Er du bange for højder? Så har du højst sandsynligt været det, siden du var en lille purk, der kravlede rundt hjemme på stuegulvet, viser et nyt studie.
Babyer virker måske frygtløse og lader ikke altid til at forstå, at de slår sig, hvis de falder ud af en seng eller ned fra et bord. Det ændrer sig dog, når de bliver omkring ni måneder gamle.
Højdeskræk er ikke medfødt
De små pus lærer at undgå og være bange for højderne, når de får mere erfaring med at kravle og samtidig bliver bedre til at navigere rundt i verden. Det viser et nyt studie af forskere fra University of California, Berkeley og Doshiha University i Kyoto.
Studiet viser, at når spædbørn får mere erfaring i deres bevægelseskoordination, så bruger de også i højere grad synet og visuelle informationer til at orientere sig.
Højdeskræk viser sig også at være udviklet på baggrund af erfaringer og er altså ikke en medfødt lidelse.
»En stor fordel ved denne forsinkelse er, at spædbørnene er mere villige til at udforske deres omgivelser og bevægelsesmuligheder, når de er mindre bekymrede over konsekvenserne af deres handlinger,« skriver forskerne i rapporten ifølge LiveScience.
Babyer med kravleerfaring er mere afhængige af synet
Gokarts til babyer var et af de centrale remedier i det nye studie. I et eksperiment fik en gruppe babyer, der endnu ikke var begyndt at kravle, et kursus i gokart på 15 dage, så de blev trænet til at kunne styre den.
Efter de 15 dage holdt forskerne øje med, hvordan spædbørnene reagerede, når de blev holdt hen over en kant, der var dækket over med glas.
Her viste det sig, at børnene med træning i gokarts blev nervøse nær den simulerede klippe.
Forhøjet hjerterytme som tegn på frygt
Det samme viste sig, når babyerne blev sat ind i et rum med vægge, der flyttede sig baglæns. Det skaber en optisk illusion, så den, der befinder sig i rummet, kommer til at føle, at det er ham selv, der bevæger sig fremad.
Også her gav det udslag i de trænede babyers hjerterytme, mens der ikke var nogen ændring at spore hos de utrænede.
Kravlende babyer blev der også eksperimenteret med i studiet. De babyer, der blev mest påvirkede over rummet med de vandrende vægge, var også dem, der var mest bange for at kravle over den glas-dækkede, virtuelle afgrund.
