Stor krop giver blodprop
En høj og overvægtig mand har over fem gange højere risiko for at få blodprop end en, der er lille og tynd.

Høje mænd har større risiko for blodprop, hvis de også er overvægtige.

Høje mænd har større risiko for blodprop, hvis de også er overvægtige.

Jo højere, du er, hvis du er overvægtig, jo større risiko har du for at få en blodprop. Hvis du altså er mand.

»Det viser sig, at mænd, som er over 1,82 meter og har et BMI på over 30, har over fem gange så høj risiko for at få blodprop sammenlignet med mænd under 1,73 meter med et BMI under 25,« siger Sigrid Brækkan fra Universitetet i Tromsø.

Hun har gennemgået talmaterialet fra den såkaldte Tromsøundersøgelse, som omfatter cirka 27.000 mennesker mellem 25 og 97 år.

Prop i lungerne

Hvert år er der 10-15.000 patienter med blodprop i Norge. Det svarer til omtrent 250 nye patienter hver uge året rundt.

Blodpropperne, som også kaldes venøs tromboembolisk sygdom, er en sygdom, hvor en prop af fast materiale løsrives fra sit oprindelsessted – som regel fra årerne i læggene eller bækkenet – og fragtes med blodstrømmen til lungerne og sætter sig fast i en af pulsårerne i lungerne og blokerer den.

Lungevævet er afhængigt af blodforsyningen fra denne arterie, og det vil dø, hvis blodforsyningen holder op.

»Vi ved, at overvægtige er mere udsatte for blodpropper, og vi har tidligere vist, at kropshøjde er en risikofaktor, særligt hos mænd. Vi spekulerede på, om kombinationen af højde og vægt ville give en synergieffekt, så man ville have en endnu større risiko for at få en blodprop. Og vores resultater var bemærkelsesværdige,« siger Brækkan.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Arterioschlerosis Thrombosis and Vascular Biology.

Gælder ikke for kvinder

For kvinder er tallene ikke lige så dramatiske.

»Når det gælder kvinder, er højden ikke en lige så stor risikofaktor, måske fordi de ikke bliver lige så høje som mænd.«

»Men hvis du er en høj kvinde, som derudover har højt BMI, så har du tre gange så stor risiko for blodprop, sammenlignet med lave, normalvægtige damer. Er du lav og fed, har du to gange så høj risiko,« siger hun.

Ifølge Norsk helseinformatikk kan symptomerne på en blodprop variere afhængigt af placeringen og størrelsen på blodproppen. Diagnosen kan nogle gange være svær at stille i den tidlige fase af sygdommen.

Symptomerne på en blodprop er:

  • Pludselige og skarpe brystsmerter, som starter eller forværres ved dyb vejrtrækning eller ved hoste, ofte ledsaget af åndedrætsbesvær.

  • Pludselig og uforklarlig åndedrætsbesvær, eventuelt uden smerter.

  • Hoste, som kan føre til, at man hoster blod.

  • Hurtig puls

  • Angst og kraftig sveden

Små blodpropper giver ikke nødvendigvis nogen symptomer overhovedet, eller de kan optræde som jag, hoste eller moderat forpustethed. Større blodpropper giver kraftigere forpustethed eller åndenød, hoste og brystsmerter, som forøges ved vejrtrækning.

Kan føre til døden

Graden af blodproppernes farlighed kan variere helt fra bagatelagtige, forbigående ubehageligheder til akut død. Hos dem, der overlever den akutte fase, bliver to ud af tre helt raske efter blodfortyndende behandling.

Der kan ske tilbagefald. Patienter, som har oplevet en blodprop, anbefales at undgå brugen af p-piller eller østrogentilskud senere i livet.

»Risikoen for at få en blodprop øges med alderen, så folk over 70 er absolut i risikozonen,« siger Brækkan og tilføjer:

»Man kan ikke gøre noget ved sin højde, men er man høj, viser vores studie, at det er endnu vigtigere at holde sig slank.«

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk