Dansk forskning afslører trussel: Resistens mod malariamedicin spreder sig

Det var intet mindre end epokegørende, da den kinesiske forsker Tu Youyou opdagede, at en gammel kinesisk lægeurt, kaldet artemisinin, kunne bruges til at behandle sygdommen malaria.

Opdagelsen har reddet millioner af menneskeliv og medført en Nobel-pris, men nu er den succesfulde behandling truet af resistens. Et nyt danskledet studie indikerer nemlig, at resistens mod artemisinin-behandling er godt i gang med at sprede sig i Afrika.

»Vi har set resistens-gener sprede sig i Rwanda og Uganda, og nu viser vi, at de også har bredt sig til DR Congo. Det er et kæmpe land, som i forvejen har mange andre store problemer, så vi kan stå overfor en katastrofe, intet mindre,« siger Michael Alifrangis, som er lektor og molekylærbiolog ved
Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet.

»Problemet er, at vi ikke har noget reelt alternativ. Det er et wake-up-call til hurtigst muligt at få udviklet nye lægemidler, som kan behandle malaria,« tilføjer han.

Spæde tegn på resistens

Det er i forvejen velkendt, at resistens mod antibiotika er et stigende problem, som koster millioner af menneskeliv på verdensplan. Resistens betyder, at antibiotika ikke længere kan slå sygdomsbakterier ihjel, og dermed kan selv simple infektioner ende med at blive livstruende.

Det samme gør sig gældende for parasitterne, som er skyld i sygdommen malaria – og som overføres til mennesker via myg. Historisk set er flere lægemidler, som ellers effektivt kunne slå malaria-parasitter ihjel, endt med ikke at virke længere, fordi parasitterne har udviklet resistens.

»Siden 1940'erne har vi haft en lang række lægemidler – for eksempel klorokin – som vi har brugt i stor stil i Afrika og andre lande til at bekæmpe malaria. Men hver gang er malariaparasitterne endt med at udvikle resistens, og vi har været nødt til at stoppe brugen af lægemidlerne og finde et alternativ,« siger Michael Alifrangis, som er blandt de ledende kræfter på det nye studie.

»Det, vi er vidner til nu, er de første spæde skridt mod, at det samme er ved at ske igen.«

Forsker: Dårligt nyt

På Statens Serum Institut mener overlæge Anders Koch, at det nye studie »er vigtigt, fordi det dokumenterer, at resistens er i færd med at sprede sig blandt malariaparasitter i Afrika.«

»Vi har i forvejen set spredning af resistens i Sydøstasien, men mærkeligt nok har vi ikke set det i Afrika før indtil for få år siden. Nu har de vist, at det også findes i DR Congo, og det er naturligvis dårligt nyt, fordi det viser, at resistensen er ved at sprede sig,« siger Anders Koch, som er infektionsepidemiolog på Statens Serum Institut og ikke har været involveret i det nye studie.

»Men som dansker, der overvejer at rejse til Afrika eller Sydøstasien, er det ikke noget, man behøver bekymre sig voldsomt om.«

Forebyggende medicin virker stadig

Anders Koch påpeger, at danske turister typisk vil tage malariapiller, som forebygger, at de bliver ramt af sygdommen under deres rejse.

Den forebyggende medicin virker fortsat lige effektivt, så for de fleste turister er spredningen af resistens ikke et problem – simpelthen fordi rejsende kun sjældent bliver ramt af sygdommen, og derfor ikke får behov for behandling, forklarer Anders Koch.

»Men hvis du alligevel er så uheldig at få malaria, er det fortsat ikke særlig hyppigt, at parasitterne bærer på resistensgener. Så problemet er ikke så aktuelt for den enkelte rejsende, men det er mere alvorligt på befolkningsplan i de berørte lande,« siger Anders Koch.

Forsker: Resistens vil blive forværret

Selv hvis du som turist er meget uheldig og bliver inficeret med malaria-parasitter, som bærer på resistensgener, vil artemisinin-baseret behandling også stadig have effekt og kunne gøre dig rask.

Men det vil tage længere tid, før behandlingen lykkes med at slå malaria-parasitterne ihjel, forklarer Michael Alifrangis.

»Behandlingen virker mindre effektivt, og på sigt kan resistensen udvikle sig yderligere, så behandlingen på et tidspunkt ikke virker længere,« fortæller forskeren.

Sådan gjorde forskerne

I det nye studie har de danske forskere fået adgang til mere end 1.000 blodprøver, som er taget på mennesker i DR Congo, som er ramt af malaria.

Specialestuderende Louise Wellmann Thomsen har sammen med sin søster og specialemakker, Sarah Wellmann Thomsen, stået for at analysere malariaparasitter fra blodprøverne.

De to søstre fandt frem til to bekymrende genmutationer blandt malaria-parasitterne.

Den ene genmutation er forskerne sikre på medfører resistens mod artemisinin-behandling – det er blandt andet anerkendt af verdenssundhedsorganisationen WHO – mens den anden genmutation mistænkes for at medføre resistens.

»Vi har kun fundet resistensgener i en meget lille del af blodprøverne. Men historisk set ved vi, at når først man begynder at finde resistensgener, så spreder de sig hurtigt, fordi de hjælper parasitterne til at blive mere modstandsdygtige overfor behandlingen,« siger Louise Wellmann Thomsen, som nu er forskningsassistent på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet og medforfatter til det nye studie.

Hvad med malaria-vacciner?

På Aarhus Universitet har Hanne Poulsen selv forsket i resistensgener blandt malariaparasitter, og hun mener, at det nye studie »ser fint og solidt ud.«

»Det tyder på, at resistens er begyndt og sprede sig, og det er selvfølgelig bekymrende, men desværre ikke så overraskende. Når en medicin har 50 år på bagen, begynder der som regel at opstå resistens. Så nu bliver det virkelig vigtigt at finde nye måder at bekæmpe malaria på,« siger Hanne Poulsen, som er forsker ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet og ikke har været involveret i det nye studie.

Hun påpeger, at der i dag »lykkeligvis« findes vacciner, som kan forebygge sygdommen malaria, og som ikke bliver påvirket af resistensgener mod artemisinin-behandling.

»Vaccinerne er en ny hammer i værktøjskassen, som vi kan bruge til at slå malaria. Hidtil har vi primært haft artemisinin og myggenet, som nogle af de vigtigste værktøjer,« siger Hanne Poulsen.

600.000 dør årligt

Andre forskere har imidlertid tidligere kritiseret malariavaccinerne for at være ineffektive og dyre, og netop derfor mener Michael Alifrangis heller ikke, at vi alene bør sætte vores lid til de nye malariavacciner.

»De er ikke effektive nok, men de fungerer selvfølgelig fint som et led i en større strategi til at bekæmpe malaria. Men vi kan ikke eliminere sygdommen. Derfor har vi stadig brug for at have et effektivt lægemiddel til dem, som bliver syge. Det har vi haft hidtil, men nu bliver det et problem fremadrettet,« siger han.

I øjeblikket dør omkring 600.000 mennesker hvert år af malaria. Langt de fleste er børn, og ifølge WHO bærer Afrika langt den tungeste malariabyrde, idet 94 procent af dødsfaldene sker på det afrikanske kontinent.