Skizofreni er en alvorlig og pinefuld psykisk lidelse, som ofte har store konsekvenser for både de påvirkede og deres pårørende.
Samtidig er det en lidelse, der fortsat er omgivet af mystik, fordomme og uvidenhed.
Og for de mennesker, der lider af skizofreni, er det hårdt at blive mødt med misforståelser, stigmatisering og afstandtagen – oven i at kæmpe med selve sindslidelsen.
Det oplever vi i vores daglige arbejde som psykologer, der arbejder med denne patientgruppe. Ikke mindst efter DR-vært Anders Agger for nylig besøgte den lukkede afdeling Sikringen, hvor nogle af Danmarks farligste patienter befinder sig. Heriblandt patienter med skizofreni.
Derfor har vi skrevet denne artikel for at aflive nogle af de mest sejlivede myter om skizofreni.
Lad os starte ved én af de mest udbredte misforståelser:
Myte nummer 1: Personer med skizofreni har flere personligheder
Det er en af de mest udbredte misforståelser, at personer med skizofreni har to eller flere personligheder.
Det bunder sandsynligvis i, at ordet ’skizofreni’ kommer fra græsk og oversættes til ’split mind’ eller splittet sind.
Betegnelsen skizofreni dækker dog ikke over en personlighedsspaltning, som vi ser det ved dissociativ forstyrrelse (også kendt som 'multiple personligheder').
Ved skizofreni er der tale om den splittelse af tanker, følelser og adfærd, der karakteriserer lidelsen. Og hvad betyder det så, tænker du måske?
Det betyder, at personer, der lider af skizofreni, har svært ved at skelne mellem, hvad der er virkeligt og uvirkeligt.
Hvis man hører stemmer eller har uforudsigelig adfærd (for eksempel grundet vrangforestillinger eller tankeforstyrrelser), kan det udefra måske ligne forskellige personligheder. Men det er altså ikke tilfældet ved skizofreni.
Sommetider hører vi også vendinger som 'vejret er skizofrent i dag', eller 'hans påklædning er helt skizofren'.
Det kan være med til at forstærke misforståelsen om, at mennesker med skizofreni har flere personligheder. Samtidig risikerer vi også at udvande betydningen af diagnosen og negligere de udfordringer, de ramte oplever.
Så hermed en opfordring til at pakke de udtryk lidt væk også, sammen med myten.
\ Hvad er skizofreni?
Skizofreni er en lidelse inden for psykosespektret. Man kan sige, at skizofreni er en psykose, men ikke alle psykoser er skizofreni.
Sammenlignet med de øvrige psykoser har mennesker med skizofreni ofte flere og også sværere typer symptomer, ligesom skizofreni også er forbundet med et længere forløb og dårligere prognose.
I vores nuværende diagnosesystem (ICD-10) inddeler vi skizofreni i forskellige undertyper. Der er for eksempel paranoid skizofreni (kendetegnet af vrangforestillinger og hallucinationer ofte med forfølgelsesindhold), hebefren skizofreni (kommunikationsproblemer, desorganiseret adfærd og tankegang) og simpel skizofreni (præget af negative symptomer, igen hallucinationer eller vrangforestillinger).
Når Danmark overgår fra ICD-10 til det nye diagnosesystem ICD-11, vil der dog ikke længere være undertyper, men i stedet flere muligheder for at beskrive, hvordan den enkelte er ramt af skizofrenien.
Du kan evt. læse mere om skizofreni her.
Myte nummer 2: Personer med skizofreni er farlige
Dette er en af de mest stigmatiserende fordomme.
Personer, der lider af skizofreni, er som udgangspunkt ikke farlige. Sammenlignet med befolkningen generelt er der dog en øget risiko for voldelig adfærd.
Det gælder i øvrigt også for flere andre psykiske lidelser.
I et dansk registerstudie fra 2024 har forskere undersøgt, hvor mange der bliver dømt for voldskriminalitet i de første 5 år efter en diagnosticeret psykisk lidelse.
Tallene viser, at 10 procent af mænd med skizofreni får en dom for vold – hvilket svarer til næsten 4 gange så mange som mænd uden psykisk lidelse.
Et internationalt overbliksstudie viser tilsvarende resultater: Cirka 13 procent med psykose har haft voldelig adfærd efter at have fået stillet en diagnose - her baseret på journal, interviews og selvrapportering, men altså ikke officielle kriminalitetsregistre.
Ligesom i befolkningen generelt er det også hos mennesker med skizofreni og andre psykoser især misbrug, tidligere kriminalitet (både voldelig og ikke-voldelig) samt impulsivitet, der øger risikoen for vold.
Personfarlig kriminalitet i forbindelse med psykose ses ofte i forbindelse med paranoia og hallucinationer.
Det er især vrangforestillinger om forfølgelse og stemmer, der for eksempel truer, opildner eller beordrer personen til vold.
Vi ved, at flere faktorer kan mindske risikoen for vold, nemlig:
Tidlig opsporing og behandling, behandling af misbrug, social støtte og et stabilt livsmiljø.
De samme faktorer kan også generelt medvirke til at skabe et bedre forløb ved psykose.
Men som nævnt er det kun et fåtal, der udøver vold. Faktisk er risikoen for at skade sig selv langt større end risikoen for at skade andre.
Selvmord forekommer markant oftere blandt mennesker med skizofreni end i befolkningen generelt.
Et dansk registerstudie fandt, at risikoen var knap 10 gange højere for mænd med skizofreni og knap 20 gange højere for kvinder med skizofreni, når forskerne sammenlignede med mennesker uden psykiske lidelser.
Lignende tal er beskrevet i et canadisk registerstudie. Det viser, at risikoen for selvmord blandt mennesker med skizofreni er 20 gange større end i baggrundsbefolkningen. Selvmordsforsøg og selvskade er også mere hyppigt ved skizofreni.
\ Ring til Livslinien, hvis du har tanker om selvmord
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord: Den humanitære organisation Livslinien giver anonym rådgivning til selvmordstruede, deres pårørende og efterladte.
Du kan ringe til Livslinien på telefon 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11-05. Du kan også bruge Livsliniens chatrådgivning.
Det er derudover vigtigt at nævne, at mennesker med skizofreni oftere bliver udsat for vold og overgreb – et mønster, der også ses ved andre psykiske lidelser. Det danske registerstudie af voldskriminalitet, som vi nævnte før, påviser også denne øgede sårbarhed.
Mediernes dækning af sindslidelser – til dels drevet af sensationsvinkler og clickbait-tendenser – forvrænger ofte billedet af, hvor farlige mennesker med psykiske lidelser egentlig er.
Medierne er blevet bedre til også at bringe personlige fortællinger, hvor personer med skizofreni selv kommer til orde, og historier om personer med skizofreni, der har fået det bedre.
Men når en voldsom hændelse finder sted, lander det på alle forsider – og næsten alle hører om det. Langt færre klikker på historier, der ‘bare’ handler om at blive klogere på psykiske lidelser eller følge en historie indefra.
Netop derfor er det vigtigt, at medierne – i alle programmer og artikler om psykiske lidelser – aktivt bidrager til at nedbryde stigmatisering og formidler et mere nuanceret billede.
Et vigtigt skridt på vejen kunne være at sørge for at nævne ovenstående fakta om, at det er meget få mennesker med skizofreni, der er ‘farlige’.
Myte nummer 3: Personer med skizofreni er alle ens
Myte nummer tre handler om, at vi ofte skærer mennesker med skizofreni over én kam. Men i virkeligheden er skizofreni en paraplybetegnelse for en bred række af symptomer.
Selvom to personer har samme diagnose, kan der være stor forskel på, hvilke symptomer de er ramt af, og hvordan lidelsen påvirker deres liv.
Inden for forskningsverdenen mener en del endda, at skizofreni sandsynligvis slet ikke er én lidelse, men flere forskellige (eller at der i hvert fald er tale om undergrupper).
Hvorvidt det er tilfældet, skal vi ikke gå dybere ind i her, men vi kan i hvert fald konstatere, at skizofreni kommer i mange former.
Lad os derfor se nærmere på de forskellige symptomer ved skizofreni, og hvordan de kan variere.
Ved skizofreni skelner man mellem forskellige kategorier af symptomer.
De positive symptomer (også kaldet psykotiske symptomer) dækker over:
- hallucinationer,
- vrangforestillinger
- tankeforstyrrelser
De negative symptomer indebærer blandt andet:
- nedsat energi, træghed (langsomme bevægelser og tanker), initiativløshed, passivitet, affektfladhed (begrænset følelsesmæssigt respons/udtryk)
- nedsat følelsesliv, hvor man ikke mærker følelsesmæssige reaktioner som for eksempel glæde, tristhed og vrede. Nogle personer oplever også manglende lystfølelse (anhedoni) eller ligegyldighed (apati)
Derudover oplever mange personer med skizofreni kognitive vanskeligheder såsom hukommelse- eller koncentrationsbesvær.
Hvis man er hårdt ramt af omsiggribende vrangforestillinger, kan det for eksempel være svært at varetage et job eller indgå i tætte relationer med familie og venner. Hvis man har mange tankeforstyrrelser, kan det være svært at føre en almindelig samtale.
Men andre er mindre ramt og kan med den rette behandling føre et normalt hverdagsliv.
Myte nummer 4: Personer med skizofreni bliver aldrig raske
En anden myte, vi ofte støder på, er den her ide om, at man ikke kan blive rask, hvis man har skizofreni.
Tidligere har man ganske vist anset skizofreni for at være en kronisk tilstand. I dag ved vi dog, at der er store individuelle forskelle i forløb fra person til person.
Mange formår som sagt at leve et godt liv med skizofreni med uddannelse, job og relationer under hensyntagen til symptomer og den rette behandling. Nogle personer bliver endda fuldstændig fri for symptomer, mens andre får periodiske udbrud og atter andre får et kronisk forløb.
Psykotiske episoder (perioder plaget af vrangforestillinger og hallucinationer) kan variere fra få måneder til flere år. Hvor længe afhænger af hvor hårdt man er ramt, og om man følger behandlingen.
Det er væsentligt for at forbedre forløbet, at vi får diagnosticeret psykosen hurtigt og dermed sat behandling i gang på et tidligt tidspunkt.
Men hvad er prognosen så, hvis man får diagnosticeret skizofreni og kommer i behandling?
Det er svært at sige entydigt.
I et dansk studie fra 2023 undersøgte forskere, hvordan 373 patienter havde det i årene efter deres første psykotiske periode, efter 10 år og igen efter 20 år.
I studiet fandt forskerne, at cirka 50 procent af deltagerne med første-episode psykose oplevede tidlig og vedvarende forbedring.
Kun cirka 10 procent oplevede vedvarende svære psykotiske symptomer (dét, vi fagfolk også kalder positive symptomer, som vi nævnte i afsnittet om myte 3).
Omkring 50 procent var plaget af vedvarende negative symptomer (blandt andet nedsat følelsesliv og energi, som vi også nævnte ved myte 3).
Behandling af skizofreni er oftest en kombination af antipsykotisk medicin og psykosociale interventioner, som for eksempel støttende samtaler og opfølgning, psykoterapi og psykoedukation, altså information om skizofreni, konsekvenserne og behandling.
Myte nummer 5: Personer med skizofreni er dovne
Netop de negative symptomer er roden til myte nummer 5.
De negative symptomer kan nemlig komme til udtryk for omverdenen som manglende engagement i dagligdagens gøremål eller forsømmelse af personlig hygiejne. Og det kan fejlagtigt blive tolket som dovenskab.
Negative symptomer er typisk svære at behandle og er ofte de mest invaliderende for personer med skizofreni.
Dagligdags gøremål, der før var selvfølgelige og automatiserede, som for eksempel at børste tænder, kan virke som en uoverskuelig opgave. Ligesom det ville være at hente avisen, hvis man havde brækket benet.
Netop de ændringer kan være meget svære for pårørende at forstå. Og patienterne bliver ofte også selv selvkritiske og nedvurderer sig selv.
Omvendt er det også vigtigt at understrege, at en person med skizofreni selvfølgelig sagtens kan være doven – enten som et træk eller i perioder. Fuldstændig ligesom alle andre med og uden psykiske lidelser.
Myte nummer 6: Hvis dine forældre har skizofreni, får du det også
Lad os gå videre til den sjette og sidste myte om skizofreni her i artiklen:
At det hele handler om genetik.
Det er rigtigt, at vi ser en høj grad af arvelighed ved skizofreni. Men genetikken er kompleks, og der findes ikke ét skizofreni-gen.
Forskning har på nuværende tidspunkt identificeret over hundrede gener, der tilsammen giver større risiko for at udvikle skizofreni, og flere af disse gener øger også risikoen for andre psykiske lidelser.
Man kan altså ikke sige, at man med sikkerhed vil udvikle skizofreni, alene fordi ens forældre har lidelsen. I stedet taler man om, at vi arver en genetisk sårbarhed for skizofreni og derved har en lavere psykosetærskel end andre.
Genetikken betyder nemlig ikke alt.
Det kan vi for eksempel se hos enæggede tvillinger, der har den samme arvemasse, men hvor kun den ene tvilling lider af skizofreni.
Fra forskningen ved vi, at der er mange forskellige forhold, der kan spille ind. Det kan for eksempel være infektioner eller andre komplikationer under graviditeten, lav fødselsvægt eller høj alder hos faderen på undfangelsestidspunktet (over 45 år).
Vi ved også, at mange personer med skizofreni har oplevet traumer i barndommen, såsom fysisk eller seksuelt misbrug, men også psykisk misbrug og omsorgssvigt. Og det ser ud til, at traumer også kan være en årsagsforklaring.
Herudover kan stofmisbrug, særlig af hash, udløse en psykose og føre til skizofreni – også hos personer, der ikke er genetisk disponerede.
Det er dog vigtigt at understrege, at en af de ovennævnte risikofaktorer i sig selv ikke giver skizofreni.
Psykiske lidelser udvikler sig gennem et kompliceret samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Det er et samspil, hvor den medfødte sårbarhed (for eksempel fra genetik, faktorer i fostertilstanden eller fødselskomplikationer) sammen med en række andre faktorer ophober sig - eller vokser - over tid og gradvist øger risikoen for at udvikle symptomer.
Ligesom skizofreni er en kompleks lidelse, hvor symptomerne kan variere meget fra person til person, er årsagen hertil også kompleks, og der er sandsynligvis mange veje til skizofreni.
