændende, at vi nu får bekræftet, at der er metan deroppe, og at der øjensynligt er kortvarige og kraftige variationer i koncentrationen af metan,« siger Kjartan Kinch, som ikke selv har været med til at lave det nye Mars-studie.
Målt metan omkring stort krater
\ Fakta
Metan er et stof, som ved stuetemperatur er en gas Metan menes at have en levetid på 300 år i Mars atmosfære. Når stoffet findes deroppe, anses det derfor for at være et tegn på, at der er en aktiv kilde (eller har været det for relativt nyligt). I Jordens atmosfære stammer størstedelen af metanen fra biologisk aktivitet. Bakterier, dyr og mennesker producerer nemlig metan, men geologisk aktivitet bidrager blandt andet også til den løbende forsyning med metan til atmosfæren. Nye målinger tyder på, at niveauet af metan i Mars atmosfære generelt er lavere end, hvad modeller forudsiger – og hvad der kunne forventes at blive skabt ved kendte processer såsom nedbrydningen af organiske materialer, der afleveres på Mars af meteoritter. Til gengæld stiger niveauet af metan kraftigt med jævne mellemrum i området omkring det såkaldte Gale-krater. Det tyder på, at en ukendt kilde i nærheden af krateret med jævne mellemrum producerer eller udsender metan. Kilde: Science, Kjartan Kinch
Det nye studie, som er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science, bygger på 20 måneders indsamling af data fra instrumenterne ombord på Curiosity-bilen.
Curiosity har målt på metangasserne nede i et stort krater, som kaldes Gale-krateret, hvor robotbilen oprindeligt landede i august 2012.
De nye målinger viser, at indholdet af metangasser i atmosfæren omkring krateret i visse perioder stiger drastisk – nogle gange er niveauet af metan steget tifoldigt over en periode på kun 60 dage på Mars.
»Resultatet tyder på, at metan lejlighedsvist bliver produceret eller lukket ud nær Gale-krateret – og at gassen spreder sig hurtigt, når disse episoder med 'udgasning' eller produktion ophører,« skriver Science i en opsummering af den nye undersøgelse.
Metan lever meget længere på Mars end på Jorden
På Jorden bliver metan produceret af vulkaner og andre geologiske aktiviteter, men størstedelen af den metan, som findes i vores atmosfære, stammer fra biologiske processer.
Både bakterier, mennesker og dyr producerer nemlig metan - køer bøvser og prutter endda så meget, at deres udsending af metangasser øger den globale opvarmning.
Metanen bliver imidlertid ikke hængende i vores atmosfære for evigt. Den nedbrydes ved reaktion med ilt og siges normalt at have en levetid på omkring 12 år i Jordens atmosfære.
Forskerne mener, at metanens levetid på Mars er omkring 300 år, før den bliver nedbrudt og forsvinder.
En ukendt, men aktiv kilde
Netop fordi metan forsvinder med tiden, betyder et fund af stoffet i Mars' atmosfære, at der nødvendigvis må være en aktiv kilde, som producerer metanen, forklarer Kjartan Kinch.
»Der er grænser for, hvor længe metan kan eksistere i Mars-atmosfæren – det bliver nedbrudt af ultraviolet lys og går i forbindelse med ilt. Så når vi ser metan i Mars-atmosfæren, kan det ikke være noget, som har eksisteret deroppe altid,« forklarer Kjartan Kinch.
Han mener, at årsagen, til at Curiosity måler så drastisk svingende niveauer af metan i Mars-atmosfæren, må være, at metanen bliver udsendt fra en kilde i nærheden af Gale-krateret og derefter spreder sig og fortyndes i atmosfæren.
»Det er ikke sikkert, at metanen udsendes fra selve krateret, men det må i hvert fald være en kilde i nærheden, når vi ser metanen dukke op og forsvinde på så kort tid – inden for dage eller uger. Metanen kan formentlig ikke blive nedbrudt på så kort tid, og derfor må det betyde, at den spreder sig rundt i atmosfæren,« siger Kjartan Kinch.
'Vi ved, der er vulkaner på Mars'
Kjartan Kinch hælder mest til forklaringen om, at kilden til de svingende niveauer af metan i Mars-atmosfæren er geologiske processer på planeten.
»Vi ved, at der er vulkaner på Mars, og at de har været aktive indtil for ganske nyligt. Derfor er det ikke så kontroversielt at forestille sig, at der stadig kunne være vulkansk eller geotermisk aktivitet på Mars, og at metanen kunne stamme derfra.«
»Jeg vil ikke afvise, at der kan være noget biologi blandet ind i produktionen af metan, men jeg synes, det virker mere sandsynligt, at det bliver skabt ved nogle geologiske processer,« siger Kjartan Kinch og tilføjer:
»Det kunne være en proces, hvor mineraler bliver omdannet på grund af vulkanske aktiviteter. Men det kan også være metan, som er bundet i is i undergrunden, og som bliver frigivet på grund af varme.«
Robotkøretøjet Curiosity er opsendt af den amerikanske rumfartsorganisation NASA og har kørt rundt på den røde planet siden august 2012. 
Denne illustrationen er lavet af NASA og viser mulige måder, hvorpå metan kan blive tilført (sources) eller fjernet (sinks) fra Mars' atmosfære. Tilførsel af metan: Et metanmolekyle består af et kulstofatom og fire hydrogenatomer, og som vist i venstre hjørne kan molekylet blive skabt af mikrober. Metan kan imidlertid også skabes ved andre ikke-biologiske processer såsom reaktioner mellem vand og særlige klipper (olivine). Ultraviolet stråling (UV) kan også fremkalde reaktioner, der sætter gang i produktionen af metan ved enten biologiske eller ikke-biologiske processer - såsom omdannelsen af kometstøv, som falder på Mars. Metan kan også være blevet dannet i fortiden og være lagret i Mars undergrund (methane Clathrate storage), således, at metan der frigives til atmosfæren i dag kunne være dannet i fortiden, skriver NASA. Fjernelsen af metan: Ifølge NASA kan vinde distribuere metan i atmosfæren og reducere koncentrationen tæt på metankilden. Metan kan også fjernes fra atmosfæren ved reaktioner fremkaldt af sollys (fotokemi).
