Når en ægtefælle dør, medfører det altid stor sorg og smerte for den efterladte. Men ny danskforskning viser, at smerten er størst hos pårørende til folk, der dør af en akut blodprop i hjertet.
De har en øget risiko for depression, angst og selvmord. Det gælder også, hvis partneren overlever hjertestoppet.
Forskerne bag undersøgelsen, der er bragt i det videnskabelige tidsskrift European Heart Journal, håber det kan sætte fokus på hensynet til de pårørende i forbindelse med akutte blodpropper.
240.000 patienters ægtefæller undersøgt
Læge og ph.d. Emil Loldrup Fosbøl, der har udført forskningen, forklarer, at udgangspunktet har været de unikke danske patientregistre.
Undersøgelsen, som Emil Loldrup Fosbøl lavede sammen med amerikanske forskere, da han var kardiologiforsker på Duke University Medical Center i North Carolina, sammenlignede over 240.000 patienter med førstegangsblodpropper og deres familiære forhold:
- De undersøgte 16.506 ægtefæller til personer, der døde af en akut blodprop i hjertet, og sammenlignede dem med 49.518 ægtefæller til personer, der døde af andre årsager.
- Derudover sammenlignede de 44.566 ægtefæller til patienter, der overlevede en akut blodprop i hjertet med 131.563 ægtefæller, hvis partnere havde været indlagt med en anden sygdom, som ikke tog livet af dem.
Forskerne undersøgte ægtefællernes medicinforbrug og opgørelser over kontakt til sundhedsvæsnet i forbindelse med depression før og op til et år efter partnerens blodprop. Desuden undersøgte de hvor mange der begik selvmord efter partnerens blodprop.
De kolde tal
Billedet fra undersøgelsen var tydeligt. De pårørende til patienter med akut blodprop i hjertet var væsentligt hårdere ramt af sygdomsforløbet.
Risikoen for depression stiger med en faktor 3, hvis din ægtefælle dør af en blodprop i hjertet. Hvis patienten ikke dør, stiger risikoen for depression med 17 %.
»Vi kunne se at flere pårørende til patienter med akut blodprop i hjertet tog medicin mod depression og angst. Flere tog nervemedicin såsom benzodiazepiner, der er stærkt vanedannende,« siger Emil Loldrup Fosbøl.
Både ved akutte blodpropper uden og med dødelig udgang var risikoen for at ægtefællen begik selvmord inden for et år procentvis højere end ved andre sygdomsforløb.
- Efter akut blodprop og død: 39 ud af 16.506 ægtefæller begik selvmord (0,24 %)
- Efter andet sygdomsforløb og død: 89 ud af 49.518 ægtefæller begik selvmord (0,17 %)
- Efter akut blodprop og overlevelse: 27 ud af 44.566 ægtefæller begik selvmord (0,06 %)
- Efter andet sygdomsforløb og overlevelse: 13 ud af 131.563 ægtefæller begik selvmord (0,01 %)
Selvom tallene er små, er tendensen tydelig, og har betydning i større skala.
Syv millioner blodpropper om året
Den nye undersøgelse viser i tørre, triste tal, at cirka syv millioner mennesker i verden rammes af akutte blodpropper om året, men ”kun” 16 procent dør af det inden for den første måned.
Ud fra tallene i undersøgelsen kan man derfor anslå, at 11.000 på verdensplan vil være i risikozonen for at begynde at bruge antidepressiver efter en ægtefælles akutte blodprop uden dødelig udgang.
35.000 vil risikere at gøre det samme i tilfælde af, at ægtefællen dør.
»Man ved, at dem der overlever en blodprop, har stor risiko for at få depressioner, men man har aldrig kigget på deres pårørende«
Emil Loldrup Rosbøl
Derudover kan man forvente omkring 1.400 selvmord i det følgende år efter en ægtefælles død af en akut blodprop.
Systematisk sikkerhedsnet til pårørende
Emil Loldrup Fosbøl forklarer, at ægtefæller har længere tid til at vænne sig til tanken om et liv alene eller til sorgen ved at miste, hvis deres partner har kræft eller en anden længerevarende sygdom.
Han fik idéen til at undersøge ægtefæller til blodpropspatienter gennem helt lavpraktiske observationer på hospitaler. Det slog ham, at netop denne gruppe pårørende blev mere påvirket.
Der er tidligere lavet undersøgelser, hvor man kigger på, hvordan de pårørende påvirkes efter et dødsfald. Men dette studie er det første, der inddrager ægtefæller efter en akut blodprop uden dødsfald.
Han håber, at undersøgelsen kan sætte fokus på, at der er et behov for et sikkerhedsnet for de pårørende. Særligt dem der bliver hårdest ramt af sygdomme eller dødsfald.
»Vi er blevet rigtig gode til at behandle patienter med akut blodprop. Men vi kigger slet ikke på ægtefællerne. Man kunne relativt let og billigt lave en screeningsmetode, som kunne afdække, om de pårørende sender nogle advarselssignaler, eller der er andet, vi skal være opmærksomme på,« siger Emil Loldrup Fosbøl, som nu arbejder nu på kardiologisk afdeling på Rigshospitalet.
