Undersøgelsen viser blandt andet at under 50 procent kan placere hjertet rigtig.
Undersøgelsen blev udført ved ‘King’s College’ i London, og omfattede både raske personer og patienter med lidelser som påvirkede et eller flere specifikke organer.
Over 700 personer deltog i undersøgelsen.
Og selv for dem det betyder mest for, er anatomi ikke prioriteret særligt højt:

2. Nyrerne: a)
3. Bugspytkirtlen: a)
4. Tarmene: a)
5. Lungerne: c)
6. Æggestokkene: Dette var tegningen der var tvivl om – det mest rigtige er sandsynligvis et sted imellem b) og d)
7. Mavesækken: c)
Blandt patientene med nyresvigt kunne mindre end halvdelen korrekt vise hvor nyrerne sidder.
Sammenligning med briterne anno 1970
En lignende undersøgelse blev foretaget i Storbritannien i 1970, hvor under halvdelen af spørgsmålene samlet set blev besvaret korrekt.
Målet med dette års undersøgelse var derfor at se om de mellemliggende 40 år havde forbedret folkets vidensniveau, men resultatet viste sig at være skuffende.

2. Nyrerne: a)
3. Bugspytkirtlen: a)
4. Tarmene: a)
5. Lungerne: c)
6. Æggestokkene: Dette var tegningen der var tvivl om – det mest rigtige er sandsynligvis et sted imellem b) og d)
7. Mavesækken: c)
»Vi troede, med de forbedringer som har fundet sted indenfor uddannelse siden den gang, sammen med et stigende fokus på sundhed og adgangen til medicinsk information på internettet, at dette kunne have ført til en forbedring af patienternes medicinske viden,« siger John A. Weinman, som ledede undersøgelsen, til BBC News.
»Det viser sig nu, at der ikke har været nogen mærkbar forbedring med tiden.«
Overordnet set blev 52,5 procent af spørgsmålene besvaret rigtig.

2. Nyrerne: a)
3. Bugspytkirtlen: a)
4. Tarmene: a)
5. Lungerne: c)
6. Æggestokkene: Dette var tegningen der var tvivl om – det mest rigtige er sandsynligvis et sted imellem b) og d)
7. Mavesækken: c)
Dårligere kommunikation
Et mulig problem knyttet til manglende viden kan være dårligere kommunikation mellem patient og læge, og som følge deraf; en chance for dårligere behandling.
»Hvis folk skal bruge sundhedsvæsnet på en ordentlig måde, skal de være i stand til at kommunikere og forstå det som bliver sagt til dem,« siger Don Redding, leder af patientforskningscenteret ‘Picker Institute Europe’ til BBC.
Ellen Mason, fra British Heart Foundation, mener det havde været bedre hvis briterne vidste mere, men er ikke specielt bekymret, ifølge BBC:

2. Nyrerne: a)
3. Bugspytkirtlen: a)
4. Tarmene: a)
5. Lungerne: c)
6. Æggestokkene: Dette var tegningen der var tvivl om – det mest rigtige er sandsynligvis et sted imellem b) og d)
7. Mavesækken: c)
»Det er til syvende og sidst vigtigere at vide hvordan man skal tage vare på sit hjerte, end at vide hvor i kroppen det sidder.
Selv professorer kan tage fejl
Med til historien hører også, at forskning.no som udgangspunkt for denne artikel talte med to anatomiprofessorer for at checke facitterne på de tegninger briterne skulle svare på.
Og selv de var ikke 100 procent enige om hvad som passer. På spørgsmålet om hvor æggestokkene sidder, gav de to forskellige svar.

2. Nyrerne: a)
3. Bugspytkirtlen: a)
4. Tarmene: a)
5. Lungerne: c)
6. Æggestokkene: Dette var tegningen der var tvivl om – det mest rigtige er sandsynligvis et sted imellem b) og d)
7. Mavesækken: c)
»Der var hårfine forskelle på nogle af disse tegninger, selv om de fleste var relativt enkle,« siger Tor-Arne Hanssen, patolog ved Universitetet i Tromsø.
»På netop den var det måske let at tage fejl. Det viser jo problemet med sådanne undersøgelser – er spørgsmålene gode nok?«
I et forsøg på at få bekræftet fra en tredje professor, hvad der er korrekt, blev svaret, at den korrekte placering er et sted mellem de to tegninger.
Så er det måske ikke så vanskeligt at forstå, at briterne havde problemer med testen?
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov