En antistoftest, der kan fortælle, om patienter har udviklet antistoffer mod den nye coronavirus efter at have været smittet, bliver ofte beskrevet som én af nøglerne til at følge udviklingen i corona-epidemien.
Men de antistoftest, der er tilgængelige lige nu, og som myndighederne benytter i Danmark, er for usikre til, at de kan bruges til at diagnosticere.
Til gengæld kan antistoftest bruges til at indsamle statistik, der kan give myndighederne et billede af, hvordan smittetrykket udvikler sig.
»Man kan sige det på den måde, at testene for antistoffer kan være vejledende for myndighederne, men vildledende for den enkelte borger,« fortæller Jakob Stoustrup, der er professor i anvendt matematik på Aalborg Universitet.
Jakob Stoustrup er en del af forskergruppen COVID-19-CTRL, som består af 45 matematik-kyndige forskere fra DTU og Aalborg Universitet, der fungerer som konsulentgruppe til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.
Et nyt indlæg i det videnskabelige tidsskrift Science Immunology er på linje med Jakob Stoustrup og påpeger ligeledes, at antistoftest har et stort potentiale, når det kommer til undersøgelser af større grupper, men at det kan være risikabelt, eller ligefrem farligt, at bruge resultaterne fra antistoftest på individniveau, skriver forskerne i indlægget.
Det skyldes ifølge indlægget, at antistoftestene er utilstrækkelige, når det kommer til at kunne vurdere enkeltpersoners sygdomsrisiko eller påvise immunitet.
Antistoftest er nyttige til dataindsamling
Men hvad er det så egentlig, en antistoftest kan fortælle?
»Spørgsmålet kommer helt an på den konkrete test. Der findes mange forskellige antistoftest, og de har hver især forskellige styrker og svaghed,« påpeger Karen Angeliki Krogfelt, professor MSO i molekylær- og medicinalbiologi på Roskilde Universitet.
Overordnet er der to formål med at teste: At indsamle data, der kan bruges til at overvåge smittebilledet, og at diagnosticere den enkelte.
Mens antistoftest oftest kan bruges til statistik, så er det altså langt mere usikkert, om de rent faktisk kan hjælpe med en sikker diagnose - ikke mindst i disse usikre corona-tider.
Artiklen her gennemgår, hvad vi potentielt kan få og ikke kan få af viden ud fra antistoftest.
Forskellige tests og deres usikkerheder
Men først får du lige et lynkursus i forskellige test og deres usikkerhed.
Forskerne bruger grundlæggende to forskellige typer test til at undersøge corona-smittede:
- Virustest - også kaldt PCR: Testen viser, om du aktivt har virussen i kroppen.
- Antistoftest: Testen viser, om du har haft virussen i kroppen.
De vigtigste antistoftest at skelne mellem er ELISA-test og hurtigtest - også kaldet POCT.
Helt generelt er en ELISA-test mere præcis end en hurtigtest. På en ELISA-test kan det nemlig ses, hvor mange antistoffer der er produceret hos den enkelte.
En hurtigtest eller POCT viser - ligesom en graviditetstest - blot, om man har antistoffer eller ej.
Alle testtyper kan være behæftet med usikkerheder:
- Falske positiver: Man kan blive testet positiv, selvom man faktisk ikke har været smittet. Det kaldes også specificitet.
- Falske negativer: Man kan blive testet negativ, selvom man faktisk har været smittet. Det kaldes også sensitivitet.
- Krydsreaktioner: Testen forveksler virussen eller antistoffer, der testes for, med andre virusser eller antistoffer fra andre virusser.
Generelt er det et større problem, hvis testen krydsreagerer eller har falske positiver, end hvis den har falske negativer, forklarer Karen Angeliki Krogfelt:
»Når man testes negativ for antistoffer, bør man under alle omstændigheder stadig beskytte sig selv og tage forholdsregler, fordi der rent faktisk er en risiko for, at man ikke er beskyttet og kan smittes,« fortæller hun.
»Hvis man til gengæld testes positiv, og det ikke er korrekt, er det en større katastrofe, da det kan sætte gang i nogle omfattende indgreb og behandlingsforløb, der er unødvendige og kan være skadelige.«
Endnu ingen corona-antistoftest kan bruges til diagnose
De nuværende antistoftest kan som nævnt ikke fortælle, om den enkelte testede har været inficeret med den nye coronavirus (SARS-CoV-2).
Niels Høiby, overlæge og professor i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet, fortæller i al fald, at han ikke er bekendt med nogen antistoftest, der med 100 procent sikkerhed kan bruges til at diagnosticere folk med den nye coronavirus.
»De test, jeg kender til, er ikke undersøgt godt nok, til at man ville kunne bruge dem til det formål (diagnosticering, red.). Det skyldes, at de test, der lige nu er tilgængelige, er udviklet i stor hast og på meget kort tid,« fortæller Niels Høiby.
Nogle tests er dog meget tæt på. Flere såkaldte ELISA-antistoftest har faktisk en 100 procent specificitet, hvilket i princippet betyder, at de ikke tester nogen positive for virussen, hvis man reelt ikke har haft den.
Dansk indkøbt test er bedst, men kan stadig ikke diagnosticere
Det gælder eksempelvis for den kinesiske ELISA-test, som Danmark har indkøbt til en større befolkningsundersøgelse, der lige nu foregår i de hvide corona-telte rundt omkring i landet.
Den indkøbte ELISA-test, der kommer fra den kinesiske producent Wantai, er en af de bedste corona-antistoftest på markedet.
Det fortæller professor i molekylær- og medicinalbiologi på Roskilde Universitet Karen Angeliki Krogfelt, der var med til at undersøge testen i samarbejde med Statens Serum Institut, og det anerkender Niels Høiby også.
Dette bakkes ligeledes op af Peter Garred, professor i klinisk molekylærmedicin på Rigshospitalet og Københavns Universitet. Peter Garred leder lige nu et forskerhold på Rigshospitalets Diagnostiske Center, der er i gang med at udvikle flere forskellige typer antistoftest - herunder en test, der minder meget om Wantais ELISA-test.
Så hvad er problemet?
Krydsreaktion er stadig uafklaret
Grunden til, at ELISA-testen - på trods af 100 procent specificitet - ikke kan bruges til at spore, om man har været smittet eller ej, er, at der ikke er 100 procent klarhed om, hvorvidt den forveksler antistoffer mod den nye coronavirus med antistoffer i andre virus.
»Spørgsmålet om testens krydsreaktion (om den forveksler den nye coronavirus med andre virusser, red.) er stadig uafklaret, og det gør det svært at bruge resultaterne fra testen til det store endnu,« vurderer Niels Høiby.
»Grundlæggende betyder det, at vi ikke kan vide, om 20-, 50- eller 75 procent af dem, der testes positiv for antistoffer, rent faktisk testes positiv for antistoffer mod en almindelig forkølelsesvirus,« påpeger han.
Du kan læse om, hvorfor Niels Høiby ikke mener, at ELISA-testen fra Wantai er undersøgt godt nok, i bunden af artiklen.
Hvis en antistoftest til gengæld ikke krydsreagerer med andre virus, og den samtidig har 100 procent specificitet, så der ingen falske positiver er, kan den bruges til diagnostisk.
På nuværende tidspunkt findes den test bare ikke, fortæller flere kilder til Videnskab.dk.
Det tager omtrent en måned at lave et godt forsøg, der kan tjekke, om en antistoftest krydsreagerer med de relevante og tæt beslægtede virus, vurderer Niels Høiby.
Antistoftest kan bruges til statistik
Det gør dog faktisk ikke noget, at en test måler forkert med falske positive, falske negative eller med krydsreaktioner for andre virusser, så længe man med sikkerhed ved, hvor ofte den måler forkert, fortæller professor i anvendt matematik på Aalborg Universitet Jakob Stoustrup.
»Hvis vi eksempelvis ved, at en test med sikkerhed har 1 procent falske positive og 1 procent falske negative, så vil vi stadig med statistisk sikkerhed kunne regne os frem til, hvor mange smittede der har været,« siger han og tilføjer et regneeksempel:
»Til gengæld vil den enkelte ikke kunne bruge en positiv-testning til meget. Nye tal tyder på, at 1,1 procent af den danske befolkning har antistoffer. Hvis vi har en test med den nævnte usikkerhed (1 procent falske positive og falske negative, red.), så vil der rent faktisk kun være cirka fifty-fifty chance for, at den positive testning er korrekt.«
Tallene bliver mere usikre, når man deler op i undergrupper
En anden ting, man skal være opmærksom på, er, at den statistiske nytte af testen falder, jo færre der rent faktisk har antistoffer, påpeger Niels Høiby, der også forsker i epidemiologi:
»Har du en befolkning, hvor kun 1 procent af befolkningen testes positiv for antistoffer, så vil usikkerheden i testen alt andet lige være større, end hvis det er 5 procent, der er positive,« siger han.
Altså, hvis det er 10 ud af 1.000, der testes positiv for antistoffer, er der større usikkerhed i tallet, end hvis det er 100 ud af 1.000, der testes positiv for antistoffer, fordi testens usikkerhed vil fylde mere.
Derfor bliver tallene også mere usikre, når man deler den undersøgte befolkning op i undergrupper og eksempelvis ser nærmere på, hvor mange fra én særlig befolkningsgruppe, der er testet positiv.
»Deler man befolkningen op i 10 aldersgrupper, så skal man have 10 gange så mange testede alt i alt, hvis man vil sige noget signifikant om hver enkelt aldersgruppe. Det er basal statistik,« tilføjer Jakob Stoustrup.
Viden om immunitet er stadig usikker
Selvom man har udviklet antistoffer mod den nye coronavirus, er det stadig usikkert, om man bliver immun efter at have været smittet.
Fra forskerne lyder det korte svar, at det gør man formentlig, for det plejer man at gøre, når man er blevet ramt af en virus.
Men det mere præcise svar er, at vi endnu ikke ved det, fordi virussen stadig er ny for os. Det kan du blandt andet læse mere om i artiklen ‘Bliver vi immune overfor coronavirus?’.
Myndighederne er generelt også forbeholdne med at konkludere en sammenhæng mellem antistoftestning og immunitet.
»For nærværende er der ikke viden om omfang og varighed af eventuel beskyttende immunitet efter overstået COVID-19, herunder om serologiske test (antistoftest, red.) kan anvendes til at vurdere beskyttende immunitet, men den forskningsmæssige udvikling, herunder internationalt, følges særdeles tæt,« står der i en rapport fra Sundheds- og Ældreministeriet om teststrategien.
\ Kilder
- Indlæg i Science Immunology: "Serology for SARS-CoV-2: Apprehensions, opportunities, and the path forward", Science Immunology (maj 2020), DOI: 10.1126/sciimmunol.abc6347
- Niels Høibys profil (Rigshospitalet)
- Karen Angeliki Krogfelts profil (RUC)
- Peter Garreds profil (Rigshospitalet)
- Jakob Stoustrups profil (AAU)
\ Niels Høiby: ELISA-test fra Wantai er ikke undersøgt grundigt nok
Overlæge Niels Høiby anerkender, at ELISA-testen fra Wantai, der bruges i den danske befolkningsundersøgelse, er en af de bedste på markedet, men det ændrer ikke på, at den ikke er undersøgt grundigt nok, mener han.
Niels Høiby har også læst Statens Serum Instituts evaluering af testen, der ikke er fagfællebedømt (peer-reviewed) og derfor ikke er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, og han mener stadig, at der er uklarheder.
Helt konkret, mener han, at undersøgelsen er gjort på »et for beskedent materiale«, da man kun har undersøgt for krydsreaktioner hos 5 patienter, der har haft en infektion med 3 andre af de ‘almindelige’ coronavirus, og det er alt for få patienter.
Derudover påpeger han, at der er uvished om, hvorvidt nogle af de undersøgte patienter allerede kan have udviklet antistoffer mod andre coronavirus end den nye coronavirus.
Til sidst pointerer han, at den fjerde mest almindelige coronavirus i Danmark - HcO229E - ikke er blevet undersøgt for krydsreaktion.
»Alt i alt betyder det, at der stadig er en grad af usikkerhed i testens resultater, og det er vigtigt at være opmærksom på. Derfor ville det ikke være smart at konkludere på testens resultater allerede nu,« understreger Niels Høiby.
Professor Karen Angeliki Krogfelt, der var med til at undersøge testen, er grundlæggende enig:
»Jeg er enig med ham, og på de punkter arbejder vi videre,« svarer hun.
