Rygning ændrer børns DNA
Kilde: 
29 juli 2014

KORT NYT FRA UDLANDET:

Enhver jordmoder kan fortælle dig, at rygning under graviditeten kan påvirke barnets fødselsvægt negativt.

Men det er faktisk ikke det eneste, der er skidt ved at ryge som gravid. Ny forskning viser nemlig, ifølge webmediet Sciencemag.com, at rygning også ændrer barnets DNA på uheldig vis.

Rygning påvirker nemlig det dna, som koder fosterets udvikling men også det DNA, som leder til nikotinafhængighed og evnen til at kvitte smøgerne.

Forskningen bygger på blodprøver fra 889 nyfødte børn, hvoraf en tredjedel af mødrene til børnene fortalte, at de havde røget i de første tre måneder af graviditeten. Det viste sig, at spædbørn med rygende mødre havde de nævnte ændringer i deres DNA. Det havde spædbørn med ikke-rygende mødre ikke.

Forskningsresultatet er frembragt af forskere fra The National Institute of Environmental Health Sciences i Research Triangle Park, North Carolina, USA. Resultatet er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Environmental Health Perspectives.

Læs også:

Mors rygning påvirker mænd resten af livet

Svangerskabsforgiftning giver øget risiko for hjerteproblemer

Pollenudsatte mødre giver deres børn astma

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.