»Bombastisk«: Advarsel om alkohol og hjerneblødning møder kritik

Det er skadeligt for helbredet at drikke meget alkohol - det viser videnskaben gang på gang.

Men er det også slået fast, at »et stort alkoholforbrug fører til større og tidligere hjerneblødninger« - sådan som det lyder i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitetshospital?

Både DR og B.T. herhjemme har skrevet om forskningen, som sidstnævnte endda kaldte for et »chokstudie«.

Og som universitetshospitalet selv skriver i pressemeddelelsen, så har resultaterne »allerede vakt stor opmærksomhed i USA«, hvor de er blevet omtalt hos New York Times, CNN, National Geographic, Fox News og Good Morning America.

Er der dækning for overskrifterne i Danmark?

Nej. Det nye studie viser ikke, at alkohol er årsag til alvorlige hjerneblødninger. Det viser heller ikke, at et højt alkoholindtag øger risikoen for at blive ramt af et ‘stroke’ tidligere i livet.

Det fastslår alkoholforsker Anna Mejldal over for Videnskab.dk.

»Man går for langt i sin formidling, i forhold til hvad resultaterne af studiet kan bære,« siger hun om pressemeddelelsen fra Aarhus Universitetshospital.

Samtidig kalder medieforsker Maria Bendix Wittchen sagen for »et eksempel på, at man formidler vigtig forskning uden at tage de fornødne forbehold«.

Videnskab.dk har fået en forsker og pressemedarbejder fra Aarhus Universitetshospital til at forholde sig til kritikken. Se deres svar til sidst i artiklen.

For at undersøge påstanden om alkohol og hjerneblødninger har vi talt med:

• Anna Mejldal, biostatistiker og postdoc ved Enhed for klinisk alkoholforskning, Syddansk Universitet (SDU), hvor hun blandt andet forsker i effekter af alkoholmisbrug
  
• Maria Bendix Wittchen, ph.d., studielektor og medieforsker ved Roskilde Universitet (RUC), hvor hun blandt andet underviser ph.d.-studerende i god forskningsformidling

Det nye studie er et såkaldt tværsnitsstudie, hvor man sammenligner forskellige patienter.

I deres analyse ser forskerne på data fra i alt 1.600 amerikanere, som har været indlagt med hjerneblødning.

Heraf har 104 patienter fortalt, at de drikker mindst tre genstande om dagen, hvilket forskerne definerer som et højt alkoholforbrug.

Forskerne ser så på skanninger af hjerneblødningens karakter i forhold til alkoholforbrug. På den baggrund konkluderer de, at et højt forbrug »er forbundet med« større, mere alvorlige hjerneblødninger.

De konstaterer også, at patienter med et højt alkoholforbrug var yngre, da de blev indlagt - i gennemsnit 64 år - i forhold til et snit på 75 år blandt de øvrige.

Der er dog en række begrænsninger ved studiet. Det skriver forskerne også selv i deres studie.

Man kan for eksempel ikke pege på alkohol som en direkte årsag til, at man får værre hjerneblødninger. Det vil nemlig kræve grundigere undersøgelser, understreger de.

Dén pointe er bare ikke med i pressemeddelelsen fra Aarhus Universitetshospital. Det fremhæver de forskere, som har gennemgået indholdet af den for Videnskab.dk.

»Det er problematisk og et klassisk eksempel på, at man forveksler en betinget sammenhæng med en årsagssammenhæng,« siger Anna Mejldal fra SDU.

For at forklare forskellen kommer hun med det, hun kalder et »absurd« eksempel på en betinget sammenhæng, der bliver gjort til en årsagsforklaring:

»Man ser på folk, der har fået en parkeringsbøde og finder ud af, at dem med sølvfarvede biler er yngre. Derpå konkluderer man, at det at have en sølvfarvet bil generelt får folk til at parkere forkert tidligere i livet.«

Pressemeddelelsen fra Aarhus Universitetshospital gør noget lignende, mener hun.

»Studiet sammenligner udelukkende personer, der allerede har haft en hjerneblødning. Det betyder, at resultaterne handler om forskelle inden for dén gruppe - ikke om, hvem der i den øvrige befolkning får en hjerneblødning.«

»Man kan altså ikke ud fra disse data sige, at alkohol generelt gør hjerneblødninger mere alvorlige og får dem til at komme tidligere.«

Bias ved storforbrug af alkohol

Hun peger på flere konkrete formuleringer fra pressemeddelelsen.

• »Alkohol får hjerneblødninger til at ramme yngre og hårdere« - overskriften på pressemeddelelsen.
  
• »Vores resultater viser, at et højt alkoholindtag både øger blødningens alvorlighed og accelererer skader på hjernens små blodkar.« - Mette Foldager Hindsholm, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitetshospital, der er studiets hovedforfatter.
  
• »Vi ved nu, at et stort alkoholforbrug fører til større og tidligere hjerneblødninger.« - Edip Gurol, professor og seniorforsker ved Harvard Medical School, der har spillet en ledende rolle i studiet.

»Der er ikke dækning for de her udsagn,« siger Anna Mejldal.

Desuden fremhæver hun det, man kalder for et ‘survival bias’ - at der kan være andre forklaringer på en lavere alder blandt de patienter, som drikker meget:

»Vi ved, at mange med et højt alkoholforbrug ofte dør af andre helbredsproblemer, for eksempel kræft, leversvigt eller ulykker, længe før de når den alder, hvor man typisk ser en hjerneblødning.«

»Derfor kan det se ud, som om at de patienter, der faktisk når frem til hospitalet med en blødning, generelt er yngre end dem, som drikker mindre.«

Anna Mejldal slår én ting fast:

»Selvfølgelig er alkohol en risikofaktor for vores sundhed - det er der ikke tvivl om.«

»Men resultaterne fra dette studie er udelukkende en beskrivelse af forskelle blandt patienter - det kan slet ikke understøtte de stærke budskaber, som nu cirkulerer i medierne.«

Kritik: Overskrifter skaber »overdreven frygt«

Også hos Maria Bendix Wittchen på Roskilde Universitet møder pressemeddelelsen kritik.

Hun forsker i presseetik og underviser forskere i god formidling, og hun hæfter sig især ved ordlyden i pressemeddelelsen og den efterfølgende omtale i danske medier:

• »Nyt studie: Alkohol får hjerneblødninger til at ramme yngre« - dr.dk
  
• »Chokstudie om alkohol: Øger risiko for tidlig hjerneblødning« - bt.dk
  
• »Alkohol-studie viser skræmmende resultat: Så hårdt kan din hjerne blive ramt« - dinavis.dk

»Der tales der om 'chok', og at 'din hjerne' kan blive ramt. Man spiller på identifikationen, og derfor kan nogle læsere sidde tilbage med en overdreven frygt baseret på dette enkelte studie. Det er problematisk,« siger Maria Bendix Wittchen fra RUC.

»Overskrifterne bliver meget bombastiske i forhold til, hvad der reelt set er dokumentation for.«

Indholdet er heller ikke tilstrækkeligt bearbejdet, mener hun. De tre medier videreformidler blot pressemeddelelsen.

»Ingen stiller spørgsmål til hverken kilderne eller studiet - eller inddrager en anden uafhængig forsker, som ville kunne perspektivere studiet,« siger medieforskeren.

Som et andet eksempel fremhæver hun, at artiklerne udelukkende nævner tallet 1.600 patienter. Der står altså ikke nogen steder - heller ikke i pressemeddelelsen - at der ‘kun’ er tale om 104 patienter med et selvrapporteret højt alkoholforbrug.

»Det er et problem, når fraværet af disse usikkerheder siver over i journalistikken og videre ud til nyhedsbrugerne,« siger Maria Bendix Wittchen.

»Det er særligt et problem for forskningens troværdighed, når ikke engang universiteterne selv tager de fornødne forbehold i deres formidling af nye resultater,« tilføjer hun.

Til gengæld fremhæver flere amerikanske medier faktisk studiets begrænsninger, understreger hun - og peger som eksempel på omtalen hos New York Times.

Videnskab.dk har bedt om et interview med studiets hovedforfatter Mette Foldager Hindsholm og presseansvarlig Lars Elgård Pedersen, begge fra Aarhus Universitetshospital.

De har sendt et fælles skriftligt svar på vores spørgsmål:

»Hvis enkelte formuleringer i pressemeddelelsen kan læses mere kausalt end tilsigtet, er det noget, vi tager til efterretning,« skriver de.

»Vores data viser, at patienter med et højt alkoholforbrug oftere præsenterer sig med større og dybere blødninger og i en yngre alder. Det er en robust association, men ikke et bevis for en direkte årsagseffekt (også kaldet 'kausalitet', red.).«

Hvad siger I til kritikken om, at pressemeddelelsen er blevet for »bombastisk« i sin formidling af resultaterne?

»Vi har forsøgt at formidle et komplekst datasæt på en måde, der er tilgængelig for et bredt publikum. Vi kan godt se, at nogle formuleringer i pressemeddelelsen kan opfattes som skarpere end de mere nuancerede beskrivelser i den videnskabelige artikel.«

Hvorfor egentlig ikke medtage de samme forbehold i pressemeddelelsen, som der står i den videnskabelige artikel?

»Vi forstår kritikken. Vores intention har været at fremhæve den potentielle sundhedsmæssige relevans af et modificerbart risikoforhold til den brede befolkning, ikke at oversælge kausalitet.«

»Det er helt rigtigt, at studiet har en række vigtige forbehold - tværsnitsdesign, mulig survival bias og en relativt lille gruppe med højt alkoholforbrug - og de er alle beskrevet grundigt i den videnskabelige artikel.«

»Vi er fuldstændigt enige i, at disse forbehold er centrale for fortolkningen af resultaterne, hvorfor det også er præciseret i artiklen (den videnskabelige artikel, ikke pressemeddelelsen, red.).«

Rettelse kl. 10.41 den 3. december 2025: I en tidligere udgave af denne artikel fremgik det enkelte steder, at der var tale om en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet. Det er ikke korrekt. Pressemeddelelsen er fra Aarhus Universitetshospital, og det er nu præciseret.