Psykisk sygdom går i arv, har en udbredt antagelse lydt.
Selvom det er en del af sandheden, viser et nyt studie, at arvelighed spiller en lille rolle i de fleste tilfælde af psykisk sygdom.
Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
I et nyt kohortestudie, udgivet i tidsskriftet Lancet Psychiatry, har forskere undersøgt data fra mere end tre millioner danskere.
Ved hjælp af danske registre har forskerne sammenkoblet personer og deres psykiske lidelser på tværs af generationer.
\ Om kohortestudier
Befolkningsstudier, også kaldet observationsstudier, populationsstudier, kohortestudier og registerstudier, kan som udgangspunkt fortælle noget om generelle tendenser i virkelighedens verden, fordi de ofte bygger på store mængder data om mange mennesker.
Befolkningsstudier kan på den måde finde statistiske sammenhænge – altså koblinger mellem to eller flere faktorer - men ikke direkte årsagssammenhænge, da der kan være mange andre faktorer, der spiller ind på resultatet.
I studiet finder forskerne frem til, at:
- 89 procent af personer med skizofreni ikke har fortilfælde blandt nære slægtninge.
- 60 procent af personer, der får en depression, har ingen nære slægtninge med sygdommen.
- 92 procent af personer med forældre eller søskende med skizofreni ikke selv bliver ramt.
Nære slægtninge vil sige forældre, halvsøskende, bedsteforældre, onkler eller tanter. Studiet viser desuden, at hvis du har en forælder eller søskende, der har haft en depression, har du 85 procent chance for at undgå sygdommen.
Selvom der stadig er en større risiko, viser studiet, at du ikke nødvendigvis arver skizofreni, hvis din far eller søster har det.
»Undersøgelsen viser helt tydeligt, at vi alle har en risiko for at blive ramt af psykisk sygdom,« siger professor Carsten Bøcker Pedersen, den ene hovedforfatter til studiet, i pressemeddelelsen.
Forskerne kan dog ikke svare præcist på, hvordan psykisk sygdom opstår, hvis det ikke er gennem arvelighed.
»Psykiske lidelser er arvelige, men de er også meget polygene. De skyldes ofte mange små variationer, og ikke ét enkelt ’sygdomsgen’. Derudover spiller miljø og tilfældigheder også en rolle,« forklarer professor og studiets anden hovedforfatter Esben Agerbo.
Hvis vi skal forebygge psykisk sygdom, advokerer forskerne for, at den indsats skal indeholde to spor: At vi både ser på individets arv og miljø og befolkningsrettede tiltag, herunder at reducere stressfaktorer i samfundet og fremme mental sundhed.
