Anden HIV-patient nogensinde er tilsyneladende kureret ved hjælp af stamceller

For anden gang i verdenshistorien lader det til, at en HIV-patient er blevet ‘kureret’ efter en stamcelletransplantation.

»Ikke alene har forskerne helbredt ham for den lymfeknudekræft han havde udviklet, men de foreløbige data antyder, at transplantationen har gjort, at der ikke længere findes HIV i kroppen på patienten,« siger Jens Lundgren, klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Han er en af Danmarks førende HIV-forskere og har vurderet det nye gennembrud, der i dag udgives i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Det ses ofte, at HIV går i dvale i 2-3 uger og nogle gange op til flere måneder, efter at en patient er stoppet i HIV-behandling, men virussen kommer altid tilbage igen. Det mønster er dog blevet brudt af patienten i det nye studie.

Han har været HIV-fri i hele 18 måneder, efter at behandlingen stoppede, og forskerne bekræfter i det nye studie, at de ikke kan finde nogen spor på virussen i hans krop. For at være helt sikker skal patienten dog følges i mindst dobbelt så lang tid endnu, før vi kan slå fast, at han faktisk er kureret.

Selvom dette er et vigtigt skridt på vejen, er vi stadig langt fra at have fundet kuren mod HIV. Forskere har nemlig forsøgt sig med lignende stamcellebehandling på adskillige HIV-patienter uden held og kan derfor ikke forklare, hvorfor behandlingen i to enkeltstående tilfælde virkede.

Desuden er den stamcelletransplantation, som HIV-patienten i det nye studie har modtaget, en højrisikobehandling, som lægerne kun giver til meget alvorligt syge mennesker.

Berlin-patienten var den første succes

Før patienten i det nye studie har kun et menneske nogensinde fået slået HIV ned ved hjælp af stamcelletransplantation.

Den HIV-smittede amerikaner Timothy Ray Brown, der bor i Berlin, går under navnet ‘Berlin-patienten’ og er siden 2008 blevet betragtet som ‘kureret’ for HIV, fordi forskerne ikke kan finde det mindste spor af virussen i hans krop.

Timothy Ray Brown blev smittet med HIV i 1995 og begyndte derefter i antiretroviral behandling. En behandlingsform der virker ved at hæmme de enzymer, der er nødvendige for at HIV kan spredes til flere celler i kroppen.

I 2006 blev Timothy Ray Brown ramt af leukæmi, og for at behandle det fik han transplanteret hæmopoietiske stamceller, der findes i knoglemarven, fra en donor. Det er en mere og mere udbredt behandling til at forebygge tilbagefald af kræften.

Ved et lykketræf havde Berlin-patientens donor en genmutation, der slog hans HIV ned, udover at transplantationen kurerede hans kræftsygdom. Sagt på en anden måde blev Berlin-patienten kureret for HIV som en utilsigtet sidegevinst ved kræftbehandlingen.

LÆS OGSÅ: Danskere i front i jagten på HIV-kur

Arvede en heldig gen-mutation

Her kommer den medicinske forklaring på, hvorfor genmutationen i Berlin-patientens donor kunne udradere hans HIV-sygdom.

Timothy Ray Browns donor havde en såkaldt delta 32-mutation på CCR5-receptoren, og dette skulle vise sig at være afgørende for at nedbringe virussen.

En delta 32-mutation betyder nemlig kort sagt, at CCR5-receptoren i Timothy Ray Browns donor var defekt, og da Timothy Ray Browns immunsystem under stamcelletransplantationen blev udskiftet med donorens, fulgte den ødelagte CCR5-receptor automatisk med.

Timothy Ray Brown var altså pludselig udstyret med en ødelagt CCR5-receptor, og det var heldigt, for vira trænger ind i kroppens celler ved at binde sig til 2 receptorer - den ene er CCR5-receptoren, som sidder på overfladen af vores hvide blodceller.

»Hvis dine celler mangler denne receptor, kan HIV have betydeligt sværere ved at trænge ind i cellen, for det kræver, at den binder sig til receptoren,« fortæller Jens Lundgren.

Dermed blev Timothy Ray Brown pludselig modstandsdygtig overfor sin egen virus. Den kunne ikke smitte ham, og selvom han stoppede med at tage sin antiretrovirale medicin, blev HIV-niveauet i hans krop ved med at falde, indtil forskerne ikke kunne spore det længere.

Det har gjort Berlin-patienten til det første menneske nogensinde, der er blevet kureret for HIV, og i dag lever han i bedste velgående uden at tage antiretroviral medicin.

Nummer to i verdenshistorien

Forskerne har lige siden succeshistorien med Berlin-patienten forsøgt at kurere andre HIV-smittede ved at bruge stamcelledonorer med den samme genmutation.

Men indtil videre uden held:

»Efter Berlin-patienten har mange andre gennemgået den samme behandling uden at blive kureret. Men nu har vi endnu et tilfælde, nummer to i verdenshistorien, hvor det tilsyneladende er lykkedes,« siger Jens Lundgren.

HIV-patienten i det nye studie er sluppet af med sin virus ved brug af nøjagtigt den samme metode som Berlin-patienten. Han har fået transplanteret såkaldte ‘hæmopoietiske’ stamceller, der findes i knoglemarven fra en donor med to kopier af delta 32-mutationen i CCR5-receptoren. Der er kun en lille forskel.

»Forskellen er den måde, de to patienter er blevet behandlet på, før den nye knoglemarv er blevet sprøjtet ind,« fortæller Jens Lundgren fra Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

Berlin-patienten var ramt af leukæmi, så derfor var det nødvendigt at strålebehandle hele hans krop - en såkaldt ‘helkropsbestråling’.

»Ved leukæmi skal man være helt sikker på, at alle kræftceller i hele kroppen bliver slået ihjel,« forklarer Jens Lundgren det med.

Det samme gjaldt ikke HIV-patienten i det nye studie. Han havde lymfeknudekræft, og derfor var det ikke nødvendigt at strålebehandle hele kroppen. Jens Lundgren vurderer dog ikke, at denne forskel har haft betydning for udfaldet af behandlingen.

LÆS OGSÅ: Nyt spor i gåden om manden, der blev kurereret for HIV

Mississippi-babyen var falsk alarm

Selvom endnu en HIV-patient tilsyneladende er blevet kureret, opfordrer Jens Lundgren til, at vi slår koldt vand i blodet.

Det er nemlig set før, at en virus, som man troede, var forsvundet, pludselig er begyndt at vokse igen. Forskerne bag det nye studie kan derfor ikke udelukke, at patientens HIV bare er i dvale, og pludselig vil komme tilbage.

I 2013 blev der slået falsk alarm, da en baby blev erklæret kureret for HIV.

Da pigebarnet kom til verden i 2010, var hun smittet med HIV, men da moren af ukendte årsager stoppede behandlingen af barnet i fem måneder omkring 2-års alderen, skete noget uventet.

Da moren vendte tilbage til lægeklinikken efter fem måneder uden behandling, havde virussen til lægernes store overraskelse ikke spredt sig i hele kroppen, som man ellers kunne forvente, når man uden videre stopper behandlingen.

Tværtimod var den på uforklarlig vis helt forsvundet.

Resultatet blev slået stort op i forskningsverdenen og medierne, og folk troede, at babyen var den næste Berlin-patient, men et års tid senere dukkede virussen desværre op igen.

Den havde været i dvale, og virussen var faldet til et så lavt niveau, at forskerne ikke kunne spore den i pigens krop.

Mississippi-babyen er et enkeltstående eksempel på, at HIV er gået i dvale, efter endt behandling, så derfor skal hendes historie ikke tages som et eksempel på, at HIV-patienter ikke bør gå i behandling.

Et vigtigt skridt på vejen

Selvom de gode resultater af det nye studie ikke er ensbetydende med, at vi har fundet kuren mod HIV, er det nye studie stadig et vigtigt skridt i den rigtige retning:

»Vi har tidligere antaget, at folk er smittet resten af livet, når de får HIV, så det er selvfølgelig interessant, at dette paradigme bliver udfordret,« siger Jens Lundgren. Han fastslår dog, at der ikke foreligger en ny kur, vi kan tilbyde patienterne.

Før en kur overhovedet kan komme på tale, bliver forskerne først og fremmest nødt til at finde ud af, hvorfor stamcellebehandlingen kun har givet positive resultater i to HIV-patienter, imens det mange gange er slået fejl.

Her er forskningsverden stadig på bar bund.

Og selv hvis forskerne kunne forklare, hvorfor det tilsyneladende for anden gang er lykkedes dem at bruge stamcellebehandlingen til at fjerne HIV, er stamcelletransplantation ikke en ufarlig behandlingsform.

»Man slår patientens immunsystem ihjel for derefter at erstatte det med en anden persons immunsystem. Der er 10 procents dødelighed, fordi der er et vindue, fra immunsystemet bliver slået fra, og til det nye immunsystem begynder at vokse i kroppen,« siger Jens Lundgren.

Derfor bør stamcellebehandling kun tages i brug, når det er ekstremt nødvendigt.

Berlin-patienten havde leukæmi, og patienten i det nye studie havde lymfeknudekræft, og deres risiko for at dø af kræften var højere end risikoen forbundet med transplantationen.

HIV-smittede i Danmark kan leve uden symptomer og smittefare, fordi sygdommen er så velbehandlet herhjemme. Derfor er der ingen grund til at sætte livet på spil ved at lave en stamcelletransplantation, hvis man ellers er sund og rask.

LÆS OGSÅ: Dansk HIV-behandling er den bedste i Europa

LÆS OGSÅ: Banebrydende dansk HIV-vaccine viser lovende resultater i aber