»Jeg kan huske det første forsøg, jeg lavede med en kvindelig patient, som sikkert havde fået en hysteri-diagnose. Vi målte blodgennemstrømningen under et migræneanfald, og der var gevinst med det samme.«
Sådan fortæller overlæge på Dansk Hovedpinecenter Jes Olesen til Videnskab.dk. Sammen med tre andre forskere modtager han i dag Lundbeckfondens Brain Prize på 10 millioner kroner.
Professor Jes Olesens forskning var med til at danne grundlag for, at vi i dag forstår mekanismerne bag den invaliderende hovedpinelidelse, som rammer cirka 15 procent af befolkningen, og som hvert år koster samfundet milliarder af kroner.
Han er glad for prisen, og han sender en særlig tak til alle de tusindvis af migrænepatienter, der har deltaget i hans forsøg.
»Der har jo været patienter, som har meldt sig til forsøg, hvor vi har udløst migræneanfald for at blive sikre på signalstoffet CGRP’s rolle. Jeg tror, rigtig mange har mødt læger, som ikke tog dem alvorligt. Når de så møder nogen, som gør, så vil de godt stille op, selv om det er smertefuldt,« siger han.
\ Migræne
Omtrent 640.000 danskere lider af migræne
Personer med migræne har årligt 1,7 mio. flere besøg hos deres egen læge læge end personer uden migræne.
Et migræneanfald kan indebære kraftig hovedpine ledsaget af kvalme, opkastninger, flimren for øjnene og overfølsomhed overfor lyd og lys
Anfaldet kan vare i helt op til tre døgn
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark, oktober 2015
En svensker i Glostrup
En af de tre andre prismodtagere er den svenske farmakolog og professor på Rigshospitalet i Glostrup Lars Edvinsson.
Gennem laboratorieforsøg og dyreforsøg var han den første til at spore sig ind på, at netop signalstoffet CGRP har en nøglerolle i migræneanfald.
CGRP registreres af nerveceller omkring hjernen, og det får blodkarrene til at udvide sig og øge blodgennemstrømningen i hjernen. Lars Edvinssons forskning påviste, at mængden af CGRP er forhøjet under et migræneanfald.
»Den største glæde ved denne her pris er, at migræne og hovedpineforskning kommer ind i det fine rum og opnår mere anerkendelse. Der findes jo mindst en milliard mennesker i hele verden, som lider af det. Jeg tror, denne her pris får stor betydning for patienterne,« siger Lars Edvinsson.
Du kan læse mere om Jes Olesen og Lars Edvinssons forskningsgennembrud i dette portræt af deres karrierer: ‘Tidligere troede man, migræne skyldtes kvindeligt hysteri’.
Samspil mellem nerver, hinder og blodkar
Det er første gang, skandinaviske forskere modtager Brain Prize. De deler den med den amerikanske professor i neurologi på Harvard University Michael Moskowitz og den britiske neurologiprofessor Peter Goadsby.
Michael Moskowitz påviste i 1979, at migræneanfald opstår i et samspil mellem hjernehinden, hjernens blodkar og den nerve, som forbinder ansigt og hjerne og styrer ansigtsmimik – den såkaldte trigenimus-nerve.
Anfaldet blev udløst af trigenimus-nerven, som afgav signalstoffer, der fik blodkarrene til at udvide sig. Det påvirker hinden omkring hjernen, og det er det, der giver de voldsomme og uudholdelige hovedsmerter.
Michael Moskowitz var den første til at foreslå, at blokering af signalerne fra trigenimus-nerven kunne være en vej til at lindre migræne. Den hypotese arbejdede Lars Edvinsson videre med i samarbejde med den fjerde prismodtager Peter Goadsby.
De fandt frem til, at trigenimus-nerven frigiver signalstoffet CGRP under et migræneanfald, og at den øgede mængde af CGRP får blodårerne til at udvide sig.
I dag kan migræne behandles med lægemidler, som hæmmer virkningen af CGRP og på den måde normaliserer blodgennemstrømningen i hjernen og fjerner smerterne.
