Dansk studie: Sådan udvikler de 20 mest almindelige psykiatriske sygdomme sig

47 procent.

Så mange af de patienter, der bliver diagnosticeret med en psykiatrisk sygdom på et hospital, får en ny diagnose i løbet af de første 10 år efter deres første diagnose.

Det viser et nyt studie, publiceret i The Lancet Psychiatry, hvor forskere fra Københavns Universitet og Region Hovedstaden Psykiatri har undersøgt omkring 180.000 patienters psykiatriske sygdomsforløb i Danmark.

Psykiatriske sygdomme er dynamiske, og derfor udvikler de sig gennem livet, fortæller Terese Sara Høj Jørgensen, der er én af forskerne bag studiet.

»Det giver anledning til at tænke lidt i, om viden om mulige diagnostiske forløb kan være med til at højne diagnose- og patientforløb,« siger Terese Sara Høj Jørgensen, lektor ved Afdeling for Social Medicin på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Det er formand for Psykiatrifonden, psykiater Torsten Bjørn Jacobsen, enig i:

»Studiet viser, at diagnoser udvikler sig ret voldsomt over tid. Og jeg tror, at omfanget kommer lidt bag på de fleste. Det er interessant, og det giver måske anledning til at gentænke dele af psykiatrien, fordi det skubber til vores forståelse af den enkeltes behandlingsbehov,« siger han til Videnskab.dk og tilføjer:

»Måske skal vi bevæge os væk fra at tilrettelægge behandling efter diagnoser og i stedet indrette behandling efter et mere individuelt behov.«

Kortlægning af 180.000 patienter

I studiet giver forskerne et detaljeret overblik over sandsynlige og usandsynlige forløb for de 20 mest udbredte psykiatriske diagnoser.

Forskerne har via det danske landspatientregister set på omkring 180.000 mennesker, der er blevet diagnosticeret med en psykiatrisk diagnose mellem 1995-2008. Det svarer til omkring 75 procent af alle patienter, der får deres første diagnose.

Forskerne har fulgt patienterne i 10 år for at se, om de er blevet diagnosticeret med flere diagnoser.

Først har de fundet de 20 mest hyppige diagnoser, folk får som første diagnose. Derefter har de for hver af disse diagnoser set på de 20 mest hyppige diagnoser, patienterne ffår efterfølgende.

De efterfølgende diagnoser varierer fra sygdom til sygdom, viser anlyser med metoden »sequence analysis«.

»Herved får vi beskrivelser af, hvilke diagnoseforløb der er mere eller mindre hyppige. Udover en grafisk fremstilling af forløbene får vi et mål for, hvor stor variation i fremtidige diagnoser, som patienter inden for hver førstegangsdiagnose i gennemsnit oplever,« siger Terese Sara Høj Jørgensen og tilføjer:

»Nogle har meget stabile forløb, andre har ikke.«

»Et rigtig godt studie«

Ifølge Esben Agerbo, professor ved Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet, er det et »rigtig godt studie.«

»De belyser, at psykiatriske patienter har det med at skifte diagnoser, efter de kommer ind i systemet. Og de gør noget andet, end vi plejer,« siger han og henviser til metoden, forskerne har brugt.

»I studiet visualiserer de smukt og intuitivt de forskellige forløb, som patienterne oplever efter deres første kontakt med det psykiatriske system,« siger Esben Agerbo.

Depression er én af de hyppigste diagnoser

De tre hyppigste diagnoser, som forskerne har analyseret i studiet, er:

1. Belastningsreaktion - en tilstand, hvor større hændelser, som for eksempel en skilsmisse eller et dødsfald, giver en psykisk tilstand, der kan minde om stress eller depression
2. Depression
3. Misbrug

Af de tre diagnoser er patienter, der får en depressionsdiagnose, blandt dem, der har størst risiko for at få en ny psykiatrisk diagnose inden for 10 år.

»Får man den diagnose, er der ifølge studiet 60 procent sandsynlighed for, at man får en ny diagnose inden 10 år,« siger Terese Sara Høj Jørgensen.

Tallene snyder dog en smule. For 20 procent af de personer, der får en depressionsdiagnose, er der nemlig tale om diagnosen ‘periodisk depression’, altså tilbagevendende depressioner.

Efter diagnosen periodisk depression er det diagnoserne personlighedsforstyrrelse og belastningsreaktion, som oftest opstår efter en depressionsdiagnose.

Forskerne håber, at studiet kan hjælpe patienter, der bliver diagnosticeret med en depression, til at få bedre behandling.

»Vi er ikke bekendte med, at der eksisterer ensartede tilbud til patienter med debuterende depression,« siger Terese Sara Høj Jørgensen og tilføjer:

»Resultaterne kan altså give anledning til, at man i psykiatrien følger personer, som debuterer med depression, på en mere standardiseret måde som ved andre sygdomme.«

Det vil sige, at behandlingen følger nogle specifikke kliniske retningslinjer i forhold til konsultationer med sundhedsfagligt personale, forklarer Terese Sara Høj Jørgensen.

»Der findes for eksempel programmet OPUS, hvor unge med nydiagnosticerede psykoser følges af sundhedsfagligt personale med speciale inden for netop den psykiske sygdom,« siger hun.

Studiet medtager kun patienter i psykiatrien

Det er værd at bemærke, at studiet kun har undersøgt de patienter, der er en del af psykiatrien.

Det vil sige, at forskerne ser på de personer, der er diagnosticeret i hospitalspsykiatrien - altså personer, der overordnet har sværere forløb end dem, der går til egen læge.

»Der er mange patienter - for eksempel med depression - der ikke har været i kontakt med psykiatrien, men har modtaget behandling i primærsektoren som for eksempel hos egen læge eller en psykolog. Så studiet er overordnet begrænset til de sværeste sygdomsforløb,« slår Terese Sara Høj Jørgensen fast.

Torsten Bjørn Jacobsen fra Psykiatrifonden mener derfor, at det kunne se anderledes ud for nogle af de diagnoser i studiet, der ikke ændrer sig så meget, hvis man havde mulighed for at få data fra de praktiserende læger og praktiserende speciallæger.

»I det hele taget har vi brug for meget mere viden om forekomsten af psykiske lidelser i samfundet,« siger Torsten Bjørn Jacobsen.

Kan hjælpe klinikere

Selvom resultaterne ikke overrasker forskerne, har de store forhåbninger til, hvad deres arbejde kan blive brugt til. Blandt andet håber forskerne, at studiet kan hjælpe klinikere fra det øjeblik, en patient får sin første diagnose.

De vil nemlig kunne slå op i studiet under den patientens diagnose og se, hvordan den diagnose typisk har udviklet sig for tidligere patienter i løbet af 10 år.

»Klinikere kan bruge informationen her i studiet til at planlægge opfølgning og kliniske forløb for patienter, som kommer ind og får deres første psykiatriske diagnose,« siger Terese Sara Høj Jørgensen.

Men er det ikke »bare noget, man siger«, spørger Esben Agerbo retorisk. For han er ikke helt overbevist om, at klinikere faktisk vil bruge studiet.

»Spørger du en psykiater: 'Hvordan vil du bruge det? Vil du ændre din behandling?' Så tror jeg sjældent, at de svarer: ‘Ja’ til det,« siger han og tilføjer:

»Jeg er ikke kliniker, men der er tit meget langt fra registerforskning, som jeg har lavet i mange år, til at ændre på, hvad klinikere gør.«

Det betyder dog ikke, at studiet ikke kan bruges til noget, skynder han sig at slå fast.

Forskerne håber, at studiet kan være med til forbedre behandlingen for patienter, der bliver diagnosticeret med en psykisk sygdom, og sikre evidensbaseret opfølgning.

For jo mere man ved om et sandsynligt sygdomsforløb, jo bedre kan man typisk behandle.

Og det er Torsten Bjørn Jacobsen enig i.

»Jeg tror, at studiet peger på en udvikling, som mange klinikere nok fornemmer, men studiet gør, at det nu er tydeligt,« siger han.