Medicin, der nedsætter blodtrykket eller kolesterol-niveauet i blodet, har i mange år være en fast del af forebyggelsen mod blodpropper. Men nu viser det sig, at noget så enkelt som at rejse sig fra sofaen hver dag kan have betydning for hvor slem en blodprop, man får.

Danske forskere har nemlig påvist, at folk, der dyrker motion dagligt og får en blodprop i hjernen, generelt har mildere symptomer og kommer sig bedre, end folk, der bare sidder stille hele dagen.

»Bare to timers bevægelse om dagen gjorde i vores undersøgelse en afgørende forskel på, hvor slem blodproppen blev,« siger læge Lars-Henrik Krarup.

Han har sammen med kollegaer fra Bispebjerg Hospital har undersøgt 265 ældre mennesker, efter de har haft en blodprop i hjernen, for at finde ud af hvilken sammenhæng der er, mellem hvor fysisk aktiv patienterne har været, og hvor slem deres blodprop var. Deres forskning er netop blevet publiceret i det amerikanske tidsskrift Neurology.

Speciel motionsundersøgelse

Patienterne blev undersøgt umiddelbart efter at have fået en blodprop i hjernen, for at forskerne kunne se, hvor alvorlig den havde været. Det bestemte de ud fra de symptomer, som patienterne havde i forhold til bevægelse, orientering og kommunikation. Herudover blev patienterne interviewet om deres fysiske aktiviteter.

»Vi har inkluderet almindelige aktiviteter som støvsugning, at gå en tur udenfor, slå græs og ordne have eller ligefrem deltage i en sport. Normalt får ældre mennesker færre point i motionsundersøgelser, da de oftest kun tager højde for reel sport. Derfor har vi brugt en anden metode, der tager højde for alle de daglige aktiviteter, der får pulsen lidt op,« siger Lars-Henrik Krarup.

Motion gjorde en forskel

Udfra det fysiske aktivitetsniveau blev patienterne inddelt i fire lige store grupper, hvor de nederste 25 procent var mindst aktive og de øverste 25 provemt var mest aktive. I to år efter blodproppen fulgte forskerne op på patienterne for at se, hvordan de kom sig.

Forskerne fandt ud af, det faktisk gjorde en forskel, om patienterne dyrkede motion, inden de fik blodprop. De aktive 25 procent havde generelt færre symptomer efter blodproppen, end de mindst aktive patienter, og kom sig også bedre.

»Efter to år havde de færre eller mindre symptomer. Og det hænger muligvis sammen med, at skaden i første omgang har været mindre,« forklarer Lars-Henrik Krarup.

Kolesterol er synderen

Men hvorfor hjælper det at dyrke motion?

Svaret skal findes i de faktorer, som forårsager en blodprop. Langt de fleste blodpropper kommer som følge af åreforkalkning i de blodkar, der forsyner hjernen med blod. Når årerne kalker til, sker det, fordi kolesterol aflejres på indersiden af åren og skaber en ujævn overflade, som blodpladerne i blodet nemmere sætter sig fast i.

Man kan nærmest sige, at blodpladerne klumper sammen og danner en blodprop. Overvægtige og diabetikere er generelt mere disponerede for åreforkalkninger.

Når man ikke bare sidder klistret til sofaen hele dagen, men i stedet bevæger sig rundt i enten huset eller nabolaget, er man generelt sundere og derfor forandrer man traditionelle risikofaktorer for hjertekarsygdomme, hvilket vil give mindre risiko for en ny blodprop.

Lille indsats går langt

Det kræver faktisk ikke så stor en indsats, som man skulle tro, at gøre noget ved motionen. Det er ofte nok at gå en lang tur eller slå græsplænen. Bare man får pulsen op to timer dagligt er man et skridt på vejen mod en mildere blodprop.

Omvendt er motion ikke nogen sikker garanti mod blodpropper, siger Krarup:

»Man kan ikke løbe sig fra en blodprop, men vores forskning viser, at selv om fysisk aktive mennesker også kan få en blodprop i hjernen, så får de med større sandsynlighed færre symptomer og klarer sig bedre på længere sigt sammenlignet med inaktive,« siger han.

Derfor er Lars-Henrik Krarup ikke i tvivl om, at det godt betale sig at rejse sig fra sofaen og få blodet til at pumpe lidt:

»Jo tidligere man starter på at dyrke motion jo bedre. Når hele kroppen er sundere, risikerer man generelt færre sygdomme,« konstaterer lægen.