'Supermalaria' truer, men danskere står klar med et forsvar

Forskere fra Verdenssundhedsorganisationen WHO advarede sidst i september om, at multiresistente malariaparasitter er på fremmarch og nu har invaderet det sydlige Vietnam fra Cambodja.

Ifølge WHO er resistens en af de største trusler i kampen mod sygdommen, og det er bydende nødvendigt med nye, effektive metoder til at følge spredningen af resistens.

Hidtil har man diagnosticeret malaria ved at se parasitterne i mikroskop. Og resistens har man identificeret ved, at patienten ikke responderer på medicinen.

Nu viser ny, dansk forskning, hvordan processen kan gøres billigere og hurtigere end nogensinde før.

»Vi har fundet en nem og billig metode, relativt set, til at monitorere (overvåge, red.) malaria-resistens i verden. Det kan bringe os virkelig langt i forhold til at undgå en kæmpe katastrofe,« siger ph.d.-studerende Sidsel Nag, der står bag metoden, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Scientific Reports.

Kan blive »et stærkt redskab« mod malaria-resistens

Sidsel Nags arbejde får ros.

»Det kan blive et stærkt epidemiologisk redskab til at overvåge malaria-situationen og reagere på resistensudvikling,« siger professor Jørgen Kurtzhals ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet, som arbejder med malaria, men ikke har været med i den nye forskning.

\ Læs mere

Gene drive: Forskere vil udslette malaria med kontroversiel teknologi

Metoden er så interessant, at Sidsel Nag er blevet inviteret til et ekspertmøde i Geneve hos WHO's samarbejdspartner FIND (Foundation for Innovative New Diagnostics).

»De prøver at sætte en taskforce op i forhold til at monitorere malaria-resistens, fordi det er ved at brænde på,« siger Sidsel Nag, der arbejder ved Center for Medicinsk Parasitologi ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet.

Malariabekæmpelse står og falder med én type mirakelmedicin

Det, WHO og malaria-eksperter frygter, er, at de resistente stammer spredes til Afrika.

»Den store frygt indenfor malaria er, at vi skal tabe de seneste års fremgang på gulvet,« siger lektor og Sidsel Nags phd.-vejleder, Michael Alifrangis, fra Center for Medicinsk Parasitologi.

Det er ellers gået den rigtige vej de seneste 15 år, og WHO har kunnet rapportere:

• Et fald i antallet af nye malariatilfælde på 18 procent
• Et fald i antallet af dødsfald på hele 48 procent

En vigtig grund til det er 'mirakelmedicinen' artemisinin (se faktaboks), som har givet lægerne en ny, effektiv behandling, efter de tidligere lægemidler som klorokin var blevet ubrugelige på grund af resistens.

»Det kinesiske vidundermiddel har reddet millioner af menneskeliv,« siger Jørgen Kurtzhals.

»Men hvis det svigter, står vi altså, hvor vi pludselig har meget svært ved at behandle malaria.«

Frygter gentagelse af historien om resistens

Nedslående nok viste de første tilfælde af artemisinin-resistens sig i Cambodja i 2008.

Det fik alarmklokkerne til at ringe.

»Historisk set er resistens opstået gentagne gange efter fuldstændigt samme mønster - den er opstået i Sydøstasien mellem Thailand og Cambodja og har derfra bredt sig til resten af verden‚« siger Michael Alifrangis.

Det er lige præcis det samme sted, man nu ser resistens igen, og derfor frygter forskerne, at historien vil gentage sig.

\ Læs mere

Muligt mirakelmiddel mod malaria fundet

Men der er også et lyspunkt.

»Det nye er også, at vi nu med artemisinin-resistens er kommet det lidt mere i forkøbet, og vi kan monitorere, inden resistensen kommer til Afrika,« siger Sidsel Nag.

Hvor forskerne tidligere har været noget på bagkant i forhold til parasitten, har gen-teknologi gjort, at man i dag har såkaldte markører for resistens-gener i parasitten.

Det vil sige, at man ved, præcis hvilke mutationer i hvilke gener man skal holde øje med - f.eks. er mutationer i et gen kaldet PfK13 primært ansvarlige for artemisinin-resistens, mens mutationer i et andet gen, Pfcrt, står bag resistens mod klorokin.

Følger resistensudviklingen med ny teknologi

Det er de resistens-markører, Sidsel Nag og kolleger nu har fundet en smart måde at identificere, så resistensudviklingen kan følges praktisk og økonomisk.

I det nye studie har Sidsel Nag og kolleger udnyttet den enorme kapacitet i de nyeste genom-kortlægningsteknologier, kaldet 'next-generation sequencing', som helt kort fortalt gør det muligt at kortlægge resistensmarkører fra tusindvis af patientprøver samtidigt – mere om det lige om lidt.

Det bringer prisen dramatisk ned, hvilket er helt afgørende for at kunne realisere metoden til overvågning af resistens i nogle af verdens fattigste lande.

Klistrer ’stregkode’ på hver patients DNA

Men derudover har Sidsel Nag udviklet et afgørende trick, hvor hver prøve så at sige får klistret en 'stregkode' på DNA'et, hvilket efterfølgende gør forskerne i stand til at knytte resultatet tilbage til hver eneste patient.

Det kan dels være interessant i forhold til den enkelte patient, men især giver det et langt mere finkornet billede af resistensudbredelsen end andre metoder, der blot blander alle prøverne sammen og dermed kommer frem til, hvor stor en andel af alle prøverne, der bærer resistens, men uden at kunne vise, hvilke patienter der er resistente, og hvor i landet de resistente stammer er.

Sidsels Nags trick gør det muligt at følge resistensmarkørerne helt præcist og f.eks. se, hvordan resistensen er udbredt geografisk.

Det handler blot om at få indsamlet prøver nok - jo flere, des mere finkornet et billede kan man få - og nu har forskerne som nævnt også fundet en måde at indsamle tusindvis af prøver billigt.

Billige engangstest gør forskellen

I en anden undersøgelse fra Senegal i Vestafrika, offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift American Journal of Tropical Medicine and Hygiene, demonstrerer Sidsel Nag og hendes kolleger, i samarbejde med malariaforskeren Magatte Ndiaye fra Universitetet i Dakar, at man rutinemæssigt kan indsamle engangstest for malaria og måle, om resistensmarkørerne er til stede.

Testene er supersmarte, billige engangstest, der på få år er blevet meget udbredte i hele Afrika, fordi de med lethed kan benyttes overalt, og i princippet af patienterne selv - også ude i landområderne langt fra hospitaler i byerne. Til sammenligning er blodprøver svære at tage og kræver en sygeplejersker.

\ Læs mere

WHO's liste over resistente bakterier: Skal vi redde rige eller fattige?

Med engangstesten kan man dermed hurtigere diagnosticere, om en patient skal behandles med malariamedicin eller fejler noget andet.

Man drypper blot en dråbe blod på testen, og ligesom en graviditetstest sker der en farvereaktion, som i løbet af minutter giver en streg.

Det smarte for forskerne er, at hvis prøven er positiv, vil der være malariaparasit-DNA på de små papirstrimler indeni testene, og ud fra det DNA kan resistensmarkørerne måles.

»Så i stedet for at sætte studier op med blodprøver, hvor man skal stikke en masse stakkels børn, kan man nemt samle de her test ind, som ellers bare ville være blevet smidt ud. Det, synes vi jo, er fuldstændig oplagt,« siger Michael Alifrangis.

Kortlægger store geografiske forskelle i resistens

Med hjælp fra samarbejdspartnere har forskerne indsamlet næsten 10.000 positive malariatest fra 14 sundhedscentre, fordelt over Senegal i Vestafrika.

På den måde har forskerne kortlagt mutationer i Pfcrt-genet, som giver resistens mod klorokin.

Resultatet viser både, at man kan kortlægge resistens ud fra test-strimlerne, og at det kan give et finkornet billede af resistensudviklingen i landet.

F.eks. konstaterer forskerne overraskende store geografiske forskelle:

Ned til 10 procent af parasitterne er klorokin-resistente i det nordlige Senegal mod 30-50 procent i de sydlige regioner.

Overvågning er nøglen til effektiv indsats

Så tilsammen viser de to nye studier, hvordan man kan følge resistens-udviklingen tæt og reagere på den.

»Det er jo ikke, fordi man har et andet vidundermiddel i baghånden. Men det, man kan gøre, er at behandle med noget skrappere - mere af medicinen og flere ting på en gang,« siger Sidsel Nag.

Hvis man kan sætte indsamling af engangstestene i system til analyser i centrale laboratorier i de store byer, vil de danske forskeres metode gøre det muligt at reagere hurtigere og mere effektivt, når resistensen spredes til Afrika.

Dermed vil man kunne beskytte de sidste lægemidler, der stadig virker, og bremse udbredelsen af resistens.