I Danmark rammes hver niende kvinde af brystkræft. Men i de arktiske samfund var brystkræft indtil for nylig stort set ikke-eksisterende. Ganske opsigtsvækkende er antallet af brystkræfttilfælde imidlertid steget kraftigt de seneste årtier.
Grunden til stigningen i kræfttilfælde skal nu findes. Derfor har Center for Arktisk Miljømedicin på Århus Universitet, med centerleder Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen i spidsen, sat sig for at undersøge de mulige årsager.
Forskernes mistanke retter sig på forhånd i særlig grad mod den arktiske kost, som i høj grad kommer fra havet. Meget tyder nemlig på, at forurening ophobet i de marine fødeemner kan bære skylden for det voksende antal kræfttilfælde.
»Vi står jo over for et dilemma, idet den traditionelle arktiske kost - takket være de sunde n-3 fedtsyrer og en række sporstoffer som for eksempel selen - beskytter mod nogle sygdomme, såsom hjerte-karsygdomme, men samtidig ser ud til at øge risikoen for en sygdom som brystkræft. Det er det, vi nu må afklare nærmere,« siger Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen.
Unge kvinder rammes
Hun mener, at en afklaring er nødvendig, fordi stigningen i antallet af brystkræfttilfælde er kommet meget pludseligt.
»Brystkræft var tilsyneladende stort set ikke-eksisterende i Arktis før 1970'erne. Frem til 1966 blev brystkræft rapporteret fraværende i arktisk Canada, mens der i perioden 1967 til 1980 kun blev rapporteret to brystkræfttilfælde ud af i alt 107 kræfttilfælde. Siden har cirkumpolare studier vist en markant stigning i tilfælde af brystkræft hos inuit-kvinder. En stigning, der også har kunnet spores i Grønland,« siger fra Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen.
Forskerne er bekymrede. For selvom antallet af brystkræfttilfælde stadig er omtrent 50 procent lavere end i eksempelvis USA og Danmark, hvor forekomsten steg med 240 procent mellem 1945 og 1995, er det påkrævet at søge til bunds i årsagerne til den øgede forekomst. Ikke mindst fordi sygdommen i 25 procent af tilfældene optræder hos unge kvinder under 40.
»Hvis vi, som man sædvanligvis gør, antager, at brystkræft er omkring tredive år om at udvikle sig, må vi lede efter eventuelle årsagsforklaringer helt tilbage i tiden efter 2. Verdenskrig. Vi ved, at nye forurenende stoffer er kommet til Arktis igennem perioden. Derfor sætter vi nu fokus på dem som mulige syndere« siger Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen.
Fokus på pesticider
Det er de såkaldte POP'er (Persistant Organic Pollutants), som forskerne specielt har kig på. Stoffer som polyklorerede bifenyler (PCB), klorholdige pesticider (DDT/DDE) og dioxiner, der akkumulerer i de marine, arktiske kostemner og herigennem optages i kroppen.
Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen understreger dog, at der er mange forskellige og komplekse faktorer på spil, når man taler om brystkræft:
»Vi ved jo, at der er en sammenhæng mellem høj alder og risikoen for at udvikle brystkræft. Det er også almindeligkendt, at faktorer som rygning, alkohol, højt fedtindtag spiller ind, ligesom eksponering for røntgenstråler, tidlig pubertet og sen menopause samt barnløshed spiller en rolle. Også arvelighed er en risikofaktor,« siger Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen.
Forskellige stoffer forskellige steder
Forskernes lup vil især være rettet mod markører, der siger noget om mængden og variationen af POP'er i kroppen, herunder deres effekt på den hormonelle aktivitet.
Konkret vil forskerholdet undersøge tredive brystkræfttilfælde blandt inuit-kvinder i Grønland i perioden 2000-2003. De indsamlede data vil blive evalueret op imod 80-100 kontrolpersoner på parametre som etnisk baggrund, genetik, POP'er i blodet, alder, alkoholindtag, rygning, antal børn og kost.
Det er dog vigtigt at huske på, at de forskellige POP'er har forskellige biologiske implikationer. Eksempelvis kan nogle gøre stor skade i små mængder, mens andre kan have en lille indvirkning til trods for, at de er til stede i kroppen i store mængder.
»Vi agter at sammenholde de biologiske data med folks adfærd, eksempelvis deres livsstil som helhed og deres indtag af traditionel arktisk kost, som sammenlignet med vestlig mad har et højt indhold af n-3 fedtsyrer,« siger Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen og fortsætter:
»Mennesker i det arktiske område er dog udsat for meget forskellige cocktails af stofferne alt efter, hvor de bor. Eksempelvis kan vi se, at mennesker i Scoresbysund optager mere PCB i kroppen via den marine kost end mennesker i Nuuk. Ja endog mere end i Thule, selvom der her spises megen traditionel arktisk føde som sælkød, spæk, fugl og fisk,« siger Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen.
Lavet i samarbejde med Dansk Polarcenter og magasinet Polarfronten.
