Det er den almindelige opfattelse, at den såkaldte fedmeepidemi blandt børn og unge skyldes at ungerne sidder stille og dyrker for lidt motion.
En rapport fra ‘Universities of Exeter & Plymouth’ indikerer dog, at det faktisk kan forholde sig stik modsat.
Det er ikke sådan, at stillesiddende børn bliver overvægtige – men snarere sådan, at børn som har problemer med overvægt, ikke bevæger sig.
»Hele vort samfund er bygget således op, at vi har behov for at bevæge os mindst muligt,« mener Steinar Krokstad, førsteamanuensis ved Institut for samfundsmedicin ved NTNU – Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet i Trondheim.
Blot 90 gram lettere
Forskerne fra Storbritannien har fulgt over 200 skolebørn i byen Plymouth gennem 11 år. 25 procent af børnene er overvægtige.
Forskerne har blandt andet forsøgt at få børnene til at gå ned i vægt.
Men resultatet var nedslående: børnene gik ikke ned i vægt. Faktisk gik børnene kun 90 gram ned i gennemsnit på tre år. Så hvorfor fungerede forsøgene ikke?
Forskerne havde en enestående mulighed for at svare på dette spørgsmål, i og med at de lå inde med data omkring børnene, som gik mere end et årti tilbage i tid. De gik derfor tilbage og så på den klassiske ‘hønen eller ægget’-problemstilling:

Hvad kom først – overvægt eller stillesidden?
Og svaret var entydigt: fysisk aktivitet havde ingen effekt på vægttab, men højere vægt havde en klar sammenhæng med lavere aktivitetsniveau.
Grundlag for fedme dannes tidligt
Forskning i hvorfor og hvordan børn bliver overvægtige har fået stor opmærksomhed de seneste år.
Et af de almindeligste råd for at gå ned i vægt er mere fysisk træning. Det, at træningen ikke hjalp i den britiske undersøgelse, kan potentielt have implikationer for, hvordan man skal bekæmpe overvægt i befolkningen.
Men er der egentlig nogen fedmeepidemi? Der findes dem som tvivler.
EarlyBird Diabetes Study, det institut som har gennemført undersøgelsen, har tidligere vist, at vejen mod et tungere liv begynder tidligt, allerede før skolealderen. Fejlernæring i denne periode kan føre til fedme senere i livet, selv om barnet lever sundt resten af barndommen.
Et stillesiddende liv
Ifølge Steinar Krogstad handler dette imidlertid ikke kun om mad og træning, men også om hvordan vi organiserer hele livet. Han er daglig leder for ‘Helseundersøkelsen i Nord-Trøndelag’ (HUNT), som har indsamlet data om befolkningen i den del af Norge i over 20 år.
»Hovedårsagen til den overvægt vi ser i dag, er den mangel på behov for daglige aktivitet for at overleve, for at skaffe føde og så videre – ikke de timers fysisk træning eller motion, vi nu laver eller ikke laver, per uge.

Dermed mener Krokstad, at det ikke er overraskende, at det er let at blive stillesiddende, hvis du er overvægtig. Hele samfundet er nemlig bygget op til det, fortæller han:
»Overvægt er knyttet til tre ting: hvorvidt du har et fysisk krævende arbejde, hvorvidt du bevidst og aktivt motionerer eller træner, og hvorvidt du har et højt aktivitetsniveau i det daglige. Det er når det gælder den sidste faktor, at det går galt i det moderne samfund.«
Netbank og bilkørsel
For eksempel peger Krokstad på, at vi nu betaler regninger i netbanken, i stedet for fysisk at gå i banken. I stedet for at gå hen til butikken tager vi bilen – ind i mellem tager vi ligefrem elevatoren fra parkeringshuset og direkte op i butikken.
»Når folk siger de er aktive, så taler de om, at de træner. Men selv med tre-fire ekstra timer med aktivitet per uge, bliver det totale antal aktive timer fortsat meget lille, hvis du har et stillesiddende arbejde og tager bilen, når du køber ind.«
Svært at få vendt udviklingen
Krokstad tror desværre, at man ikke kan gøre ret meget ved denne udvikling.
»Man kan godt forestille sig tiltag, som ville virke, men de ville blive utrolig vanskelige at gennemføre i praksis. At indføre en parkeringsfri zone i en 200-meters radius omkring butikker, for eksempel, eller regulerede portioner på restauranter. Det passer bare meget dårlig med den tendens omkring individuel frihed og modstand mod regler, som vi har i dag.«
»Jeg tror desværre at vi blot – bogstavelig talt – må sidde stille og betragte udviklingen,« siger han afsluttende.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov