Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Blodpropper hos yngre danskere rammer næsten altid rygere

Annonce:

Tre ud af fire danskere mellem 30 og 50 år, der får en stor akut blodprop i hjertet, er rygere.

Blandt kvinder med blodprop i hjertet i aldersgruppen 30-50 år er otte ud af ti rygere.

Det konkluderer to store danske registerstudier ifølge Politiken.

»Vores undersøgelse viser, at man stort set ikke får blodpropper i hjertet, når man er under 50 år, hvis ikke man ryger,« siger Michael Mæng, der er lektor og overlæge ved Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital, og som har ledet studierne, til Politiken.

LÆS OGSÅ: Rygning forstyrrer vigtige gener

Forskerne har set på data fra Vestdansk Hjertedatabase, der tæller alle 14.083 patienter, som er blevet ramt af akutte store blodpropper fra 2005 til 2015. Dataen har de sammenholdt med data fra Danmarks Statistik om den samlede befolkning.

Annonce:

Dataen viste, at omkring 1.000 danskere mellem 30 og 50 år hvert år får akut blodprop i hjertet, mens tallet er cirka 9.000 i aldersgruppen 50-80 år.

Registerstudierne kan ikke fortælle os noget om årsagssammenhænge, men selv når forskerne justerer for andre årsager til blodpropperne såsom forhøjet blodtryk, kolesterol, arvelighed og diabetes, kan de se, at tobakken slår igennem.

LÆS OGSÅ: Motion mindsker blodprop-skader

Danmarks første professor i tobaksforebyggelse, Charlotta Pisinger, der ikke har været involveret i studierne, fortæller ifølge Politiken, at studierne bygger på »data af høj kvalitet«.

»Studierne bør få alle rygere til at tænke, at de ikke kan vente i al evighed med at stoppe og fejlagtigt tro, at de fatale symptomer først kommer snigende, når man er i 70’erne,« siger hun.

»Nogle gange er det for sent, selv om man kun er 45 år,« tilføjer Charlotta Pisinger, der er klinisk professor ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

LÆS OGSÅ: Rygning ændrer børns DNA

Annonce:

Studiet, der handler om danskere mellem 30 og 50 år generelt, er publiceret i European Heart Journal Acute Cardiovascular Care.

Studiet, der fokuserer på kvinder med blodprop i hjertet, er endnu ikke publiceret, men blev præsenteret på den europæiske hjertekongres.

LÆS OGSÅ: Stor krop giver blodprop

LÆS OGSÅ: Blodprop: Strøm i hjernen gør genoptræningen bedre

fghs